Notatet henviser til
Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og
Kommunikationsteknologi i alment byggeri
Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og
kommunikationsteknologi i offentligt byggeri
Vejledningsnotat til bygherrekrav (§§ 3-12)
Udgivet 06. juni 2012
Bekendtgørelsernes
formål.
Bemærkningerne
initierer ikke til nye samarbejdsmetoder og brug af moderne digitale værktøjer.
Mener parterne at: ’pdf dokumenter, ud fra
en helhedsvurdering giver den største værdi inden for afstukne rammer i den
konkrete byggesag’, kan man vælge netop det IKT-niveau.
Pos 4.
Anbefalinger
’Byggeriets IKT-specifikationsanvisning,
F202’, definerer det digitale aftalegrundlag mellem parterne i en byggesag,
nemlig de projekterendes digitale ydelser og de tekniske og praktiske forhold i
det digitale samarbejde mellem byggesagens parter.
IKT-specifikationerne omfatter ’Digitalt
grundlag, Digital kommunikation, CAD, Digitalt udbud og aflevering’ samt
’Andre ydelser’. Det betyder, og at man med henvisning til F202 kan
aktivere en enorm dokumentsamling med samlet 16 publikationer og mere end 1000
sider, og som ikke er opdateret på flere væsentlige områder.
I en objektbaseret bygningsmodel arbejdes der med
en samlet modelrepræsentation af et byggeprojekt, og dette stiller præcise krav
til omfanget, kvaliteten og ikke mindst integrationen mellem standarder for udveksling,
kommunikation samt til specifikation af de regler, begreber og aktiviteter, der
indgår i et byggeprojekt.
De publikationer der findes i dag, er opdelt i ’Kommunikation,
CAD, Udbud samt Aflevering’, men netop denne opdeling gør det
vanskeligt at overskue helheden, både for kravstillere, og for de der skal
opfylde kravene. Henvisninger på tværs af dette system og flere modstridende
krav gør det ikke lettere. Publikationernes orden, struktur og kravplacering er
ikke specifikt orienteret efter processen, hvilket gør det noget vanskeligt at
bruge dem i en BIM verden.
Dette forhold er bips naturligvis klar over, og på
en workshop den 01. December 2009 drøftede man et projektoplæg til en
gennemgribende opdatering, modernisering og revision af publikationerne, men
det er stadig usikkert om, og i givet fald hvornår, projektet gennemføres.
Bips fraskriver sig ansvaret for disse
publikationer. Dette er set fra rådgiverens synspunkt noget problematisk, idet
rådgiveren har ansvaret for brugen af informationerne i disse publikationerne,
uanset at anvendelsen af dem kan være et offentligt pålæg eller en henvisning.
Dette forhold har aldrig været underlagt en retslig vurdering, og der har fra
flere sider, med rette, været rejst tvivl om denne ansvarsfraskrivelse er
lovmedholdelig.
Det forekommer således ikke helt klart, hvem der
har ansvaret, når man bruger bips’ anvisninger, men på baggrund af præcedens
for rådgiveransvar, er det formentlig sådan, at hvis man følger anvisningerne
og der konstateres fejl, der kan føres tilbage til fejl i disse anvisninger, så
kan rådgiveren risikere at blive pålagt projektansvar.
Det forekommer lidt uklart hvorfor bekendtgørelsens
vejledning har en så omfattende og detaljeret beskrivelse af IKT- ledelsens og
IKT- koordinatorens arbejde. IKT-Ledelsen er også et nyt ansvarsområde, og hvor
den adskiller sig fra IKT-Koordinatorens er uklart i Vejledningen. Afsnittet
tenderer en ydelsesbeskrivelse, og hører derfor ikke med i denne kontekst.
Pos 4. Klassifikation
Vi er i den modelbaserede verden, så bemærkningerne
om ’kombinationen af digital, objektbaseret bygningsmodellering’ og ’den
traditionelle’, dokumentbaserede verden’ har ingen relevans i en
IKT-Bekendtgørelse 2012.
Krav
om informationer har som begreb ikke noget med klassifikation at gøre, og det
har Pos. 3) heller ikke. Forvaltningsklassifikationen er i modsætning til andre
klassifikationssystemer lovbestemt, og skal derfor anvendes i Forvaltningen.
Dette meget væsentlige krav er ikke tydeliggjort.
Pos 4.1 En fælles klassifikation
Mangler helt klart en henvisning til Omniclass. Det
er uklart hvor de nævnte systemer er medtaget.
På baggrund heraf ville det være relevant og
hensigtsmæssigt at kræve, at anvendte klassifikationssystemer skal bygge på den
internationale standard ISO12006-2.
bips har officielt er meldt ud, at DBK er endelig
opgivet. 4.1.2 har derfor ingen relevans, og bør udgå.
Det forekommer uhensigtsmæssigt at omtale et
klassifikationssystem, CCS, som ikke er færdigudviklet, og hvor der på
nuværende tidspunkt ikke fastlagt en frigivelsesdato.
Pos 4.1.4 Forvaltnings Klassifikation
Den væsentligste
nyskabelse ved FK er, at den omfatter den samlede systematik, som er nødvendig
i en digital verden, hvor den enkelte information kun findes og opdateres ét
sted og hvorfra den er tilgængelig for alle.
Dette burde i al sin grundlæggende og gribende
enkelhed være et grundlæggende krav til alle klassifikationssystemer. I modsætning til de andre omtalte
klassifikationssystemmer er dette system færdigudviklet, og anvendelsen er
fastsat ved lov.
Pos 4.1.5
BSAB
Det forekommer på baggrund af sidste afsnit uklart,
hvorfor det er medtaget.
Pos 4.2 Klassifikationen skal være entydig
Det er uklart hvordan, at klassifikationen er fuldt dokumenteret, kan sikre, at der ikke
opstår tvivl om objekters tilhørsforhold til objektklasser, navngivning og
kodning.
Pos 4.3 Egenskabsdata
Afsnittet
er vildledende og grundlæggende i klar modstrid med anerkendte opfattelser af
bygningsobjekter og egenskabsdata. Egenskaber er knyttet til bygningsobjekter,
der ikke kan forekomme uden egenskaber. Objektklasser er alene en systematisering
af bygningsobjekter, og det er derfor direkte vildledende når man skriver, til objektklassen bygningsdele knytter
sig bl.a. egenskaberne: Fabrikat, produktnavn, placering, materiale og
godkendelser.
Den
sidste bemærkning Bemærk, at den enkelte
bruger naturligvis kun medtager de egenskabsdata, som er nødvendige for de
konkrete anvendelser initier ikke det nødvendige integrerede samarbejde
omkring den objektbaserede bygningsmodel, hvor netop en analyse af tid, behov,
ansvar, omfang for egenskabsdata i den samlede projektkontekst er meget vigtig.
Pos 4.4 Klassifikation i forvaltning af
det almene boligbyggeri
Afsnittet
beskriver en ikke eksisterende idealsituation. DBK er udgået som officiel
klassifikation, og implementering af Forvaltnings klassifikation er en manuel
proces, så længe der ikke er valide mappingtabeller.
På
sin egen særegne, og sikkert utilsigtede måde, beskriver afsnittet meget fint
den kaotiske situation omkring netop klassifikation.
§ 5 Digital kommunikation
Formålet er endelig at sikre, at det altid er klart,
hvilke parter der har ansvaret for hvilke dataleverancer og hvornår de skal
være tilgængelige for øvrige parter. Dette sikrer dette krav ikke, som det
er formuleret.
Pos. 4) Hvilken bygningsmodel? $8 er gældende for
en objektbaseret bygningsmodel, så det betyder implicit, at kravet ikke er
gældende i Ide- og Projektkonkurrencer. Kravet om tegningsproduktion er et
metodekrav, og hvad menes der med den
fornødne adgang, hvem definerer fornødne.
Uklart og dermed konfliktskabende.
Pos 4.1 Al information samlet ét sted
Bips 1000 er et beskrivelsesværktøj. B1.000 | Beskrivelsesanvisning – struktur er
en anvisning i opbygning og brug af bips beskrivelsesværktøj. Såvel
projekterende (afsender) som udførende (modtager) bør være bekendt med
indholdet af denne anvisning, før beskrivelsesværktøjet tages i anvendelse.
Pos 4.9 Adgang til bygningsmodellen
Afsnittet er uden substans. Hvem definerer om en
tegning er stor eller større og hvad menes der med undtagelsen. Kravet om overensstemmelse
mellem tegninger og printmuligheder betyder, at såfremt entreprenøren kun
har en A4 printer til rådighed, skal det samlede projektmaterialet tilrettelægges
efter dette format.
Pos 4.10 Metadata
Interessant at mange vil foretrække at
filerne er ordnet i en mappestruktur på samme måde som fx i Windows-stifinder. Hvordan har man fundet ud
det.
§ 6 og
§ 7 | idé- og projektkonkurrencer
Det er uklart hvad bygningsmodeller med 3D-geometri er. En bygningsmodel, der alene
omfatter 3D-geometri kan ikke anvendes til dokumentation og visualisering af
forslagenes arkitektoniske, funktionelle og tekniske forhold. Disse forhold kan
kun belyses i en objektbaseret bygningsmodel. En værdiskabende aflevering i IFC
formatet giver også kun mening når IFC-Modellen er konverteret fra en
objektbaseret bygningsmodel .
Det er derfor irrelevant, når man skelner
mellem en digital bygningsmodel med
3D-geometri i ide-og projektkonkurrencer, og et krav om at der anvendes objektbaseret bygningsmodellering under
Projektering og udførelse.
Pos 4.2 Visualiseringer på basis af modellernes 3D-geometri
Det er uklart hvad bygningsmodeller med 3D-geometri er. En bygningsmodel,
der alene omfatter 3D-geometri kan ikke anvendes til visualiseringer.
Pos 4.5 Hvad skal med i visualiseringerne?
Det forekommer
besynderligt, at man i en Vejledning til en IKT-Bekendtgørelse indskriver
subjektive opfattelser af krav til en konkurrence. Uklare begreber, hvad menes der med digitale modeller med 3D-geometri af omgivelserne og idet detaljeringsgraden
af forslaget naturligvis kan være højere end af omgivelserne. Hvorfor naturligvis.
Bemærkningen må bedømmelsesudvalget gøre sig klart, at geometrien af disse kan være
behæftet med usikkerhed. Hvordan skal bedømmelsesudvalget udvalget agere på
en sådan påstået usikkerhed.
Pos 4.7
Formater for modellen
Her er angivet et krav om
afleveringsformater, mens man i $8 angiver et krav om tilgængelighed for relevante
parter i IFC originalformaet. Formatkravet er noget ganske andet, og det har
betydelige juridiske og ophavsretsmæssige konsekvenser.
§ 8.
Projektering og udførelse
1) Arbejdes der med objektbaserede
bygningsmodeller som krævet i $8, skabes og bevares der i systemet en
sammenhængen mellem objekternes geometriske og alfanumeriske egenskabsdata.
Kravet i Pos. 1) giver således ingen mening.
2) Dette er et metodekrav, og bør derfor
udgå. Kravet udelukker at de projekterende kan vælge at arbejde med en
Mastermodel, eller en modelserver.
3) Se bemærkning under 2)
4) Uklart krav, er ikke klar over hvad der i
en projektkontekst præcist menes med bygningsmodellernes
datastruktur.
5) Uklart hvad minimum betyder i denne kontekst. Kravet om tilgængelighed for
relevante parter i IFC originalformaet har betydelige juridiske og
ophavsretsmæssige konsekvenser.
Stk.3 En bygningsmodel, der alene omfatter
3D-geometri kan ikke anvendes til visualiseringer, kollisionskontrol og
mængdeudtag.
Pos 4.1 Bygningsmodellen
Etager er ikke byggeobjekter. Rum og
bygningsdele er byggeobjekter. Vejledningen er vildledende, idet den implicit
ligestiller 2D og 3D i en modelkontekst.
Her bruger man nu
begrebet avanceret 3D-modelleringssystem, mener man en
objektbaseret bygningsmodel, eller et geometrisk 3D-modelleringssystem. Betyder
det, at man ikke kan anvende et helt almindeligt 3D-modelleringssystem, men at man
kun kan anvende et avanceret system. Det er basalt set noget sludder. Der sker
ikke en automatisk kontrol af
kollision mellem f.eks. rør og konstruktioner, det kræver faglig indsigt og
initiativ at udføre en valid kollisionskontrol.
Tegninger er ikke generet fra 3D-geometrien,
de er genereret fra en objektbaseret bygningsmodel. Bemærkningen om
håndværkerne har ingen relationen til de foregående bemærkninger, den er
irrelevant, en frase uden substans.
En besynderlig bemærkning om en traditionel bygningsmodel i relation til
BIM. Hvis geometri og øvrige egenskabsdata er placeret på forskellige
IT-systemer uden en entydig kobling, giver det ingen mening at tale om en traditionel bygningsmodel.
Pos 4.2 Bygningsmodellering
Der skal ved
valg af niveau bl.a. tages stilling til, om der skal anvendes 3D-geometri, og i givet
fald med hvilken detaljeringsgrad. Hvis man ikke vælger 3D geometri, hvilke optioner har man så,
udarbejder man så en bygningsmodel uden geometri. Noget sludder.
Betegnelsen hvilken detaljeringsgrad giver ingen mening uden en nærmere
forklaring, taler man om detaljeringsgrad i betydningen informationsniveau, om
detaljeringsgrad i tegningen eller om detaljeringsgrad i modellen.
Det er tæt på, at det nu nærmer sig sort
snak, man taler her om to hensyn, som om det ene udelukker det andet. Hvilket niveau i byggesagen taler man om her,
det er helt uklart.
Netop sammenhængen mellem objekternes geometriske og alfanumeriske egenskabsdata er vigtig, fordi den sikrer, at al byggeinformation i form af bl.a.
egenskabsdata entydigt knytter sig til det konkrete byggeobjekt. Denne påstand holder ikke. Det er ikke
sammenhængen mellem objekternes geometriske
og alfanumeriske egenskabsdata,
der entydigt og alene sikrer, at al byggeinformation entydigt knytter sig til
det konkrete byggeobjekt.
Konklusion | Eigil Nybo
Det er så himmelråbende forkerte antagelser,
at det ikke er muligt at føre en saglig argumentation mod det. Afsnittet vidner
om en fuldstændig mangel på indsigt i ulemperne ved 2D projektering og
potentilaet ved at arbejde med en objektbaseret bygningsmodel, og det er helt
uforståeligt hvad menes der med et
egentligt Building information Modelling system med 3D-geometri.
Wikipedia definerer BIM således:
En BIM model afviger fra en CAD model ved at
sammenkæder en række forskellige informationer, der typisk ikke er en del af en
traditionel CAD model, herunder:
· Geometriske egenskaber
· Visuelle egenskaber
· Funktionsrelaterede egenskaber
· Produktionsrelaterede egenskaber
· Produktrelaterede egenskaber
Pos 4.4 Fagmodeller og fællesmodel
Dette afsnit initierer den rigide opfattelse
af en fragmenteret arbejdsmetode, med fagmodeller som selvstændige modeller og
ikke fagmodeller som del af en samlet bygningsmodel.
Det kunne være ønskeligt om de offentlige
forvaltninger kunne understøtte en arbejdsmetode, der bygger på, at BIM både
som begreb og som metode kun giver mening i forbindelse med et samtidigt og
fuldt integreret samarbejde mellem alle byggeriets partere, bygherre,
rådgivere, udførende og bygningsejere.
Pos 4.6 Formater
IFC
er et neutralt udvekslingsformat og der finde ikke alternativer til dette
format. Derfor giver ordet alternativ i denne kontekst ingen mening. Der findes
naturligvis andre formater, men de vil alle være proprietære. Det er ikke
muligt at arbejde med en objektbaseret bygningsmodellering, der tager
udgangspunkt i traditionelle CAD-Systemer. Disse systemer kan udmærket bruges i
en modelkontekst, men ikke i en objektbaseret kontekst, og vejledningen er
derfor vildledende.
Det
er evident at en sådan eksport ikke kan gennemføres uden tab af datastruktur,
objekter eller egenskabsdata. En sådan garanti gives ikke, men konsekvenserne
af disse konverteringsfejl kan i den konkrete kontekst være ubetydelige. Fejl i
konverteringerne kan skyldes fejl i bygningsmodellen udarbejdet i det
proprietære format, eller fejlen kan skyldes en fejl i konverteringen til IFC,
men problemet skyldes sandsynligvis dårligt konverteringssoftware i det
proprietære format, der betyder at en fejlfri model ikke konverteres korrekt
til IFC. Fejlen kunne også skyldes, at IFC formatet er fejlfyldt, men det er
dog ikke sandsynligt, at konverteringsfejl udelukkende stammer fra IFC
strukturen, for så ville der være en ensartethed i fejlene i de forskellige
modelleringsprogrammer, og det har man ikke kunnet konstatere.
Denne
problematik har stor betydning for ansvarspådragelsen i forbindelse med
konstaterede fejl i IFC modellen, som i det videre projektforløb har været
brugt som grundlag for forskellige analysearbejder, mængdeudtag og
energiberegning. Hvem har ansvaret for fejlen, og hvor kom fejlen lige fra.
Det
beskrevne forhold betyder ikke at man skal undlade at anvende IFC, tværtimod,
men man kan bare ikke parkere problematikken, som Vejledningen gør.
Pos 2. Bygherrekravets ordlyd
Kravet
om udbud med mængder er nu ikke længere definitivt. Hvis bygherren vælger at
gennemføre udbud med mængder er stk. 2 gældende.
1)
Hvad er en udbudsliste, ikke umiddelbart et kendt begreb.
1)
Hvem skal redigere i digitale udbudslister og tilbudslister. Tilbudsgiver skal
naturligvis kunne indskrive de ønskede prisoplysninger, men han skal da på
ingen måde kunne redigere i tilbudslisten, det har helt uoverstigelige
ansvarspådragende konsekvenser.
2) Krav om relevante modeller for den enkelte
entreprise med egenskabsdata er uforståeligt, er det modeller af bygningen,
sandsynligvis, idet egenskabsdata er knyttet til bygningsdele. Helt
uforståeligt hvad der menes med ’udbudsmaterialet
for den enkelte entreprise omfatter relevante modeller’, er det fx en
bygningsmodel for Murerentreprisen eller er det en geometrimodel for
Vinduesleverancen. Det giver ingen mening og er derfor konfliktskabende.
3) Denne bestemmelse giver tilbudsgiver ret
til ubetinget, at kræve et specifikt afleveringsformat. Det har naturligvis
omfattende juridiske, økonomiske og praktiske konsekvenser, som der ikke tages
stilling til i Vejledningen.
Pos 4.1 IT-platformen
Upload af projektmateriale til en for andre
tilgængelig internetportal rejser nogle juridiske problemler i forbindelse med
oprethavsloven, problemer som er helt uafklarede, så det kan blive vanskeligt at sikre, at de
udbudsretlige love og bestemmelser overholdes.
4.4 Ved udbud med mængder
Hvordan ruster man rådgiverne til at generere
de nødvendige mængder på baggrund af de aktuelle digitale modeller. Hvordan
agerer man, hvis denne forudsætning ikke er opfyldt. Hvad menes der med
digitale modeller, er det af bygningen, altså en bygningsmodel, er det måske en
objektbaseret bygningsmodel, hvad betyder aktuelle, aktuelt i relation til
hvad. Afsnittet er uklart og konfliktskabende.
Gulvarealer kan udmærket opmåles i en 2D
geometri. Teksten… skal omfatte relevante
modeller med egenskabsdata for bygningsdele samt 3D-geomtri er helt uden
for enhver forståelsesramme, og kan kun give anledning til tolkninger og dermed
et diffust og konfliktskabende aftalegrundlag.
Pos 4.5 Dokumentation
af opmålingsregler og metoder
Mængdeudtag skal foretages med udgangspunkt
objektbaserede bygningsmodeller, således at mængderne er relateret til
specifikke egenskaber, en dør, et gulv, et vindue. Mængder fra en geometrimodel
medfører, at der efterfølgende skal ske en analog præcisering og kategorisering
af de udtagne mængder. Afsnittet vidner om manglende viden om potentialet i den
objektbaserede bygningsmodel.
Konklusion | Eigil Nybo
Denne
vejledning, og dermed Bekendtgørelsen tager ikke fat i en af de væsentligste
problemstillinger i forbindelse med mængdeberegning, nemlig rådgivernes
objekter på bygningsdelsniveau, og entreprenørernes behov for en egentlig
byggeteknisk opdeling på fagniveau. Entreprenørerne kan ikke umiddelbart bruge
informationer på bygningsdelsniveau, men må transformere og opdele
bygningsdelen til et niveau, der kan anvendes i forbindelse med faglige
priskalkulationer. Der er således mange parter og processer involveret i
mængdeberegning, idet de både kan anvendes direkte efter fastlagte måleregler,
men også som grundlag for en videre bearbejdning. Det kan på baggrund heraf
være vanskeligt entydigt at fastslå ansvaret for mængder, der udtrækkes fra et
objektbibliotek, og ansvaret i denne nødvendige transformationsproces er helt
uklar.
§ 11. Digital aflevering ved byggeriets aflevering
Pos 3 Kravstillelse
Betyder det at bygherren kan ændre i,
bearbejde, den originale objektbaserede bygningsmodel, eller hvad forstår man
ved bearbejdningsmuligheder fra
originalen?
Afsnittet vidner om manglende viden om
potentialet i den objektbaserede bygningsmodel, og tager udgangspunkt i en
påstået nødvendig fragmenteret opdeling af det samlede projektmateriale. Bemærk
at bygningsmodellen er objektbaseret. Begrebslisten indeholder alene begrebet
objektbaseret bygningsmodel, og ikke objektorienteret som det ofte ses i anden
litteratur.
Pos 4.1 Projektdatabasen
Uklare begreber, en projektdatabase, er ikke
medtaget i Begrebslisten. De anførte pinde er her angivet som 3 definitive
pinde, og indikerer dermed at projektdatabasen alene indeholder denne
dokumentation og information. Det er ikke korrekt, og de kunne udmærket være en
del af den objektorienterede bygningsmodel, som her er beskrevet som bygningsmodellen med geometri og øvrige
egenskabsdata. Forklaringen vidner om manglende viden om potentialet i en
objektorienteret bygningsmodel.
§
12. Digital mangelinformation
Formålet er ikke udmøntet i lovkravet, her
anvendes det noget uklare begreb, digitale mangellister. En pdf.fil af en
håndskrevet mangelliste vil opfylde kravet, men ikke formålet.
Pos 3 Kravstillelse
Der beskrives to forskellige ting, grundlag for
software udvikling i bips U-104, og et konkret værktøj til registrering af
mangler, Mangel-info, så på denne baggrund giver den forklarende tekst om hvor
de to systemer adskiller sig fra hinanden, ingen mening. Skal teksten forstås
sådan, at bips U-104 ikke tager udgangspunkt i den objektbaserede
arbejdsmetode, og at bips U-104 er en lukket standard?
Uklart hvad der menes med… ’den anvendte
bygningsdelstavle i byggesagen.’
Det giver ingen mening at tale om en fagmodel
for mangelinformationer, en mangel er knyttet til et arbejde, en entreprise, og
hvor en fagmodel er i denne kontekst, er noget uklart. Skal den påviste mangel
indlægges i fagmodellen, og skal manglen så kommunikeres til entreprenøren via
denne fagmodel? Endvidere anvender man begrebet dataobjekter, der ikke optræder
som et selvstændigt begreb i Begrebslisten, men her kun anført i definitionen
af et byggeobjekt.
