BIM | Ansvar

Dette Notat søger at anskueliggøre ansvarsforhold generelt i forbindelse med 3D projektering og specifikt i relation til etablering og brug af objektbiblioteker. Byggebranchen står midt i et paradigmeskifte, med data fra mange kilder, med mange grænseflader, og med en byggejura, der er opbygget med udgangspunkt i en 2D analog projektering på et signifikant anderledes grundlag og andre forudsætninger. Notatet er ikke en juridisk redegørelse, men påpeger en problematik omkring brug af data i en 3D Bygningsmodel. Christian Bolding har gennemgået og kommenteret notatet. 

Ansvar | Generelt 

Rådgiverne har ansvaret for Bygningsmodellen og det samlede projektmateriale. De er underlagt et såkaldt professionsansvar, hvilket betyder at rådgiverne som faglige kompetente personer både formodes og forudsættes at have tilstrækkelig og nødvendig indsigt indenfor de respektive specifikke fagområde. 

Ansvar | Professions ansvar 

Professionsansvar stammer, som meget af vores lovgivning, fra romerretten, og her er begrebet Domus Pater forbundet med én, der har en særlig stilling eller en særlig præference, og bliver dermed pålagt et større ansvar end den, der ikke har en særstilling. På en byggeplads vil rådgiveren have et større professionsansvar end arbejdsmanden, fordi rådgiveren formodes at have en højere uddannelse. Han indtager dermed en højere pla-cering i hierarkiet end arbejdsmanden, der som ufaglært er placeret lavere i hierarkiet. Sker der et brud på sikkerheden, har arbejdslederen et signifikant større ansvar for sikkerheden end arbejdstageren, der ofte er uden ansvar for sikkerhedsbruddet, også selv om han har været aktiv i netop bruddet på sikkerheden.

Der er således præcedens for, at den der har en særlig stilling og dermed implicit en større viden, har et større ansvar. Set i relation til et offentligt tilgængeligt objektbibliotek, er det naturligvis interessant om rådgiveren, der bruger data fra et objektbibliotek, har et større professionsansvar end producenten, der uploader data til et objektbibliotek.

Dataflow

Slide dataflow Illustrationen viser et informationsflow mellem en begrebsdatabase, et objektbibliotek og forskellige aktører. Begrebsdatabasen indeholder definitioner af begreber, struktur og koder, og denne database kan anvendes som fælles reference af alle parter i byggebranchen, bygherrer, rådgivere, udførende og driftsherrer. Ansvaret for validiteten af data ligger evident hos udbyderen af begrebsdatabasen. Brugerne af disse begrebsdata må ubetinget kunne stole på at informationerne er valide og opdaterede, ellers har anvendelsen af dem ingen mening.

Disse data, begreber, strukturer og koder bliver implementeret i et objektbibliotek, hvor udbyderen af dette objektbibliotek som udgangspunkt har ansvaret for de data, der er overført fra begrebsdatabasen. Disse begrebsdata bliver således implementeret og brugt i objektbiblioteket, og så bliver ansvarsfastlæggelsen alligevel lidt problematisk, for som det ses af illustrationen, sker der i forbindelse med brugen af objektbiblioteket en omfattende og meget forskelligartet datatrafik, upload og download af konkrete bygningsdele, specifikke koder til specifikke bygningsdele og upload fra producenter af firmaspecifikke data.

For sikre den størst mulige validitet i dette dataflow, må der opstilles meget rigide regler for anvendelsen af et objektbibliotek, med klart definerede betegnelser for variabler og for værdien af variablerne. Det skal også være muligt at sikre sporbarheden i et sådant forløb, således at det bliver muligt af spore eventuelle fejl. Kort sagt, hvor og hos hvem ligger fejlen.

Generel aftalegrundlag |ABR 89 

ABR 89 regulerer forholdet mellem klient og rådgiver og fastlægger de principper, som lægges til grund for aftaleforholdet ved en given rådgiveropgave. I Pos. 6.2.7 omtales medarbejdernes ansvar og fastlægger, at ansvar imod rådgiverens medarbejdere ikke kan gøres gældende i videre omfang, end det kan gøres gældende imod rådgiveren.

Bestemmelsen skal sikre rådgiverens medarbejdere, som efter dansk rets almindelige regler er personligt ansvarlige for fejl, som de begår, mod at blive ansvarlige på de områder, hvor rådgiveren i ABR89 i forskellig henseende har begrænset sit ansvar.

Publikationer

Hvis man anvender anvisninger er der præcedens for, at man bliver pålagt rådgiveransvar, hvis man er klogere end den, der har udarbejdet anvisningen. Den der har en særlig stil-ling og dermed implicit en større viden, har et større ansvar. Her lægges altså til grund, at det er rådgiveren, der har den største viden, og ikke producenter og leverandører. Alle firmaanvisninger, defineres som anprisninger af specifikke produkter og arbejdsmetoder, og de betragtes derfor ikke som primært ansvarspådragende for de firmaer, der udgiver dem. Det betyder, at ansvaret kan blive pålagt brugeren, altså rådgiveren.

Anvisninger i publikationer fra brancheorganisationer, såsom TOR, Tagpapbranchens Oplysningsråd SBI, Statens Byggeforskning Institut, TOP, Træbranchens Oplysningsråd, nu Træinformation, MURO Murerfaget Oplysningsråd, betragtes som fælles almen viden, og rådgiverne kan bruge anvisninger herfra uden, at det er primært ansvarspådragende. Fører en sådan anvisning til fejl i byggeprojektet kan rådgiveren normalt ikke blive pålagt ansvaret for disse. Hvor ansvaret så ligger, er lidt uklart.

Bips og cuneco publikationer. 

Publikationerne skal anvendes i offentlige byggeprojekter i henhold til lovbestemte pålæg fra offentlige myndigheder. Bips og cuneco fraskriver sig ansvaret for disse publikationer, som angivet nedenfor. Dette er set fra rådgiverens synspunkt noget problematisk, idet rådgiveren således står med ansvaret for brugen af informationerne i bips og cuneco publikationerne, uanset at anvendelsen af dem er et offentligt pålæg. Dette forhold har aldrig været underlagt en retslig vurdering, og der har fra flere sider, med rette, været rejst tvivl om denne ansvarsfraskrivelse er lovmedholdelig. 

Det forekommer således ikke helt klart, hvem der har ansvaret, når man bruger bips’ og cuneco’s anvisninger, men på baggrund af præcedens for rådgiveransvar, er det formentlig sådan, at hvis man følger anvisningerne og der konstateres fejl, der kan føres tilbage til fejl i disse anvisninger, så kan rådgiveren risikere at blive pålagt projektansvar. Ansvarsfraskrivelsen i bips og cuneco publikationer kan være formuleret således

3D Arbejdsmetode 2006 forudsættes anvendt af personer, der er teknisk sagkyndige på de enkelte faglige områder, og anvendelsen fritager ikke brugerne af publikationen for deres sædvanlige ansvar. Anvendelsen sker således helt på brugerens eget ansvar på samme måde som individuelt udarbejdede løsninger. Hverken bips eller de projektdeltagere, der har deltaget i udarbejdelse af publikationen, kan gøres ansvarlige for, hvordan publikationen anvendes i praksis. 

Her fremhæves netop professionsansvaret, at rådgiverne som kompetente personer både formodes og forudsættes at have en tilstrækkelig nødvendig faglig indsigt og viden som teknisk sagkyndige. Den sidste bemærkning forekommer noget uklar, er det anvendelsen af det konkrete fysiske element, altså selve publikationer eller er det indholdet i publikationen. Det er evident, at der menes anvendelsen af indholdet, men det står der faktisk ikke.

Objektbibliotek

Objektbibliotek

Illustrationen viser en skitse for upload af egenskabsdata fra en produktdatabase til et objektbibliotek. I relation til ansvaret for disse egenskabsdata er det interessant, hvor informationerne kommer fra, er det en teglfabrikant, der uploader værdier fra virksomheden, teglværket, eller er det informationer, som er uploadet fra MURO. For den rådgiver, der anvender disse egenskabsdata i et konkret byggeprojekt, kan dette forhold have essentiel betydning i forbindelse med ansvarspådragelse. Hvis der konstateres fejl i byggeprojektet, der kan føres tilbage til fejl i informationerne i objektbiblioteket, er det afgørende, om det er producentdata, hvor rådgiveren kan blive gjort ansvarlig, eller om det er almen gængs viden, som data fra MURO, hvor rådgiveren normalt ikke kan gøres ansvarlig for fejlagtige informationer. Det betyder, at det her er kilden, der har afgørende betydning for forholdet omkring ansvarspådragelse. 

Illustrationen viser en et forslag til opdeling af egenskabsdata i objektklasser, og anskueliggør problematikken omkring upload og download til en offentlig tilgængelig database med egenskaber. En meget væsentlig forudsætning for operativ brug af objektdatabaser, er at der skabes konsensus omkring feltbetegnelserne og feltværdierne, og at de både er valide og opfattes som valide af brugerne. Det helt afgørende at aftaler om grænseflader, variabler, terminologi, formater og modelstruktur er på plads.

IFC OG IDF

Dataflow

IFD, the International Framework for Dictionaries, is, in simple terms, a standard for terminology libraries or ontologies. The concept for the IFD Library is derived from internationally accepted open standards that have been developed by ISO, most importantly ISO 12006-3:2007. IFD Library is one of the core components of the buildingSMART technology, the others being IFC and IDM/MVD.

Illustrationen viser et eksempel på en IFC terminologi, her i forbindelse med mængder. Det vil være hensigtsmæssigt at præcisering af mængdeudtræk fra et objektbibliotek samt valg af opstillingsmåde til en specifik kalkulation kan styres af den part, der skal udføre opgaven, således at man kan udarbejde forskellige brugertilpassede udtræk. Derved kunne man løse problematikken omkring rådgivernes objekter på bygningsdelsniveau, og entreprenørernes behov for en egentlig byggeteknisk opdeling. 

Entreprenørerne kan ikke umiddelbart bruge informationer på bygningsdelsniveau, men må transformere og opdele bygningsdelen til et niveau, der kan anvendes i forbindelse med faglige priskalkulationer. Der er således mange parter involveret i mængdeberegning, idet de både kan anvendes direkte efter fastlagte måleregler, men også som grundlag for en videre bearbejdning, og det kan på baggrund heraf være vanskeligt entydigt at fastslå ansvaret for mængder, der udtrækkes fra et objektbibliotek.

10-årigt projektansvar for rådgivere

Uddrag: Kilde Danske ARK | Artikel 28.02.2011 

Den 1. januar 2008 trådte den nye forældelseslov i kraft, og det betyder blandt andet, at rådgiverne nu har et 10-årigt projektansvar. Det 10-årige ansvar kan dog undgås, hvis ABR 89 indgår som aftalegrundlaget.

Det skal dog bemærkes, at dette forhold kun gælder, hvis klienten ikke er en erhvervskunde. Hvis rådgiverens kunde er en forbruger, kan man ikke aftale en kortere ansvarsperiode end 10 år. Det betyder, at hvis man ikke har vedtaget ABR 89, så forældes bygherrens krav mod rådgiveren efter 3 år, men suspenderes i op til 10 år. Det betyder, at rådgiverne reelt har et 10-årigt projektansvar, når ARB 89 ikke indgår som en del af aftalegrundlaget.

Hvis der imidlertid er aftalt ABR 89, skal bygherrens krav som hovedregel fremsættes senest 5 år fra arbejdets aflevering. Efter 5 år fra afleveringen kan bygherren ikke fremsætte krav mod rådgiveren. Dette gælder også for skjulte fejl og mangler. Her skal man dog være opmærksom på, at såfremt rådgiveren har begået svig, forsætlighed eller har begået grov uagtsomhed kan ansvarsperioden forlænges til 10 år for tingskader og til 30 år for personsager og miljøsager.

Det betyder, at der ved rådgivningsaftaler efter den nye forældelseslov, og hvor ABR 89 ikke finder anvendelse, gælder en absolut frist på 10 år, der løber fra det tidspunkt, hvor aftalen om ydelsen indgås. Hvis ABR 89 vedtages mellem parterne gælder, er der fortsat en absolut frist på 5 år fra afleveringen. 

Relation til objektbibliotek

Bestemmelsen om et 10-årigt projektansvar kan have stor betydning for fastlæggelse af ansvaret i forbindelse med projektinformationer, der bygger på data fra et objektbibliotek. Hvornår blev informationerne indlagt i objektkataloget, var de ud fra faglige kriterier korrekte på dette tidspunkt, og var disse egenskaber stadig gældende på det tidspunkt, hvor rådgiveren implementerede og anvendte informationerne fra objektbiblioteket. Hvis informationerne var fejlbehæftede, burde rådgiveren så med sin faglige kompetence have indset, at informationerne ikke var korrekte, og derfor ikke have baseret sin rådgivning på data fra objektbiblioteket.

Illustrationen viser informationsopsamling fra mange forskellige kilder, faglige samarbejdspartnere, offentlige databaser, leverandør og producentdatabaser, objektbiblioteker, alt sammen informationer som implementeres i det samlede projekt, her anskueliggjort ved een model, der danner grundlag for en IFC model af projektet. Der konstateres senere fejl i IFC Modellen, som i det videre projektforløb har været brugt som grundlag for forskellige analysearbejder, mængdeudtag og energiberegning. Hvem har ansvaret for fejlen, og hvor kom fejlen lige fra. 

Fejlen i IFC modellen kan være forårsaget af en fejl i fagmodellen i Revit RVT formatet, før den bliver konverteret til en IFC model. Helt enkelt har den, der laver fejlen, ansvaret, altså hvis arkitekten har udarbejdet fagmodellen og fejlen er i denne model, har han culpa og skal erstatte det tab, fejlen har medført.

Problemet er, at det kan være ganske svært at dokumentere fejlen, og det er derfor vigtigt, at der arbejdes med en projekteringsmetodik hvor sporbarhed er muligt, således at man kan foretage en reversibel analyse og finde tilbage til fejlkilden.

Fejlen kan også skyldes en fejl i konverteringen til IFC, det er jo langt fra alle modelleringsprogrammer, der kan konvertere til IFC uden, at der sker fejl. Den forudgående model kan være en fejlfri model i RVT, men hvor der opstår fejl i konverteringen til IFC. Det er uklart, hvem der har ansvaret for denne fejl, problemet kan udmærket og højt sandsynligt skyldes dårligt software, der betyder at den fejlfrie model ikke konverteres korrekt til IFC. Fejlen kunne også skyldes, at IFC formatet er fejlfyldt, men det er dog ikke sandsynligt, at konverteringsfejl udelukkende stammer fra IFC strukturen, for så ville der være en ensartethed i fejlene i de forskellige modelleringsprogrammer, og det har man ikke kunnet konstatere.