Fint nok, så jeg gemte to dokumenter med lidt forskelligt indhold, brugte computerens søgefunktion, ikke på filnavnet, men på indholdet, og jeg søgte nu på de forskellige ord, og den fandt de relevante dokumenter, faktisk mens jeg skrev ordene i søgefeltet.
Jeg sendte denne lille sentens til Kaj Jørgensen AUC, der svarede mig:
Det er et glimrende spørgsmål, som jeg jævnligt bliver stillet (også af mine studerende). Det giver mig nu anledning til netop at prøve at redegøre for formål med klassifikation. Bemærk at nu taler vi primært om det ”at udvikle og vedligeholde en klassifikation” (en tabel / en hierarkisk struktur / en taksonomi) og sekundært om det efterfølgende ”at klassificere”.
I en opstillet klassifikationstabel er alle positioner begreber eller type og de er ordnet i overtyper-undertyper (overbegreber-underbegreber) og det er derfor vigtigt, at der samtidig udføres en præcis begrebsafklaring / begrebsdefinition. Dermed opfyldes et vigtigt (overordnet) formål med enhver klassifikation, nemlig at virke som grundlag for præcis kommunikation. Det er vel det, som ovenfor også udtrykkes med at vi alle nok har en trang til at klassificere for at skabe orden for os selv og for andre. Traditionelt har dette så ofte haft meget at gøre med det at arkivere/gemme ting for lettere at kunne genfinde disse i påkomne tilfælde, tænk blot på bibliotekers klassifikationssystem. Her er det så at eksemplet ovenfor på udmærket måde illustrerer, at den tidsvarende fremgangsmåde er, at man til hver ting (fysisk såvel som mental) opretter er dataobjekt/modelobjekt med attributter / egenskaber og lægger dem i noget software (database) til støtte for brugere, der så kan slå op, søge og ordne objekterne, samt herudfra finde tingene. I et automatlager, er varernes placering på lageret relativt tilfældige men naturligvis er der en attribut/egenskab i hvert korresponderende dataobjekt, som lagerrobotten kan bruge til at finde varer efter. Lidt tilsvarende gælder for faglitteratur på biblioteket, idet dataobjektet har en attribut/egenskab med UDK-nummer. Dette nummer giver både en (omtrentlig) placering men også en indholdskategori (klassificering). Begge eksempler er vel rimeligt sammenlignelige med Eigils eksempel. For lige at færdiggøre emnet, så er der i dataobjektet også tilføjet flere søgemuligheder ved hjælp af nøgleord eller ’tags’, som man generelt kalder dem på nydansk. (Denne fremgangsmåde giver nu ofte en kaotisk situation med en mængde af tilfældige tags.).
Konklusionen er ganske rigtigt, at klassifikation ikke er så vellykket i disse eksempler, fordi der nu er ny teknologi til rådighed.
Hvorfor så denne konklusion? Som jeg ser det, skyldes det, at eksemplerne hidrører fra felter, der er relativt dynamiske og hvor der af samme grund typisk vil foreligge systemer til hjælp for brugere. Det betyder samtidig, at vi skal være opmærksomme på, at behovet for klassifikation generelt bliver mindsket og specielt i denne slags anvendelser. Vi kan modsætningsvis slutte, at klassifikation primært skal rette sig mod områder med mere statiske forhold. Desuden skal vi erindre, at det generelle overordnede formål (som anført ovenfor) også kan være et væsentligt formål. De områder af byggeriet, hvorpå der således ses et væsentligt behov for at udvikle et klassifikationssystem, bør der tillige være et behov for at oprette og vedligeholde branchedata, der kan anvendes bredt hos forskellige aktører. Enkelte eksempler: ressourcebehov og priser for tekniske løsninger, montageanvisninger, vedligeholdelses vejledninger, osv. Sådanne data kan med fordel organiseres i relation til klassifikationstabeller og dermed forenkle søgningen efter optimale løsninger. Som nævnt i mit notat forudsættes det, at dataobjekterne bliver født med relevante klassifikationshenvisninger, så arbejdet forenkles mest muligt.
Vi har nu i mange år været utilbøjelige til at diskutere, hvad klassifikation bedst bruges til og på hvilke områder. Det er på høje tid, at vi får opmærksomheden drejet i den retning.
No comments:
Post a Comment