Saturday 15 December 2012

BIM | Ansvar












Dette Notat søger at anskueliggøre ansvarsforhold generelt i forbindelse med 3D projektering og specifikt i relation til etablering og brug af objektbiblioteker. Byggebranchen står midt i et paradigmeskifte, med data fra mange kilder, med mange grænseflader, og med en byggejura, der er opbygget med udgangspunkt i en 2D analog projektering på et signifikant anderledes grundlag og andre forudsætninger. Notatet er ikke en juridisk redegørelse, men påpeger en problematik omkring brug af data i en 3D Bygningsmodel. Christian Bolding har gennemgået og kommenteret notatet. 

Ansvar | Generelt 
Rådgiverne har ansvaret for Bygningsmodellen og det samlede projektmateriale. De er underlagt et såkaldt professionsansvar, hvilket betyder at rådgiverne som faglige kompetente personer både formodes og forudsættes at have tilstrækkelig og nødvendig indsigt indenfor de respektive specifikke fagområde. 

Ansvar | Professions ansvar 
Professionsansvar stammer, som meget af vores lovgivning, fra romerretten, og her er begrebet Domus Pater forbundet med én, der har en særlig stilling eller en særlig præference, og bliver dermed pålagt et større ansvar end den, der ikke har en særstilling. På en byggeplads vil rådgiveren have et større professionsansvar end arbejdsmanden, fordi rådgiveren formodes at have en højere uddannelse. Han indtager dermed en højere pla-cering i hierarkiet end arbejdsmanden, der som ufaglært er placeret lavere i hierarkiet. Sker der et brud på sikkerheden, har arbejdslederen et signifikant større ansvar for sikkerheden end arbejdstageren, der ofte er uden ansvar for sikkerhedsbruddet, også selv om han har været aktiv i netop bruddet på sikkerheden.

Der er således præcedens for, at den der har en særlig stilling og dermed implicit en større viden, har et større ansvar. Set i relation til et offentligt tilgængeligt objektbibliotek, er det naturligvis interessant om rådgiveren, der bruger data fra et objektbibliotek, har et større professionsansvar end producenten, der uploader data til et objektbibliotek.



Dataflow

Slide dataflow Illustrationen viser et informationsflow mellem en begrebsdatabase, et objektbibliotek og forskellige aktører. Begrebsdatabasen indeholder definitioner af begreber, struktur og koder, og denne database kan anvendes som fælles reference af alle parter i byggebranchen, bygherrer, rådgivere, udførende og driftsherrer. Ansvaret for validiteten af data ligger evident hos udbyderen af begrebsdatabasen. Brugerne af disse begrebsdata må ubetinget kunne stole på at informationerne er valide og opdaterede, ellers har anvendelsen af dem ingen mening.

Disse data, begreber, strukturer og koder bliver implementeret i et objektbibliotek, hvor udbyderen af dette objektbibliotek som udgangspunkt har ansvaret for de data, der er overført fra begrebsdatabasen. Disse begrebsdata bliver således implementeret og brugt i objektbiblioteket, og så bliver ansvarsfastlæggelsen alligevel lidt problematisk, for som det ses af illustrationen, sker der i forbindelse med brugen af objektbiblioteket en omfattende og meget forskelligartet datatrafik, upload og download af konkrete bygningsdele, specifikke koder til specifikke bygningsdele og upload fra producenter af firmaspecifikke data.

For sikre den størst mulige validitet i dette dataflow, må der opstilles meget rigide regler for anvendelsen af et objektbibliotek, med klart definerede betegnelser for variabler og for værdien af variablerne. Det skal også være muligt at sikre sporbarheden i et sådant forløb, således at det bliver muligt af spore eventuelle fejl. Kort sagt, hvor og hos hvem ligger fejlen.

Generel aftalegrundlag |ABR 89 
ABR 89 regulerer forholdet mellem klient og rådgiver og fastlægger de principper, som lægges til grund for aftaleforholdet ved en given rådgiveropgave. I Pos. 6.2.7 omtales medarbejdernes ansvar og fastlægger, at ansvar imod rådgiverens medarbejdere ikke kan gøres gældende i videre omfang, end det kan gøres gældende imod rådgiveren.

Bestemmelsen skal sikre rådgiverens medarbejdere, som efter dansk rets almindelige regler er personligt ansvarlige for fejl, som de begår, mod at blive ansvarlige på de områder, hvor rådgiveren i ABR89 i forskellig henseende har begrænset sit ansvar.

Publikationer
Hvis man anvender anvisninger er der præcedens for, at man bliver pålagt rådgiveransvar, hvis man er klogere end den, der har udarbejdet anvisningen. Den der har en særlig stil-ling og dermed implicit en større viden, har et større ansvar. Her lægges altså til grund, at det er rådgiveren, der har den største viden, og ikke producenter og leverandører. Alle firmaanvisninger, defineres som anprisninger af specifikke produkter og arbejdsmetoder, og de betragtes derfor ikke som primært ansvarspådragende for de firmaer, der udgiver dem. Det betyder, at ansvaret kan blive pålagt brugeren, altså rådgiveren.

Anvisninger i publikationer fra brancheorganisationer, såsom TOR, Tagpapbranchens Oplysningsråd SBI, Statens Byggeforskning Institut, TOP, Træbranchens Oplysningsråd, nu Træinformation, MURO Murerfaget Oplysningsråd, betragtes som fælles almen viden, og rådgiverne kan bruge anvisninger herfra uden, at det er primært ansvarspådragende. Fører en sådan anvisning til fejl i byggeprojektet kan rådgiveren normalt ikke blive pålagt ansvaret for disse. Hvor ansvaret så ligger, er lidt uklart.

Bips og cuneco publikationer
Publikationerne skal anvendes i offentlige byggeprojekter i henhold til lovbestemte pålæg fra offentlige myndigheder. Bips og cuneco fraskriver sig ansvaret for disse publikationer, som angivet nedenfor. Dette er set fra rådgiverens synspunkt noget problematisk, idet rådgiveren således står med ansvaret for brugen af informationerne i bips og cuneco publikationerne, uanset at anvendelsen af dem er et offentligt pålæg. Dette forhold har aldrig været underlagt en retslig vurdering, og der har fra flere sider, med rette, været rejst tvivl om denne ansvarsfraskrivelse er lovmedholdelig. 

Det forekommer således ikke helt klart, hvem der har ansvaret, når man bruger bips’ og cuneco’s anvisninger, men på baggrund af præcedens for rådgiveransvar, er det formentlig sådan, at hvis man følger anvisningerne og der konstateres fejl, der kan føres tilbage til fejl i disse anvisninger, så kan rådgiveren risikere at blive pålagt projektansvar. Ansvarsfraskrivelsen i bips og cuneco publikationer kan være formuleret således

3D Arbejdsmetode 2006 forudsættes anvendt af personer, der er teknisk sagkyndige på de enkelte faglige områder, og anvendelsen fritager ikke brugerne af publikationen for deres sædvanlige ansvar. Anvendelsen sker således helt på brugerens eget ansvar på samme måde som individuelt udarbejdede løsninger. Hverken bips eller de projektdeltagere, der har deltaget i udarbejdelse af publikationen, kan gøres ansvarlige for, hvordan publikationen anvendes i praksis. 

Her fremhæves netop professionsansvaret, at rådgiverne som kompetente personer både formodes og forudsættes at have en tilstrækkelig nødvendig faglig indsigt og viden som teknisk sagkyndige. Den sidste bemærkning forekommer noget uklar, er det anvendelsen af det konkrete fysiske element, altså selve publikationer eller er det indholdet i publikationen. Det er evident, at der menes anvendelsen af indholdet, men det står der faktisk ikke.

Objektbibliotek

Objektbibliotek

Illustrationen viser en skitse for upload af egenskabsdata fra en produktdatabase til et objektbibliotek. I relation til ansvaret for disse egenskabsdata er det interessant, hvor informationerne kommer fra, er det en teglfabrikant, der uploader værdier fra virksomheden, teglværket, eller er det informationer, som er uploadet fra MURO. For den rådgiver, der anvender disse egenskabsdata i et konkret byggeprojekt, kan dette forhold have essentiel betydning i forbindelse med ansvarspådragelse. Hvis der konstateres fejl i byggeprojektet, der kan føres tilbage til fejl i informationerne i objektbiblioteket, er det afgørende, om det er producentdata, hvor rådgiveren kan blive gjort ansvarlig, eller om det er almen gængs viden, som data fra MURO, hvor rådgiveren normalt ikke kan gøres ansvarlig for fejlagtige informationer. Det betyder, at det her er kilden, der har afgørende betydning for forholdet omkring ansvarspådragelse. 

Illustrationen viser en et forslag til opdeling af egenskabsdata i objektklasser, og anskueliggør problematikken omkring upload og download til en offentlig tilgængelig database med egenskaber. En meget væsentlig forudsætning for operativ brug af objektdatabaser, er at der skabes konsensus omkring feltbetegnelserne og feltværdierne, og at de både er valide og opfattes som valide af brugerne. Det helt afgørende at aftaler om grænseflader, variabler, terminologi, formater og modelstruktur er på plads.

IFC OG IDF

Dataflow

IFD, the International Framework for Dictionaries, is, in simple terms, a standard for terminology libraries or ontologies. The concept for the IFD Library is derived from internationally accepted open standards that have been developed by ISO, most importantly ISO 12006-3:2007. IFD Library is one of the core components of the buildingSMART technology, the others being IFC and IDM/MVD.

Illustrationen viser et eksempel på en IFC terminologi, her i forbindelse med mængder. Det vil være hensigtsmæssigt at præcisering af mængdeudtræk fra et objektbibliotek samt valg af opstillingsmåde til en specifik kalkulation kan styres af den part, der skal udføre opgaven, således at man kan udarbejde forskellige brugertilpassede udtræk. Derved kunne man løse problematikken omkring rådgivernes objekter på bygningsdelsniveau, og entreprenørernes behov for en egentlig byggeteknisk opdeling. 

Entreprenørerne kan ikke umiddelbart bruge informationer på bygningsdelsniveau, men må transformere og opdele bygningsdelen til et niveau, der kan anvendes i forbindelse med faglige priskalkulationer. Der er således mange parter involveret i mængdeberegning, idet de både kan anvendes direkte efter fastlagte måleregler, men også som grundlag for en videre bearbejdning, og det kan på baggrund heraf være vanskeligt entydigt at fastslå ansvaret for mængder, der udtrækkes fra et objektbibliotek.

10-årigt projektansvar for rådgivere
Uddrag: Kilde Danske ARK | Artikel 28.02.2011 
Den 1. januar 2008 trådte den nye forældelseslov i kraft, og det betyder blandt andet, at rådgiverne nu har et 10-årigt projektansvar. Det 10-årige ansvar kan dog undgås, hvis ABR 89 indgår som aftalegrundlaget.

Det skal dog bemærkes, at dette forhold kun gælder, hvis klienten ikke er en erhvervskunde. Hvis rådgiverens kunde er en forbruger, kan man ikke aftale en kortere ansvarsperiode end 10 år. Det betyder, at hvis man ikke har vedtaget ABR 89, så forældes bygherrens krav mod rådgiveren efter 3 år, men suspenderes i op til 10 år. Det betyder, at rådgiverne reelt har et 10-årigt projektansvar, når ARB 89 ikke indgår som en del af aftalegrundlaget.

Hvis der imidlertid er aftalt ABR 89, skal bygherrens krav som hovedregel fremsættes senest 5 år fra arbejdets aflevering. Efter 5 år fra afleveringen kan bygherren ikke fremsætte krav mod rådgiveren. Dette gælder også for skjulte fejl og mangler. Her skal man dog være opmærksom på, at såfremt rådgiveren har begået svig, forsætlighed eller har begået grov uagtsomhed kan ansvarsperioden forlænges til 10 år for tingskader og til 30 år for personsager og miljøsager.

Det betyder, at der ved rådgivningsaftaler efter den nye forældelseslov, og hvor ABR 89 ikke finder anvendelse, gælder en absolut frist på 10 år, der løber fra det tidspunkt, hvor aftalen om ydelsen indgås. Hvis ABR 89 vedtages mellem parterne gælder, er der fortsat en absolut frist på 5 år fra afleveringen. 

Relation til objektbibliotek
Bestemmelsen om et 10-årigt projektansvar kan have stor betydning for fastlæggelse af ansvaret i forbindelse med projektinformationer, der bygger på data fra et objektbibliotek. Hvornår blev informationerne indlagt i objektkataloget, var de ud fra faglige kriterier korrekte på dette tidspunkt, og var disse egenskaber stadig gældende på det tidspunkt, hvor rådgiveren implementerede og anvendte informationerne fra objektbiblioteket. Hvis informationerne var fejlbehæftede, burde rådgiveren så med sin faglige kompetence have indset, at informationerne ikke var korrekte, og derfor ikke have baseret sin rådgivning på data fra objektbiblioteket.

Illustrationen viser informationsopsamling fra mange forskellige kilder, faglige samarbejdspartnere, offentlige databaser, leverandør og producentdatabaser, objektbiblioteker, alt sammen informationer som implementeres i det samlede projekt, her anskueliggjort ved een model, der danner grundlag for en IFC model af projektet. Der konstateres senere fejl i IFC Modellen, som i det videre projektforløb har været brugt som grundlag for forskellige analysearbejder, mængdeudtag og energiberegning. Hvem har ansvaret for fejlen, og hvor kom fejlen lige fra. 

Fejlen i IFC modellen kan være forårsaget af en fejl i fagmodellen i Revit RVT formatet, før den bliver konverteret til en IFC model. Helt enkelt har den, der laver fejlen, ansvaret, altså hvis arkitekten har udarbejdet fagmodellen og fejlen er i denne model, har han culpa og skal erstatte det tab, fejlen har medført.

Problemet er, at det kan være ganske svært at dokumentere fejlen, og det er derfor vigtigt, at der arbejdes med en projekteringsmetodik hvor sporbarhed er muligt, således at man kan foretage en reversibel analyse og finde tilbage til fejlkilden.

Fejlen kan også skyldes en fejl i konverteringen til IFC, det er jo langt fra alle modelleringsprogrammer, der kan konvertere til IFC uden, at der sker fejl. Den forudgående model kan være en fejlfri model i RVT, men hvor der opstår fejl i konverteringen til IFC. Det er uklart, hvem der har ansvaret for denne fejl, problemet kan udmærket og højt sandsynligt skyldes dårligt software, der betyder at den fejlfrie model ikke konverteres korrekt til IFC. Fejlen kunne også skyldes, at IFC formatet er fejlfyldt, men det er dog ikke sandsynligt, at konverteringsfejl udelukkende stammer fra IFC strukturen, for så ville der være en ensartethed i fejlene i de forskellige modelleringsprogrammer, og det har man ikke kunnet konstatere.



Friday 14 December 2012

BIM | Egenskaber










Egenskaber
Egenskaber kan defineres som et karakteristisk særpræg i henhold til DS/EN ISO 9000:2000. Ved opbygning af en Building Information Model, anvendes der digitale repræsentationer af fysiske bygningsdele, og digitale repræsentationer af abstrakte begreber, begge i form af objekter. Egenskabsdata er data, der er tilknyttet et specifikt objekt eller en specifik objekttype i denne 3D Bygningsmodel. En kombination af de konkrete egenskaber og de tilknyttede abstrakte egenskabsdata udgør samlet den information, som både de projekterende og de efterfølgende parter skal bruge for at forstå objektet, og for at arbejde med det.

Egenskaber knytter sig således til objekter, som enten er konkrete eller abstrakte. Objekter er karakteriseret ved deres egenskaber, og det betyder, at begrebet objekter ikke har nogen mening uden egenskabsdata.

Egenskaber | Design
Design, den første ide, den første skitse hvor der arbejdes med form, rum, lys og hvor man forsøger at skabe een eller anden form for orden. Netop håndteringen af egenskabsdata i denne situation udfordrer den snævre objektforståelse, idet man i skitsering og projektering jo også nødvendigvis må håndtere et mind-set af egenskaber, som ikke nødvendigvis er knyttet til enten bygningsdele eller rum, men som ofte bygger på eksplicitte antagelser.

Schematic Design

Egenskaber | Struktur
Antallet af egenskaber er principielt uendelig, og man må nødvendigvis finde en afgræsning, uden at lave en begrænsning. Der skal etableres en enkel og stærk struktur, som er forståelig, og hvor der i høj grad der sker en digital behandling. Der er en iboende intelligens i langt de fleste BIM programmer, og det må vi udnytte, og på baggrund heraf udvikle en software til en let og hurtig håndtering af egenskabsdata, både som internt input, men også som download fra producenter og leverandører. Anvendelsen af de domænespecifikke applikationer og standardisering via IFC kunne medvirke til en afklaring og præcisering af en fælles standard.

Den aktuelle fremgangsmåde er at anvende domænespecifikke applikationer, hvor modellen i en given tilstand kobles sammen med applikationsdatabase over erfaringsdata eller tekniske data for det pågældende domæne, som for energianalyse, hvor den specifikke applikationen indeholder egenskabsdata for netop dette domæne i forhold til valgte tekniske løsninger. Problemet med denne fremgangsmåde er, at resultaterne ikke føres ind i modellen, men går tabt og skal genskabes ved nye analyser. Med denne metode forbedres produktivitetens ikke, og man kun undgå dette ressourcespild ved at arbejde op mod en modelserver og ved at alle parter samarbejder gensidigt forpligtende om en Mastermodel.

Egenskaber | Valid information
På nedenstående Slide er den samme væg visualiseret med tre forskellige grafiske udtryk. De første aflæses og opfattes som skitseagtig, mens det tredie udtryk indikerer og kommunikerer en mere præcis information, tydeligere i grafikken, og med en klar visuel opbygning af konstruktionen. De tre illustrationer af objektet indeholder helt identiske egenskabsdata, og uanset den grafiske repræsentation, kunne objektet i 3D modellen alene repræsenterer type og en overordnet geometri.



Vægtype | Grafiske udtryk

Når man implementerer et 3D objekt i en 3D Bygningsmodel, skabes der i systemet informationer på et konkret niveau, geometri, placering og relationer, 3D Bygningsmodellen opbygges successivt, og fra den interne database implementeres vægkonstruktionen med meget omfattende og specifikke egenskabsdata, men dette sker i en fase af projektet, hvor formålet alene at fastlægge grafiske informationer i BIM Modellen, altså en væg i en specifik og veldefineret geometri.

Derved opstår en situation, hvor der i 3D Modellen er implementeret egenskabsdata, som på dette tidpunkt af projektforløbet ikke fra afsenderens side er tænkt som valide data, men som af samarbejdspartneren kunne opfattes som gældende information, der kan anvendes som grundlag for det videre projektarbejde.

En løsning på dette problem kunne være, at der arbejdes med datasæt, som IFC Pset, hvor man kunne fastlægge hvilke data, der er valide på et givent tidspunkt.

Sliden viser et konceptuel 3D bygningsmodel med vægge implementeret i modellen som objekter. Der er ikke taget stilling til væggens opbygning og bestanddele, de eksisterer alene som geometriske objekter, med placering og relationer fastlagt. Dette skal naturligvis gøres klart i en kommunikativ kontekst, og her kunne et IFC Pset fastlægge validiteten af objektet, der klargør, at uanset om de specifikke vægtyper indeholder mange egenskabsdata, er de kun gældende som bygningsdel, ifcWall og som type, IfcWallType.



Konseptuel model

Egenskaber | Navngivning

Datasæt | Dansk

Sliden angiver et datasæt for et objekt med feltangivelser på dansk, og uden klare definitioner af de anvendte begreb og udtryk. Det betyder, at der kan og vil opstå fortolkninger både i en dansk kontekst, men specielt I forbindelse med en oversættelse. Er højde og bredde elementets mål, eller er der tillagt en fugebredde, er farven angivet i henhold til NCS-kode, er levering ab fabrik, eller leveret ved vognside på byggepladsen, der er rigtig mange muligheder for misforståelser og konflikter.

Datasæt | IFC

Sliden angiver feltnavne i IFC Pset, hvor alle begreber er klart definerede og beskrevne, er man i tvivl om de anvendte værdiangivelser og måleenheder for et specifikt felt, kan man slå op i en beskrivelse af hvert enkelt begreb, og her kan se beskrivelser af definitioner og forudsætninger.

I tabeller fra Forvaltningsklassifikation er der anvendt danske navne, og her kan man i et tilhørende Hæfte 9 | Begrebskatalog se beskrivelser og definitioner af forvaltningstekniske begreber som fabrikant, garanti og bruttoareal, men ikke definitioner af enkelte feltbetegnelser.

I forbindelse med oplægget til revision af IKT-bekendtgørelsen er der udgivet en Begrebsliste, men den indeholder kun definitioner på modelrelaterede begreber, som Visualisering, Modelserver og Metadata. Begge Begrebslister kan kun håndteres analogt.

Egenskaber | Informationssøgning
3D bygningsmodelen opbygges af objekter, der alle indeholder egenskabsdata, “I”et i Building Information Modeling. Data implementeres fra mange kilder, bearbejdes og indsættes i 3D modellen, og konkretiseres derefter i datasæt til specifikke formål.


Dataflow

Sliden angiver et ideelt dataflow med link til en begrebsdatabase, hvor begreber, datastukturer, informationsniveauer og koder kan downloades eller man kan verificere projektinformationer, både som støtte i projekteringen, og som en kontrol af kravspecifikationer. Implementeringen og brugen af en sådan database stiller naturligvis strenge krav til validiteten af informationerne, og til de juridiske forhold omkring en begrebsdatabase.

Cuneco udvikler en begrebsdatabase, og fastlægger her i 2012 grundlaget for en kravspecifikation for udvikling af Byggeriets Digitale Stamdata, BDS, en server, der kan tilgås via Internettet af byggeriets aktører, herunder softwareleverandører.

BDS rummer de resultater, produkter og værktøjer, der udvikles af cuneco og bips, og fungerer på samme tid som et dialogforum for videreudvikling af værktøjerne. Formålet med det nuværende projekt er, at udarbejde et grundlag for specifikation af udviklingen af BDS. Efter afslutningen af projektet vil en egentlig kravspecifikation blive udarbejdet med henblik på at udbyde udviklingsopgaven til en række softwareleverandører.

Fra Begrebsdatabasen kan data overføres til en database for egenskaber, hvor data valideres, og hvor de kan opdeles i egenskaber dedikeret specifikke formål. Tilgangen til databasen sker via et filter, der muliggør målrettede Views tilpasset både den enkelte bruger og formålet. Det betyder, at databasen ideelt set kan tilgås af alle parter, bygherre, rådgivere, udførende og driftsherrer.

Egenskaber | IFD Library
I BuildingSMART arbejdes der både med definitioner og beskrivelse af egenskabsdata i IFD Library og med datagrundlaget for produktkataloger i Product Libraries. Diagrammet viser et objekt med egenskaber, et objekt, der ses i mange kontekster, og dermed mange datasæt, der er opbygget med reference til objektegenskaberne. Et noget kaotisk billede, som et projekt i BuildingSMART søger at gøre operativt med udviklingsarbejdet indenfor IFD Library.


IFD LIBRARY

Flere lande står bag projektet, som er udviklet med udgangspunkt i ISO 12006-3 , og hvor flere nationer har opbygget leksika baseret på IFD. BuildingSMART i Holland og Norge udvikler nu i et samarbejde et fælles bibliotek. IFC vil med version ad ifs2x4 have support for IFD information.

IFD, the International Framework for Dictionaries, is, in simple terms, a standard for terminology librari-es or ontologies. The concept for the IFD Library is derived from internationally-accepted open standards that have been developed by ISO, most importantly ISO 12006-3:2007. IFD Library is one of the core components of the buildingSMART technology, the others being IFC and IDM/MVD. IFD Library provides flexibility for an IFC-based Building Information Model, BIM allowing for the link between the model and various databases with project and product specific data.
                                                                                                                                         
Baggrunden for Product Libraries in IFC format er, at der er adskillige initiativer og igangværende projekter i  BuildingSMART regi for at definere og skabe et afsæt for produktbiblioteker og objektbiblioteker. Formålet med projektet er overordnet at definere de tekniske aspekter for, hvordan IFC kan bruges til at distribuere og dele Produktbiblioteker og Objektbiblioteker, og vil i første omgang vurdere, hvad der forstås ved begreber som Ob-jektbibliotek, Produktbibliotek og Produktdatabase.

Egenskaber | Produktkatalog
Der er et stort behov for en standardisering af feltnavne og feltbetegnelser i egenskabsdatabaser, og det er vigtigt at være opmærksom på hvilke specifikke egenskaber, der har værdi for brugeren, hvem bruger kataloget og til hvilket formål, er det den private bruger, rådgiveren eller entreprenøren. Det kan ved opslag på producenters hjemmesider ofte være vanskeligt at se målgruppen. De analoge udgaver af katalogerne var primært teknisk baserede, og der er en tendens til, at de digitale kataloger i for høj grad fokuser på de grafiske muligheder, og måske glemmer konteksten. Mange af disse kataloger er rettet mod rene kommercielle interesser og er stort set ubrugelige i en professionel projektkontekst.

Et åbenbart problem i flere Webkataloger er, at producenterne har meget svært ved at definere målgruppen, er det en privat bygherre, eller er det en rådgiver med behov for specifikke tekniske egenskaber. Overordnet set er det vel alle som på én eller anden måde er interesseret i produktet, men der er behov for en specifik opdeling, altså hvem er jeg, hvilken rolle har jeg, hvad søger jeg, til hvilket formål.

Opslag på flere producenters hjemmesider viser, at der ofte er mange egenskabsdata, som både er relevante og præcise, men problemet er en analog form og struktur. Som rådgiver skal man overføre disse informationer manualt til 3D Bygningsmodellen, med stor risiko for, at der sker fejl i denne transformation.