Tuesday 30 October 2012

Digitalt udbud | Analyse




Jeg har nu haft lejlighed til at gennemgå 'En analyse af de udførende virksom-heders potentiale, udfordringer og krav til digitalt udbud'. Jeg har specielt haft fokus på 'Bilag 3 |  Digitale bygningsmodeller i 3D'. 





Jeg har ikke udarbejdet et notat, men konkluderende er det min opfattelse, at Rapporten er uden visioner og bygger på en rigid opfattelse af mulighederne i en 3D Bygningsmodel, idet man anbefaler en transformation af de nuværende  beregningsmetoder til en digital verden. Derved overser man fuld-stændig potentielle nye muligheder i forbindelse med udbud og prisberegning, og fokuserer således alene på en digitalisering af de nuværende analoge processer. 

Dette fejlgreb er set før, men det gør det ikke bedre, og det betyder, at der i Rapporten forekommer anbefalinger og kravforslag som er forældede både i begrebsopfattelsen og i brugen af 3D Bygnings-modellen. Et eksempel er 3.1 'Visuel orientering', hvor mulighederne for at kunne orientere sig i projektet bliver beskrevet meget detaljeret, og alene som et supplement til 2D-tegninger. Det er da at overse oplagte muligheder for helt andre effektive og visionære anvendelser af 3D Bygningsmodellen. Enkelt steder anvendes en noget besynderlig forklaring, her i 4.1 'Struktur af bygningsmodel', hvor der anføres at bygningsdelene skal være strukturet således, at detaljeringsgraden af bygningsdelenes egenskaber modsvarer det detaljeringsniveau, som anvendes ved en priskalkulation. 

Rapporten omtaler også IFC, naturlig nok, men det forekommer helt uforståeligt, at man finder det nødvendigt at bruge en A4 side i Pos. 2.2.1 på at problematisere formatet, og dermed kommer til at fremstå som klakør for de proprietære formater, herunder specifikt AutoDesk. 

Torben Klitgaard og Jørn Jensen skriver i Licitationen:

Sammen vil vi i Dansk Byggeri og cuneco gå forrest for at sikre, at den samlede branche får indfriet det enorme produktivitetspotentiale der er ved en standardiseret og digitaliseret udbuds- og tilbuds-proces…og potentialet er på markant, at det haster med at få det realiseret.

Fint nok, men for det første forekommer grundlaget, Rapporten, på nogle områder uegnet til netop dette formål, og for andet er flere rådgivere og entreprenører i fuld gang med at realisere potentialet i denne proces, ved netop at optimere anvendelsen af 3D bygningsmodellen i forbindelse med udbud og opførelse, og ved i høj grad at bruge IFC. Værtøjerne og metoderne findes og anvendes.

No comments:

Post a Comment