BIM | Egenskaber

Egenskaber

Egenskaber kan defineres som et karakteristisk særpræg i henhold til DS/EN ISO 9000:2000. Ved opbygning af en Building Information Model, anvendes der digitale repræsentationer af fysiske bygningsdele, og digitale repræsentationer af abstrakte begreber, begge i form af objekter. Egenskabsdata er data, der er tilknyttet et specifikt objekt eller en specifik objekttype i denne 3D Bygningsmodel. En kombination af de konkrete egenskaber og de tilknyttede abstrakte egenskabsdata udgør samlet den information, som både de projekterende og de efterfølgende parter skal bruge for at forstå objektet, og for at arbejde med det.

Egenskaber knytter sig således til objekter, som enten er konkrete eller abstrakte. Objekter er karakteriseret ved deres egenskaber, og det betyder, at begrebet objekter ikke har nogen mening uden egenskabsdata.

Egenskaber | Design

Design, den første ide, den første skitse hvor der arbejdes med form, rum, lys og hvor man forsøger at skabe een eller anden form for orden. Netop håndteringen af egenskabsdata i denne situation udfordrer den snævre objektforståelse, idet man i skitsering og projektering jo også nødvendigvis må håndtere et mind-set af egenskaber, som ikke nødvendigvis er knyttet til enten bygningsdele eller rum, men som ofte bygger på eksplicitte antagelser.

Schematic Design

Egenskaber | Struktur

Antallet af egenskaber er principielt uendelig, og man må nødvendigvis finde en afgræsning, uden at lave en begrænsning. Der skal etableres en enkel og stærk struktur, som er forståelig, og hvor der i høj grad der sker en digital behandling. Der er en iboende intelligens i langt de fleste BIM programmer, og det må vi udnytte, og på baggrund heraf udvikle en software til en let og hurtig håndtering af egenskabsdata, både som internt input, men også som download fra producenter og leverandører. Anvendelsen af de domænespecifikke applikationer og standardisering via IFC kunne medvirke til en afklaring og præcisering af en fælles standard.

Den aktuelle fremgangsmåde er at anvende domænespecifikke applikationer, hvor modellen i en given tilstand kobles sammen med applikationsdatabase over erfaringsdata eller tekniske data for det pågældende domæne, som for energianalyse, hvor den specifikke applikationen indeholder egenskabsdata for netop dette domæne i forhold til valgte tekniske løsninger. Problemet med denne fremgangsmåde er, at resultaterne ikke føres ind i modellen, men går tabt og skal genskabes ved nye analyser. Med denne metode forbedres produktivitetens ikke, og man kun undgå dette ressourcespild ved at arbejde op mod en modelserver og ved at alle parter samarbejder gensidigt forpligtende om en Mastermodel.

Egenskaber | Valid information

På nedenstående Slide er den samme væg visualiseret med tre forskellige grafiske udtryk. De første aflæses og opfattes som skitseagtig, mens det tredie udtryk indikerer og kommunikerer en mere præcis information, tydeligere i grafikken, og med en klar visuel opbygning af konstruktionen. De tre illustrationer af objektet indeholder helt identiske egenskabsdata, og uanset den grafiske repræsentation, kunne objektet i 3D modellen alene repræsenterer type og en overordnet geometri.

Vægtype | Grafiske udtryk

Når man implementerer et 3D objekt i en 3D Bygningsmodel, skabes der i systemet informationer på et konkret niveau, geometri, placering og relationer, 3D Bygningsmodellen opbygges successivt, og fra den interne database implementeres vægkonstruktionen med meget omfattende og specifikke egenskabsdata, men dette sker i en fase af projektet, hvor formålet alene at fastlægge grafiske informationer i BIM Modellen, altså en væg i en specifik og veldefineret geometri.

Derved opstår en situation, hvor der i 3D Modellen er implementeret egenskabsdata, som på dette tidpunkt af projektforløbet ikke fra afsenderens side er tænkt som valide data, men som af samarbejdspartneren kunne opfattes som gældende information, der kan anvendes som grundlag for det videre projektarbejde.

En løsning på dette problem kunne være, at der arbejdes med datasæt, som IFC Pset, hvor man kunne fastlægge hvilke data, der er valide på et givent tidspunkt.

Sliden viser et konceptuel 3D bygningsmodel med vægge implementeret i modellen som objekter. Der er ikke taget stilling til væggens opbygning og bestanddele, de eksisterer alene som geometriske objekter, med placering og relationer fastlagt. Dette skal naturligvis gøres klart i en kommunikativ kontekst, og her kunne et IFC Pset fastlægge validiteten af objektet, der klargør, at uanset om de specifikke vægtyper indeholder mange egenskabsdata, er de kun gældende som bygningsdel, ifcWall og som type, IfcWallType.

Konseptuel model

Egenskaber | Navngivning

Datasæt | Dansk

Sliden angiver et datasæt for et objekt med feltangivelser på dansk, og uden klare definitioner af de anvendte begreb og udtryk. Det betyder, at der kan og vil opstå fortolkninger både i en dansk kontekst, men specielt I forbindelse med en oversættelse. Er højde og bredde elementets mål, eller er der tillagt en fugebredde, er farven angivet i henhold til NCS-kode, er levering ab fabrik, eller leveret ved vognside på byggepladsen, der er rigtig mange muligheder for misforståelser og konflikter.

Datasæt | IFC

Sliden angiver feltnavne i IFC Pset, hvor alle begreber er klart definerede og beskrevne, er man i tvivl om de anvendte værdiangivelser og måleenheder for et specifikt felt, kan man slå op i en beskrivelse af hvert enkelt begreb, og her kan se beskrivelser af definitioner og forudsætninger.

I tabeller fra Forvaltningsklassifikation er der anvendt danske navne, og her kan man i et tilhørende Hæfte 9 | Begrebskatalog se beskrivelser og definitioner af forvaltningstekniske begreber som fabrikant, garanti og bruttoareal, men ikke definitioner af enkelte feltbetegnelser.

I forbindelse med oplægget til revision af IKT-bekendtgørelsen er der udgivet en Begrebsliste, men den indeholder kun definitioner på modelrelaterede begreber, som Visualisering, Modelserver og Metadata. Begge Begrebslister kan kun håndteres analogt.

Egenskaber | Informationssøgning

3D bygningsmodelen opbygges af objekter, der alle indeholder egenskabsdata, “I”et i Building Information Modeling. Data implementeres fra mange kilder, bearbejdes og indsættes i 3D modellen, og konkretiseres derefter i datasæt til specifikke formål.

Dataflow

Sliden angiver et ideelt dataflow med link til en begrebsdatabase, hvor begreber, datastukturer, informationsniveauer og koder kan downloades eller man kan verificere projektinformationer, både som støtte i projekteringen, og som en kontrol af kravspecifikationer. Implementeringen og brugen af en sådan database stiller naturligvis strenge krav til validiteten af informationerne, og til de juridiske forhold omkring en begrebsdatabase.

Cuneco udvikler en begrebsdatabase, og fastlægger her i 2012 grundlaget for en kravspecifikation for udvikling af Byggeriets Digitale Stamdata, BDS, en server, der kan tilgås via Internettet af byggeriets aktører, herunder softwareleverandører.

BDS rummer de resultater, produkter og værktøjer, der udvikles af cuneco og bips, og fungerer på samme tid som et dialogforum for videreudvikling af værktøjerne. Formålet med det nuværende projekt er, at udarbejde et grundlag for specifikation af udviklingen af BDS. Efter afslutningen af projektet vil en egentlig kravspecifikation blive udarbejdet med henblik på at udbyde udviklingsopgaven til en række softwareleverandører.

Fra Begrebsdatabasen kan data overføres til en database for egenskaber, hvor data valideres, og hvor de kan opdeles i egenskaber dedikeret specifikke formål. Tilgangen til databasen sker via et filter, der muliggør målrettede Views tilpasset både den enkelte bruger og formålet. Det betyder, at databasen ideelt set kan tilgås af alle parter, bygherre, rådgivere, udførende og driftsherrer.

Egenskaber | IFD Library

I BuildingSMART arbejdes der både med definitioner og beskrivelse af egenskabsdata i IFD Library og med datagrundlaget for produktkataloger i Product Libraries. Diagrammet viser et objekt med egenskaber, et objekt, der ses i mange kontekster, og dermed mange datasæt, der er opbygget med reference til objektegenskaberne. Et noget kaotisk billede, som et projekt i BuildingSMART søger at gøre operativt med udviklingsarbejdet indenfor IFD Library.

IFD LIBRARY

Flere lande står bag projektet, som er udviklet med udgangspunkt i ISO 12006-3 , og hvor flere nationer har opbygget leksika baseret på IFD. BuildingSMART i Holland og Norge udvikler nu i et samarbejde et fælles bibliotek. IFC vil med version ad ifs2x4 have support for IFD information.

IFD, the International Framework for Dictionaries, is, in simple terms, a standard for terminology librari-es or ontologies. The concept for the IFD Library is derived from internationally-accepted open standards that have been developed by ISO, most importantly ISO 12006-3:2007. IFD Library is one of the core components of the buildingSMART technology, the others being IFC and IDM/MVD. IFD Library provides flexibility for an IFC-based Building Information Model, BIM allowing for the link between the model and various databases with project and product specific data.

                                                                                                                                         

Baggrunden for Product Libraries in IFC format er, at der er adskillige initiativer og igangværende projekter i  BuildingSMART regi for at definere og skabe et afsæt for produktbiblioteker og objektbiblioteker. Formålet med projektet er overordnet at definere de tekniske aspekter for, hvordan IFC kan bruges til at distribuere og dele Produktbiblioteker og Objektbiblioteker, og vil i første omgang vurdere, hvad der forstås ved begreber som Ob-jektbibliotek, Produktbibliotek og Produktdatabase.

Egenskaber | Produktkatalog

Der er et stort behov for en standardisering af feltnavne og feltbetegnelser i egenskabsdatabaser, og det er vigtigt at være opmærksom på hvilke specifikke egenskaber, der har værdi for brugeren, hvem bruger kataloget og til hvilket formål, er det den private bruger, rådgiveren eller entreprenøren. Det kan ved opslag på producenters hjemmesider ofte være vanskeligt at se målgruppen. De analoge udgaver af katalogerne var primært teknisk baserede, og der er en tendens til, at de digitale kataloger i for høj grad fokuser på de grafiske muligheder, og måske glemmer konteksten. Mange af disse kataloger er rettet mod rene kommercielle interesser og er stort set ubrugelige i en professionel projektkontekst.

Et åbenbart problem i flere Webkataloger er, at producenterne har meget svært ved at definere målgruppen, er det en privat bygherre, eller er det en rådgiver med behov for specifikke tekniske egenskaber. Overordnet set er det vel alle som på én eller anden måde er interesseret i produktet, men der er behov for en specifik opdeling, altså hvem er jeg, hvilken rolle har jeg, hvad søger jeg, til hvilket formål.

Opslag på flere producenters hjemmesider viser, at der ofte er mange egenskabsdata, som både er relevante og præcise, men problemet er en analog form og struktur. Som rådgiver skal man overføre disse informationer manualt til 3D Bygningsmodellen, med stor risiko for, at der sker fejl i denne transformation.