YB 2012 | Svar Danske Ark

Indlæg i INGENIØREN 24. november 2011 | Eigil Nybo:

Tak til Direktør Christian Lerche fra DANSKE ARK for kommentarer til indlægget om revision af Ydelsesbeskrivelsen. Jeg vil her gerne kommentere Christian Lerches indlæg og derudover uddybe min argumentation.

Som jeg skriver, er der i ethvert projektforløb behov for afklaringer, både i relation til bygherren og myndighederne, samt internt i projektgruppen, og mine kommentarer relaterer sig således alene til udformningen og bemærkningerne til revisionsforslaget i forbindelse med den nuværende fasemodel. Christian Lerche henviser til en påstået myte om, ’…at BIM projektering er uforligneligt med fasemodellen’, og i Vejledningen anføres ’…det har desværre ført til en myte om, at BIM projektering er uforeneligt med fasemodellen’. Det er en stærkt værdiladet og helt usaglig bemærkning, som ikke hører hjemme i en Vejledning.

I en rapport fra 2010 offentliggjort i Mandag Morgen ’Fremtidens Arkitektbranche’ analyserer og vurderer man fremtiden for den danske arkitektbranche. En branche som er presset fra mange sider af samfundsøkonomi, konjunkturel modvind, nye krav til ydelser og deres karakter og en skærpet konkurrence. Rapporten anbefaler mange tiltag, men hvad der er vigtigt i denne kontekst, er en anbefaling af, at arkitektens ydelser i langt højere grad bør være evidensbasere og integrerede.

Christian Lerche’s bemærkning: ’…at den nuværende velfungerende sædvane med tegninger i målestoksforhold med fordel kan bruges til at etablere en ny stærk sædvane for digital projektering med BIM modeller’ indikerer at man i DANSKE ARK ikke umiddelbart kan følge denne anbefaling. Den såkaldte velfungerende sædvane med tegninger i målestoksforhold kan ikke på nogen måde bruges til at etablere en ny stærk sædvane for projektering med BIM Modeller, den digitale altomfattende model af det samlede bygningsværk.

Tesen om at teknisk faglige informationer kun kan formidles i 2D, forekommer uforståelig og uforlignelig med øgede krav til 3D projektering, til energioptimering samt behov for optimering af brand- og flugtvejsforhold. Disse krav til analyse og projektdokumentation kan ikke lade sig gøre uden en tværfaglig og konsekvent anvendelse af BIM, og bemærkningerne om metodefrihed og velfungerende sædvane med tegninger er således helt irrelevante. En CFD simulering stiller meget specifikke krav til metoden og til anvendelse af 3D Modeller.

Det er evident, at tegninger som kommunikationsmiddel har vist sig at være årsag til mange fejl. Tegninger skal tolkes, og det giver ofte anledning til alvorlige misforståelser. Tegninger er udvalgte repræsentationer af en større helhed, nemlig det samlede bygningsværk, de er subjektive, selektive valg foretaget af de projekterende, og kvaliteten af det tegningsmateriale, der bliver leveret på baggrund af den samme ydelsesbeskrivelse, er noget varierende.

Christian Lerche kæder endvidere bevarelsen af tegninger som kommunikationsmiddel sammen med understøttelse af international standarder for digitale leverancer, Information Delivery Manuals. IDM beskriver krav til datasæt, og forbindelsen til tegninger er ikke helt klar. IDM kan fungere i enhver fasemodel og udenfor en fasemodel, de to begreber har ingen direkte relation, og det er derfor ikke helt korrekt at ’Det internationale udviklingsarbejde i buildingSMART omkring digitalisering af processer og leverancer i projekteringen, Information Delivery Manuals, baserer sig på fasemodellen’.

Henvisning til tegninger sammen med en rigid fasemodel er således kontraproduktiv for udviklingen af byggeriets produktivitet via implementering af IKT, som jo netop kræver implementering af en ny procesforståelse og åbner op for helt andre og mere effektive proces- og resultatformidlingstyper end tegninger.

Set i lyset af branchens problemer, herunder kravet om flere ydelser for færre penge, er det interessant, at man ikke i langt højere grad har fokus på værdien af de data, der skabes i et projektforløb. ’Good data is not allways public’, eller sagt på en anden måde, gode data er et forretningspotentiale, som branchen ikke har set. Fællesformater, IFC, Modeldefinitioner IDM, etc., tager afsæt i BIM med fokus på data i stedet for analoge dokumenter, tegninger og beskrivelser. Med en lettere omskrivning: ’The Devil is in the 'I', information skabes, opsamles, vurderes, bearbejdes og systematiseres til brug for alle, bygherre, rådgivere, udførende, driftsherrer. 

Som Christian Lerche skriver, er DANSKE ARK sådan set enige i, at 'alene det at implementere en ny teknologi vil i sig selv aldrig betyde en stigning i produktiviteten', men den efterfølgende meget væsentlige pointe mangler i Christian Lerches indlæg ’Først når en ny teknologi kombineres med nye måder at tænke på, sker der afgørende forbedringer’.

Jeg forstår sådan set udmærket henvisningen til behovet for en fælles referenceramme, men når grundlaget ændres må referencerammen nødvendigvis tages op til overvejelse. Sker dette ikke, vil man stå i samme situation som efter opfindelsen af EL-motoren. Her fastholdt man i over 30 år arbejdsprocesser, produktionsanlæg, bygningsanlæg og infrastruktur med dampmaskinen som referenceramme.

Det er vigtigt, at der med udgangspunkt i en ny og helt anderledes teknologi introduceres nye arkitektoniske potentialer og digitale designmetoder og kommunikationsmidler, der er i overensstemmelse med arkitektens ændrede redskaber og en basal forudsætning for at styrke udviklingen af et arkitektonisk formsprog.

Med det foreliggende Revisionsudkast svigter organisationerne sine medlemmer ved ikke at initiere de nye potentialer for samarbejde og kommunikation mellem alle parter, som det nye digitale værktøj giver os. Byggeriets parter ser i dag ofte kun på den enkelte virksomheds fordele og supoptimerer dermed processen uden relation til helheden. Nytteværdien af en helhedsvurdering har ikke været indlysende for den enkelte deltager i processen, og er der skabt konsensus, beror det nok mere på tilfældigheder i forbindelse med at parternes suboptimale ønsker tilfældigvis er sammenfaldende.

BIM er ikke et nyt CAD-system, det er en helt anderledes måde at agere og tænke på, med BIM kommuniker vi gennem den digitale bygningsmodel, den virtuelle model af bygningsværket. BIM indeholder al information om projektet, den ved hvor informationerne findes, og det er muligt at lave en hurtig og sikker informationssøgning, en sikker vinder på alle byggepladser. Med BIM har vi nogle fantastiske muligheder for at tage de rigtige beslutninger på de rigtige tidspunkter, og kommunikere vores intentioner på alle områder, arkitektur, statisk, energi, udførelse og DV.

Det er der stor forståelse for hos mange af organisationernes medlemmer. Her udnyttes det nye digitale værktøj til spektakulære projekter og nye arbejdsprocesser, og der er i mange rådgiverfirmaer og entreprenørfirmaer en positiv oplevelse af, at der med BIM sker en optimering af både projekteringsprocessen og udførelsen, og at man i et teamrelateret samarbejde kan se og analysere udfordringerne, og på baggrund heraf finde de rigtige løsninger.

Denne udvikling sker på trods af de faglige organisationers indifferente holdning til BIM. Det er forståeligt, som Christian Lerche skriver, at ’Ydelsesbeskrivelsen skal ikke indeholde visioner, men være det åbne funktionelle arbejdsredskab’, men man kunne måske overveje at gøre ydelsesbeskrivelse operativ i relation til de faktiske forhold, som vi oplever både her i landet og i udlandet. I en artikel fra 2008 i AEC Bytes Organizing the Development of a Building Information Model gennemgås begrebet Level of Detail, LOD: ’The need for a framework for defining a BIM’s precision and suitanblity for specific uses becomes obvious’. Den amerikanske arkitektforening AIA lancerede i 2008 ’Building Infotmation Modelling Protocol Exhibit’ og i Norge har Statsbygg udgivet Statsbyggs manual for bygningsinformasjonsmodellering

I den omtalte undersøgelse i Mandag Morgen beder man arkitektlederne vurdere interaktiv 3D Projektering. Her mener 75% at branchen skal være rustet til interaktiv 3D projektering, mens 29% mener at deres virksomhed står stærkt rustet til opgaver, der kræver 3D Projektering.

Her har vi måske et problem.