Projektanalyse

Copyright : DPR Construction

Tegningen har gennem mange år været af de vigtigste kommunikationsmidler i byggeriet, både i et samarbejde mellem byggeriets mange partere, internt i projektgruppen, i dialog med bygherren, og på byggepladsen. Det er evident, at tegninger som kommunikationsmiddel har betydet, at der blandt byggeriets parter kunne forekomme fortolkninger, men der var også en vis forståelse for validiteten af de informationer, man kunne aflæse på en tegning, en implicit viden, en fælles forståelsesreference blandt byggeriets partere.

Projektering i 3D med intelligente værktøjer har initieret nye og spændende værktøjer, nye arbejdsområder og nye samarbejdsformer, men det har også betydet, at den implicitte forståelse er blevet erstattet af en mere eksplicit opfattelse og fortolkning. I 3D Bygningsmodellen implementeres der allerede i de første faser data fra mange kilder, interne firmadatabaser, leverandører og producenter, implementering af mange og ikke altid lige strukturerede data.

Netop derfor er det vigtigt at udføre en Projektanalyse, med deltagelse af alle byggesagens partere , en audit, hvor man definerer og beskriver alle relevante forhold om den foreliggende opgave, fx formål, kontekst, størrelse, kompleksitet, bygherren, bygherrens organisation, succeskriterier, samarbejdspartnere, projektflow, krav til energi og bæredygtighed. Disse forhold kan være belyst i et byggeprogram, men under auditten sikres det, at alle har forstået opgaven og dens mange forudsætninger og krav.

Alle i et projektteam skal kende og agere på den fremtidige brug af den information, de udvikler. En rådgiver der implementerer et objekt, fx, en væg i opbygningen af 3D Modellen, implementerer alene ved denne proces i modelarbejdet de første egenskabsdata, systemet ved, det er en væg, og objektets geometriske data og relationer fastlægges ved placeringsvalget.

Dette forhold gør, at rådgiverne skal vide om disse informationer vil blive brugt i det videre forløb, og hvis det er tilfældet, hvem vil bruge dem, og til hvilket formål. Det er vigtigt fordi den fremtidige brug af disse data kan og vil i langt de fleste tilfælde indvirke på de metoder, der bruges i modeludviklingen.

Reference: http://www.scribd.com/doc/68245126/42/BIM-Process-Maps

For at få et overblik over informationernes livscyklus, er det et vigtigt element i planlægningen af BIM processen, at man i starten initierer denne problematik ved identificere den potentelle slutbrugers brug af modelinformationer. Der er i et projektforløb mange forskellige opgaver som med fordel kan løses ved at inkorporere dem i en 3D Bygningsmodel. Ovenstående skema viser 25 mulige sådanne opgaver, og skal her ses som et forslag til en aktivitetsliste, der bruges til identificering og planlægning i en BIM kontekst.

Projektteamet må således analysere de senere projektfaser, for derved at forstå og fastlægge hvilken information, der har værdi gennem hele projektforløbet. Når man har denne forståelse, kan man gå baglæns gennem faserne og dermed identificerede den ønskede brug af den specifikke information. Det betyder, at et af de allerførste trin i udviklingen af en Projektanalyse vil være at identificere den optimale anvendelse af BIM baseret på bygherrens og projektholdets analyse og målsætninger.

Skemaet bruges til både at identificere og afklare behovet for fagspecifikke data til de forskellige formål og aktiviteter. Mængden af Systemdata udbygges gennem projektforløbet, og de kan umiddelbart overføres og videreføres gennem de enkelte faser og mellem de enkelte parter i et kontinuerligt og dynamisk projektforløb. De fagspecifikke data kan udvikles og anvendes indenfor den enkelte fagdisciplin eller de specifikke aktivitetsområder. De fagspecifikke data vil altid være en afspejling af tidens teknologiske stade.