Cuneco | Behovsanalyse

BEHOVSANALYSENS PERSPEKTIVER I FORHOLD TIL CUNECO

Dette indlæg er udarbejdet med udgangspunkt i to Cuneco dokumenter:  Behovsanalyse hovedkonklusioner | rapport 29. Februar 2012 samt Behovsanalysens perspektiver i forhold til cuneco. Begge dokumenter er udsendt som grundlag for høring den 05. og 08. marts 2012 i henholdsvis Ballerup og Aarhus.

RESUME

Cuneco vurderer, at behovsanalysen i tilstrækkelig grad har afdækket byggebranchens behov for standarder inden for cunecos indsatsområder og udgør hermed et grundlag, som cuneco kan arbejde videre på.

INDLEDNING

Det skal bemærkes, at analysen er gennemført indenfor rammerne af cunecos fire givne indsatsområder, og mange af de udtrykte brugerønsker indenfor disse områder. Andre ønsker ligger imidlertid udenfor og vil derfor ikke umiddelbart kunne løses via cunecos udviklingsarbejde.

Kommentar | EN | 06.03.2012

Det forekommer betænkeligt, at der ikke på nuværende tidspunkt er afklaret hvem og hvornår der tages til de problemstillinger, der ligger udenfor cunecos udviklingsarbejde.

3. ANALYSENS OVERORDNEDE PERSPEKTIVER FOR CUNECO

Cuneco har i analysen været i tæt dialog med 72 brugerrepræsentanter på tværs af byggeriets værdikæde. Dette er et meget stort deltagerantal. Analysen må derfor antages at være dækkende for den samlede branche. Sagt med andre ord, har cuneco været i tilstrækkeligt dyb kontakt med tilstrækkeligt mange brugere til at kunne siges at have afdækket branchens grundlæggende behov.

Kommentar | EN | 06.03.2012

På cunecos hjemmeside kunne man den 16. november 2011 se følgende overskrift: Analyseresultater: Branchens aktører kalder på flere standarder. Denne konklusion er efter min mening ikke helt dækkende for de forhold, der blev drøftet på brugermøderne. Branchen kalder på mange ting, bestemt også på standarder, bedre standarder, men emnet berøres faktisk ikke meget i henhold til referaterne, hvor der anføres: … det er branchens mentale indstilling, kulturændringen, som er problemet i forhold til at implementere Det Digitale Byggeri, mere end det er manglende standarder og værktøjer.

4. CUNECOS UDVIKLINGSPROCES

cuneco har et stort netværk og er bevist om parallelle udviklingsprojekter og vil så vidt muligt relatere cunecos udviklingsprojekter til disse.

Kommentar | EN | 06.03.2012

I UK er man efter seks måneders forskning og udvikling er klar med The National BIM Library, et digitalt objektbibliotek, der bliver offentliggjort på Ecobuild i London den 20-22 marts 2012.

The National BIM Library er et objektbibliotek med generiske BIM objekter i IFC, og proprietære formater fra flere af de førende CAD softwareleverandører.

The National BIM Library er online og det er gratis. Det betyder at arkitekter, ingeniører, entreprenører, indretningsarkitekter, bygherrer, driftsherrer og andre byggefagfolk frit kan downloade BIM objekter for en bred vifte af systemer og produkter, og med validerede grænseflader op mod produktrelaterede egenskabsdata.

5. DESIGNPRINCIPPER

I referatet fra Behovsanalysen anføres at branchen generelt ikke er moden til at arbejde på det niveau, cuneco forudsætter, og har heller ikke behov for at gøre det. Tilpas cunecos udvikling til branchens lave niveau, det er bedre at forenkle og køre med en skeletmodel i lang tid, indtil alle er med.

Brugerne har en række basale ønsker til cunecos designprincipper, nemlig at cunecos produkter…hjælper branchen med at at tage de små skridt fremad.

Kommentar | EN | 06.03.2012

Disse bemærkninger udstiller branchens basale problemer, laveste fællesnævner, ingen forståelse for potentilaet, og indifferente holdning. De afspejler netop den danske byggebranches manglende evne og vilje til at ændre på processer, arbejdsgange og metoder, når det er påkrævet og nødvendigt.

Det kunne på baggrund heraf være rigtig spændende, hvis cuneco kunne overraske en nølende, tilbagelænet branche med stærke visionære, brugervenlige værktøjer, der virkelig kunne gøre en forskel. Bring A-holdet på banen, tænk digitalt, tænk visioner, tænk bruger…

6. CUNECOS PROJEKTPLANER

Egenskabsdata | Generelt

Der er i Behovsanalysens perspektiver under cunecos Projektplan opstillet 18 egenskabsdatasæt i forbindelse med egenskabsdata.

Kommentar | EN | 06.03.2012

Der hersker lige nu stor usikkerhed omkring begrebet egenskabsdata. Der er fx. adskillige definitioner af egenskabsdata, herunder både begreber og underbegreber. Endvidere er antallet af egenskaber principielt uendelig, og hvordan finder man en afgræsning, uden at lave en begrænsning. Vi kan meget let komme til at skabe et datasæt som ingen forstår, som vil være helt uoverskuelig, og som ingen derfor vil bruge. Vi skal finde frem til en enkel og stærk struktur, som er forståelig, og hvor der i ekstrem høj grad sker en digital behandling. Der er en iboende intelligens i langt de fleste BIM programmer, og det må vi udnytte, og på baggrund heraf udvikle software til en let og hurtig håndtering af egenskabsdata, både som intern databehandling, men også som grundlag for upload og download fra producenter og leverandører. 

Jeg tror vi i langt højere grad må tænke digitalt og automatisk, det kan andre finde ud af, så det kan vi også. Jeg har sagt og skrevet det før, men gentager gerne: Når jeg tager et foto, indlagres der automatisk mange informationer i billedet. Fotosofware bruger disse EXIF data, ved hvilket kamera og hvilket objektiv, der er brugt. Programmerne indlæser denne kombination, og optimerer derefter billedet automatisk på mange områder, hvor en manuel behandling ville være stort set umulig, eller i hvert fald meget tidskrævende.  Analogien til BIM er klar. Hvis ikke vi får bedre styr på det her, og får udviklet noget rigtig godt software, skal vi samtidig med, at vi tager et foto, huske at notere tid, blænde, objektiv, ISO, etc., og derefter manuelt indtaste disse oplysningerne i vores fotosoftware.

Mon ikke det ville fjerne fokus fra det væsentlige, nemlig at tage et godt foto.

Egenskabsdata | IFD

Behovsanalysen har ikke specifikt beskrevet et ønske om at integrere IFD teknologien i cunecos arbejde. Cuneco vil overveje om dette projekt skal fastholdes i projektplanen.

Kommentar | EN | 06.03.2012

IFD teknologien skal ubetinget integreres i cunecos arbejde. BIM kræver en konsekvent og præcis navngivning. Det er således essentielt, at man har et kontrolleret vokabularium af byggeterminologier, for at kunne udføre en åben og fejlfri udveksling af data.

IFD Library er et system til at etablere et bibliotek omkring byggeterminologi, der definerer brugen af et bestemt begreb på en ensartet måde, uanset hvem der bruger det, og hvor det bruges. IFD Library identificerer termer ved hjælp af et løbenummer Global Unique ID. Computere kan derefter bruge den unikke ID, til præcist at udveksle information om koncepter og begreber, uanset hvilke navne der er anvendt.

Metode-struktur for opmålingsregler

Behovsanalysen efterlyser klare retningslinjer for niveauet for mængdeudtag, ligesom de udførende giver udtryk for at tilbudsmængderne er for overordnede. Udsagnet er delvis indeholdt i dette projekt, der gennemføres som planlagt.

Behovsanalysen påpeger, at der mangler ensartede opmålingsregler, der kan anvendes i branchen, hvilket fører til, at man bruger meget tid på manuel optælling af mængder, ligesom der savnes ensartede forståelser af opmålingsregler og mængdeudtræk. Udsagnet er dækket af disse projekter, som gennemføres som oprindelig planlagt. Det vil i en nærmere analyse blive fastlagt, hvor mange forskellige fagområder der skal håndteres.

Kommentar | EN | 06.03.2012

Det er uklart, hvad der menes med …hvor mange forskellige fagområder, der skal håndteres.

I Building Smart arbejder man intenst på at udvikle struktur, regler og metoder for mængdeudtag fra en IFC Model. Projektet Quantity take-off Initiative redegør for og anviser løsningsmodeller for denne metode, og projektet Requirement Definition for Model based Quantities opstiller tabeller og definitioner for IFC mængdeudtag.

Kommentar | EN | 06.03.2012

Man kunne forestille sig at rådgiverne afleverer en IFC Model, som tilbudsgiveren bruger sammen med en applikation, der er skrevet og tilpasset hver entreprenørs måde at beregne mænger på. Entreprenøren har, som påpeget i behovsanalysen, ikke ret meget ud af summariske mængder på bygningsdelsniveau. De vil naturligvis kende placering, og de omkringliggende bygningsdele, altså hvor og i hvad skal emnet indbygges. Disse informationer kan trækkes ud af en IFC-Model. Rådgiveren har ansvaret for, at IFC- modellen overholder specifikke krav, og mængdeudtaget samt grundlaget herfor kan kontrollers via en modelchecker.

Kommentar | EN | 06.03.2012

I dokumentet IFC Requirement Definition for Model Based Quantities er der meget klare begrebsafklaringer og definitioner af mængder. Dette dokument kunne være udgangspunktet for opmålingsregler, således at alle mængder udtages fra en IFC Model. Derved undgår man usikkerhed om de proprietære 3D systemers eventuelle forskellige definitioner og metoder til beregning af mængder.

Kommentar | EN | 06.03.2012

I tilknytning til buildingSMART arbejdes der med udviklingsprojekter indenfor mængdeberegning. Det foreløbige resultat heraf er en fastlæggelse af de ovenfor nævnte basale mængder, som en integreret del af den nyeste version af IFC. Desuden er dokumentationen for disse mængder blevet oprettet i IFD, International Framework for Dictionaries, så der er basis for at foretage konsistent oversættelse af denne til andre sprog end engelsk. Endelig er der i buildingSMART udarbejdet en såkaldt IDM, Information Delivery Manual og en MVD, Model View Definition for mængdeudtræk primært til brug i projektfasen.

Kommentar | EN | 06.03.2012

I BVU*net Temagruppe 2 er der arbejdet med problematikken omkring mængder og opmålingsregler på basis af en IFC Model. Base Quantities er defineret i IFC, de er umiddelbart tilgængelige i databaseform, og der er således mange muligheder for mængdeudtræk fra IFC.

Disse Base Quantities og andre mængder er beregnet automatisk på basis af modelobjekternes geometri, som jo er defineret i de grundlæggende attributter i 3D Bygningsmodellerne. Disse mængder er meget nøjagtige og de udgør derfor et væsentligt referencegrundlag, men det betyder, at det er nødvendigt at håndtere ekstra tillæg i form af spild og kassation i forhold til modelmængderne. Dette kan gøres i en applikation.

Det er vigtigt, at kunne håndtere tillæggene som eksplicitte talværdier for derved at opbygge grundlaget for efterkalkulation, så det tydeliggøres, hvor eventuelle afvigelser fra det estimerede optræder.

Udbudsformen vil være afgørende for, hvordan kalkulationen opstilles. Præcisering af mængdeudtræk og valg af opstillingsmåde skal derfor nøje kunne styres af den part, der skal udføre opgaven, og det er derfor vigtigt, at der kan udarbejdes applikationer, der imødekommer firmarelaterede krav til tilbudsberegning, og en identifikation af detaljeringsniveauer til forskellige formål.

På baggrund heraf forekommer det rigtigt at tage de nuværende opmålingsregler op til overvejelse.

De ligger defineret i et noget uhåndterligt analogt dokument, og med en fuldstændig uafklaret relation og link til de proprietære 3D programmer. Derfor er ideen om mængdeudtag fra en IFC Model rigtig. Det er vigtigt at få belyst IFC's potentialer og mangler for mængdeudtag både på bygningsdelsniveau og på fagniveau, og dermed en analyse af krav og struktur til tilhørende applikationer.