YB 2012 | Endelig udgave

Kronik i INGENIØREN 01. marts 2012 | Eigil Nybo

Revisionsforslaget til Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning har været udsendt i høring og foreligger nu i den endelige udgave, der blev præsenteret ved et arrangement i BIM AARHUS den 02. februar 2012, hvor Arbejdsgruppens formand Niels Chr. Toppenberg gennemgik forslaget.

Der er ingen substantielle ændringer i forhold til oplægget, der er kun foretaget en lettere redaktionel bearbejdning. Dette er noget uforståeligt, specielt set i lyset af Bygherreforeningens ret klare høringssvar:

…digitalisering kan anvendes til at effektivisere eksisterende processer eller til nytænkning af byggeriets arbejdsprocesser. Udkastet til ydelsesbeskrivelser lader til primært at være rettet mod førstnævnte udfordring. Nogle udviklingsorienterede bygherrer (og rådgivere) vil på den baggrund med rette mene, at udkastets formulering af ydelser vil virke konserverende.

…der er behov for at tilgodese udviklingen af nye byggeprocesser og IKT-udviklingen udover, hvad den reviderede ydelsesbeskrivelse åbner mulighed for.

I oplægget til revisionsarbejdet har der været fokus på bygherren, især ønsker fra de statslige bygherrer, og der har været afholdt møder og WorkShops med bygherrerepræsentanter. På baggrund heraf må der helt klart være plads til forbedringer, og det er bestemt positivt, at Arbejdsgruppen har udmeldt en 2 års prøveperiode, hvorefter man vil overveje en opdateret udgave. Denne artikel kan derfor ses som et indlæg i en løbende debat om Ydelsesbeskrivelserne.

Som angivet i oplægget til revisionsarbejdet, og nu udmøntet i den nye Ydelsesbeskrivelse er Arbejdsgruppen sammen med bips og cuneco nået frem til den konklusion, at 3 værktøjer spiller sammen, nemlig ’Ydelsesbeskrivelsen, IKT-Specifikationen F202’ samt ’IDM, Information Delivery manual.’ Principielt er dette udgangspunkt forståeligt, hvilken ydelse leveres hvordan og med hvilket teknisk indhold, men der er flere forhold, som ikke virker gennemtænkte, og som stadig forekommer uafklarede.

YDELSESBESKRIVELSE FOR BYGGERI OG ANLÆG 2011

Beskrivelsen af ydelserne til en 2D Projektdokumentation er fastholdt med meget klare og specifikke krav, begreber og anvisninger. De forskrevne krav til en 3D Digital projektering er derimod diffuse, og der er benyttet et vokabularium, som virker usikkert og mangler klarhed i definitioner, beskrivelser og begrebsopfattelser. Krav til digital projektering kan ikke beskrives i generelle vendinger, i en international verden med globalt udviklet og anvendt software, må det være et ubetinget krav, at begreber er klart definerede og ikke kan give anledning til fortolkninger.

Ved digital projektering skal omfang af de digitale bygningsmodeller fastlægges i en IKT specifikation, således at koordinerede bygningsmodeller og projektdokumentation kan leveres digitalt.

Kravet om at projektdokumentation skal afleveres digitalt er uskarpt og uden substans. Det kan give anledning til mange diskussioner mellem rådgiver og bygherre. Er en pdf. fil digital, er en Word fil digital, er en visualisering i PhotoShop digital, mulighederne for tolkninger er mange, alt for mange.

I ’Vejledning om digitalt projektering’ er der anført eksempler på en specifikation af den i Ydelsesbeskrivelsen 2011 beskrevne projektdokumentation, og med overskriften ’Mens vi venter på en ny IKT specifikation – sådan bruges YB 2011 med F202’ er tonen ligesom slået an. Det her er bare gældende, indtil vi får noget bedre. UFN, ’Until futher Notice’, som de siger i militæret.

Krav til modeller er beskrevet med begreber som virker uklare, hvad er et ’Volumenobjekt’ er, er det et rent geometrisk objekt, eller er der tilkoblet egenskabsdata. ’Væsentlige huler for bygnings funktionalitet’ kunne også give anledning til nogen diskussion. Vejledningen berører helt uforståeligt ikke informationsniveauer, og det giver ingen mening, og viser mangelende forståelse for potentilaet i BIM, at der angives indholdskrav til en 3D model i relation til en tegningsproduktion i et specifikt målestoksforhold. BIM er netop ’I’ for information.

Arkitektens fagmodel af bygningskroppen vil indeholde bygningsdelsobjekter som vægge, søjler, bjælker, dæk og tage, tilstrækkeligt til at der kan genereres hovedtegninger for projektet i målestok 1:100.

Ved digital BIM projektering vil arkitektens BIM model generelt være i en detaljeringsgrad, der svarer til 1:100 og indretning af køkken og bad vist med objekter som køkkenskabe og sanitet.

I forbindelse med klassifikation er det meget positivt, at der alene refereres til ISO standarder, og dermed ikke er krav om at bruge et bestemt klassifikationssystem.

Klassificering af digital projektinformation ved anvendelse af en fælles klassifikation som f.eks. DBK, Dansk Bygge Klassifikation, Forvaltnings Klassifikation eller andet klassifikationssystem baseret på ISO10303.

BYGGERIETS IKT-SPECIFIKATIONSANVISNING 

’Byggeriets IKT-specifikationsanvisning, F202’, definerer det digitale aftalegrundlag mellem parterne i en byggesag, nemlig de projekterendes digitale ydelser og de tekniske og praktiske forhold i det digitale samarbejde mellem byggesagens parter.

IKT-specifikationerne omfatter ’Digitalt grundlag, Digital kommunikation, CAD, Digitalt udbud og aflevering’ samt ’Andre ydelser’. Det betyder, og at man med henvisning til F202 kan aktivere en enorm dokumentsamling, den helt store bipspakke, med samlet 16 publikationer og mere end 1000 sider, og som ikke er opdateret på flere væsentlige områder.

De projektspecifikke forhold i F202 aktiveres i en afkrydsningsliste. Denne tilvalgsform initierer en proces, hvor man afkrydser hele pakken for nu at være på den sikre side, uden måske helt at forstå konsekvenserne. Dette er et generelt og kendt fænomen ved checklister, fluebenskulturen, nu har jeg sat et flueben, som jeg skulle. Hvad og hvorfor er uden betydning.

I BIM arbejdes der med en samlet modelrepræsentation af et byggeprojekt, og dette stiller præcise krav til omfanget, kvaliteten og ikke mindst integrationen mellem standarder for udveksling, kommunikation samt til specifikation af de regler, begreber og aktiviteter, der indgår i et byggeprojekt.

De publikationer der findes i dag, er opdelt i ’Kommunikation, CAD, Udbud samt Aflevering’ men netop denne opdeling gør det vanskeligt at overskue helheden, både for kravstillere, og for de der skal opfylde kravene. Henvisninger på tværs af dette system og flere modstridende krav gør det ikke lettere. Publikationernes orden, struktur og kravplacering er ikke specifikt orienteret efter processen, hvilket gør det noget vanskeligt at bruge dem i en BIM verden.

Dette forhold er bips naturligvis klar over, og på en workshop den 01. December 2009 drøftede man et projektoplæg til en gennemgribende opdatering, modernisering og revision af publikationerne, men det er stadig usikkert om, og i givet fald hvornår, projektet gennemføres.

      

 IDM

 I revisionsforslaget til Ydelsesbeskrivelser, er IDM medtaget som det tredje element i kæden. Formålet med IDM, ’Information Delivery Manual’, er at specificere de processer, som gør brug af data fra bygningsmodeller og præcist definere hvilke IFC-data, som er nødvendige til en given opgave. En IDM indeholder formål, leveranceoversigt og procesoversigt, som er rettet mod projektledere og beslutningstagere, mens de øvrige datatekniske afsnit i en IDM omhandler specifikationer for dataleverancen, og de er derfor alene rettet mod teknikerne.

IDM er et spændende og stærkt værktøj, men relationen til F202, Byggeriets IKT specifikationsanvisning, er helt uafklaret. På baggrund heraf forekommer det ikke helt velovervejet, at bringe IDM på banen i forbindelse med denne revision af Ydelsesbeskrivelsen. Vi har ikke brug for flere uklare relationer, procedurer, anvisninger, skemaer, vi har hårdt brug for harmonisering, for digitale værktøjer, der fungerer fuldt integreret og ja, netop digitalt.