Informationssøgning

Skitsering og til dels projektering er en kaotisk proces, hvor man internt i projektorganisationen og i dialog med bygherren, bevæger sig i tentative tankebaner med både personlige og faglige referencer og henviser til en oplevelse, et glimt, en tanke, og omsætter dette i en kommunikativ kontekst i form af visualisering, referencer, fotos og beskrivelser. Processen er således en erkendelse af mangler og fordele ved en given vej at gå, nye erkendelser og afprøvninger af alternative veje. Sådan er skitsering og projektering, en kreativ proces, og netop derfor må de søgerværktøjer og styringsredskaber, som ubetinget er nødvendige i denne proces, ikke virke rigide og hæmmende, men skal tværtimod støtte og initiere en kreative arbejdsmetode.

Conmputermodel KUA2 | Arkitema Architects 

I de indledende faser opbygges der mange 3D modeller til støtte og afklaring i den kreative arbejdsproces, her vist en rummodel, hvor der med enkle grafiske virkemidler kan kommunikeres rumsammenhænge og rumzoner, både som et arbejdsredskab internt i projektgruppen, men også som kommunikation og argument overfor bygherren. Rummodellen kan endvidere anvendes til kontrol af specifikke bygherrekrav på arealer og volumen.

Skitsemodel | Rum-Zoner-Primære bygningsdele

Den samme model kan anvendes i et tværfagligt samarbejde i projektets indledende faser, med arkitektens modelkoncept som udgangspunktet. Dette koncept kan i den konceptuelle fase foreligge i forskellige versioner, hvoraf én derefter vælges som grundlag for det videre arbejde. Modellens detaljeringsgrad udvikles i et teamwork, hvor alle faggrupper bidrager. Modellens konkretiseringsgrad starter med at være en generel fastlæggelse af typer, fx. fastlæggelse af væggenes overordnede funktion, indervæg, glasvæg, tung væg, etc., men denne konkretisering af de overordnede bygningsdelstyper betyder ikke nødvendigvis en entydig og endelig fastlæggelse af specifikke materialeegenskaber, men vil i mange tilfælde alene opfylde et kommunikativt behov for angivelse af geometri. Modellen udvikles herefter med fastlæggelse af specifikke typer, som grundlag for faglige vurderinger og simuleringer, herunder installationsprincipper, energivurderinger, visualiseringer og konstruktive forhold.

Input til Mastermodel

I Designfasen arbejdes der således op mod en fælles Mastermodel, som alle faggrupper bidrager og trækker på. Hver faggruppe anvender de til formålet bedst egne værktøjer, som ikke nødvendigvis behøver at være computermodeller, men uanset hvor informationen kommer fra, indlægges den i Mastermodellen, der således opbygges successivt til et højere informationsniveau. Sammenhængen i modellen og kontrol af de trufne delbeslutninger set i relation til helheden afklares øjeblikkeligt, således at Mastermodellen på alle tidspunkter i forløbet vil udgøre et konsistent beslutningsgrundlag.

I projektfasen kan der arbejdes med fagspecifikke modeller. Alle fagspecifikke modeller udarbejdes med udgangspunkt i data fra Mastermodellen. Der udføres løbende  kontrol af konsistens, bygbarhed og kollisionskontrol, men er Mastermodellen udført korrekt og med rettidig omhu, vil der kun i begrænset omfang forekomme konflikter.I Designfasen arbejdes der således op mod en fælles Mastermodel, som alle faggrupper bidrager og trækker på. Hver faggruppe anvender de til formålet bedst egne værktøjer, som ikke nødvendigvis behøver at være computermodeller, men uanset hvor informationen kommer fra, indlægges den i Mastermodellen, der således opbygges successivt til et højere informationsniveau. Sammenhængen i modellen og kontrol af de trufne delbeslutninger set i relation til helheden afklares øjeblikkeligt, således at Mastermodellen på alle tidspunkter i forløbet vil udgøre et konsistent beslutningsgrundlag.

I projektfasen kan der arbejdes med fagspecifikke modeller. Alle fagspecifikke modeller udarbejdes med udgangspunkt i data fra Mastermodellen. Der udføres løbende  kontrol af konsistens, bygbarhed og kollisionskontrol, men er Mastermodellen udført korrekt og med rettidig omhu, vil der kun i begrænset omfang forekomme konflikter.

Informationssøgning | Designfasen
Informationsøgning i Designfasen vil ofte, som den tentative skitseringsproces, være styret af emotionelle oplevelser og en umiddelbar faglige reference, der bygger på ideer, inspiration, dialog med kollegaer og bygherre, og personlige præferencer, og er således ikke nødvendigvis en egentlig informationssøgning, men mere en kilde til inspiration og grundlag for en senere specifik informationssøgning.

Personlig og interne firmareferencer kan hentes fra en intern database, hvortil man både downloader og uploader referencer, og som kan anvendes i projektgruppen som argumenteret reference.

Informationssøgning | WEB
På mange leverandørers hjemmesider kan man finde udmærkede, men noget ustrukturerede produktbeskrivelser, herunder angivelser af specifikke produktegenskaber, referencer, fotografier og anbefalinger fra brugere, rådgivere og bygherrer. Der ses en stigende tendens til på én eller anden måde at gøre disse referencer interaktive. Tegl vil ofte, som mange andre materialer, blive valgt ved en visuel reference, stofligheden i materialet kan være en afgørende parameter for et valg, og rådgiverne vil ofte i et samarbejde med bygherren udføre og bedømme en Mock-Up som udgangspunkt for det endelige valg. Det er muligt, at man kunne bruge en virtuel Mur-designer som en indgang til de første overvejelser, men så alene som en reference til at se teglstenen i et færdigt og konkret byggeri. På flere hjemmesider er der mulighed for at downloade en Texture Map. Denne kunne anvendes I forbindelse med visualisering af projekt, på et tidspunkt i designfasen, hvor man er kommet videre i beslutningsprocessen og nærmer sig det endelige valg.

Informationssøgning | IPhone
På en studietur til Ruhr i Tyskland ses en meget flot mursten, jeg tager et billede og via en API findes data for teglstenen. Dette værktøj kunne understøtte en designproces, hvor valget ikke altid er rationelt, men bygger på tanker, refleksioner og visuelle erindringer, ofte understøttet af fotografier, men også som henvisninger til fælles referencer. På denne måde kan valget af et materiale bygge på emotionelle antagelser og argumentationer, som kan af andre opfattes som ikke saglig, men set fra arkitektens side kan det udmærket opfattes som et velargumenteret valg.

Informationssøgning | Visuel reference

Det at vælge et produkt kan således ofte være en noget kaotisk proces, hvor både faktuelle og helt irrationelle forhold indgår, fx vil farven og stukturen på en teglsten ofte være helt afgørende for en arkitekts valg af facadesten. Stenen skal så naturligvis overholde specifikke tekniske krav, og her vil et objektkatalog være et glimrende værktøj. Denne tilgang til producentdata afhænger af, hvor du befinder dig i processen. En søgning med udgangspunkt i disse konkrete, værdidefinerede data kan være rigtig god i forbindelse med den konkrete beskrivelse af egenskaber for et produkt, eller sæt af produkter, og kan i denne kontekst bruges til at eftervise, at de krævede egenskaber for det specifikke produktvalg er overholdt. 

Søgning på TinEye | Disney Concert Hall

Værktøjer som skitseret ovenfor findes, men billedgenkendelsen kunne være bedre, en søgning i 2.2049 billion images, som må siges at være ganske mange, resulterede i 0 resultater på et billede af Disney Concert Hall i Los Angeles. Programmet kunne heller ikke finde mig, det er straks mere problematisk, og lidt skuffende.

Informationssøgning | Ikke så moderne
Arne Jacobsen skulle designe et af sine byggerier og det kunne jo ikke gå helt stille af. Han fik en ide til nogle gulvfliser, han året før havde set på en restaurant i Sydfrankrig.

Som chefen kunne han bestemme alt, så en af de unge drenge på tegnestuen fik besked på at tage til Sydfrankrig til en bestemt by, og der gå ind på den restaurant, der ligger på torvet og finde ud af hvad de gulvfliser der er på gulvene hed og hvor man kunne få dem. Han fik besked på ikke at komme hjem, før han havde fundet frem til fliserne.

Den unge mand startede 2CV’en, som alle gode arkitekter kørte i den gang, og kom hjem en uge senere med alle oplysninger om fliserne. Arne Jacobsen var en glad mand.