Dette Notat søger at
anskueliggøre ansvarsforhold generelt i forbindelse med 3D projektering og
specifikt i relation til etablering og brug af objektbiblioteker. Byggebranchen
står midt i et paradigmeskifte, med data fra mange kilder, med mange
grænseflader, og med en byggejura, der er opbygget med udgangspunkt i en 2D analog
projektering på et signifikant anderledes grundlag og andre forudsætninger.
Notatet er ikke en juridisk redegørelse, men påpeger en problematik omkring
brug af data i en 3D Bygningsmodel. Christian Bolding har gennemgået og
kommenteret notatet.
Ansvar | Generelt
Rådgiverne
har ansvaret for Bygningsmodellen og det samlede projektmateriale. De er underlagt
et såkaldt professionsansvar, hvilket betyder at rådgiverne som faglige kompetente
personer både formodes og forudsættes at have tilstrækkelig og nødvendig
indsigt indenfor de respektive specifikke fagområde.
Ansvar | Professions ansvar
Professionsansvar stammer, som meget af
vores lovgivning, fra romerretten, og her er begrebet Domus Pater forbundet med
én, der har en særlig stilling eller en særlig præference, og bliver dermed pålagt
et større ansvar end den, der ikke har en særstilling. På en byggeplads vil
rådgiveren have et større professionsansvar end arbejdsmanden, fordi rådgiveren
formodes at have en højere uddannelse. Han indtager dermed en højere pla-cering
i hierarkiet end arbejdsmanden, der som ufaglært er placeret lavere i
hierarkiet. Sker der et brud på sikkerheden, har arbejdslederen et signifikant
større ansvar for sikkerheden end arbejdstageren, der ofte er uden ansvar for
sikkerhedsbruddet, også selv om han har været aktiv i netop bruddet på
sikkerheden.
Der er således præcedens for, at den der har en særlig stilling og
dermed implicit en større viden, har et større ansvar. Set i relation til et
offentligt tilgængeligt objektbibliotek, er det naturligvis interessant om
rådgiveren, der bruger data fra et objektbibliotek, har et større professionsansvar
end producenten, der uploader data til et objektbibliotek.
Dataflow
Slide dataflow Illustrationen viser et informationsflow mellem en begrebsdatabase, et objektbibliotek og forskellige aktører. Begrebsdatabasen indeholder definitioner af begreber, struktur og koder, og denne database kan anvendes som fælles reference af alle parter i byggebranchen, bygherrer, rådgivere, udførende og driftsherrer. Ansvaret for validiteten af data ligger evident hos udbyderen af begrebsdatabasen. Brugerne af disse begrebsdata må ubetinget kunne stole på at informationerne er valide og opdaterede, ellers har anvendelsen af dem ingen mening.
Dataflow
Slide dataflow Illustrationen viser et informationsflow mellem en begrebsdatabase, et objektbibliotek og forskellige aktører. Begrebsdatabasen indeholder definitioner af begreber, struktur og koder, og denne database kan anvendes som fælles reference af alle parter i byggebranchen, bygherrer, rådgivere, udførende og driftsherrer. Ansvaret for validiteten af data ligger evident hos udbyderen af begrebsdatabasen. Brugerne af disse begrebsdata må ubetinget kunne stole på at informationerne er valide og opdaterede, ellers har anvendelsen af dem ingen mening.
Disse data,
begreber, strukturer og koder bliver implementeret i et objektbibliotek, hvor
udbyderen af dette objektbibliotek som udgangspunkt har ansvaret for de data,
der er overført fra begrebsdatabasen. Disse begrebsdata bliver således
implementeret og brugt i objektbiblioteket, og så bliver ansvarsfastlæggelsen
alligevel lidt problematisk, for som det ses af illustrationen, sker der i
forbindelse med brugen af objektbiblioteket en omfattende og meget
forskelligartet datatrafik, upload og download af konkrete bygningsdele, specifikke
koder til specifikke bygningsdele og upload fra producenter af firmaspecifikke
data.
For sikre den størst mulige validitet i dette dataflow, må der opstilles
meget rigide regler for anvendelsen af et objektbibliotek, med klart definerede
betegnelser for variabler og for værdien af variablerne. Det skal også være
muligt at sikre sporbarheden i et sådant forløb, således at det bliver muligt
af spore eventuelle fejl. Kort sagt, hvor og hos hvem ligger fejlen.
Generel aftalegrundlag |ABR 89
ABR 89 regulerer
forholdet mellem klient og rådgiver og fastlægger de principper, som lægges til
grund for aftaleforholdet ved en given rådgiveropgave. I Pos. 6.2.7 omtales
medarbejdernes ansvar og fastlægger, at ansvar imod rådgiverens medarbejdere
ikke kan gøres gældende i videre omfang, end det kan gøres gældende imod
rådgiveren.
Bestemmelsen skal sikre rådgiverens medarbejdere, som efter dansk
rets almindelige regler er personligt ansvarlige for fejl, som de begår, mod at
blive ansvarlige på de områder, hvor rådgiveren i ABR89 i forskellig henseende
har begrænset sit ansvar.
Publikationer
Hvis man anvender anvisninger er der
præcedens for, at man bliver pålagt rådgiveransvar, hvis man er klogere end
den, der har udarbejdet anvisningen. Den der har en særlig stil-ling og dermed
implicit en større viden, har et større ansvar. Her lægges altså til grund, at
det er rådgiveren, der har den største viden, og ikke producenter og
leverandører. Alle firmaanvisninger, defineres som anprisninger af specifikke
produkter og arbejdsmetoder, og de betragtes derfor ikke som primært
ansvarspådragende for de firmaer, der udgiver dem. Det betyder, at ansvaret kan
blive pålagt brugeren, altså rådgiveren.
Anvisninger i publikationer fra
brancheorganisationer, såsom TOR, Tagpapbranchens Oplysningsråd SBI, Statens
Byggeforskning Institut, TOP, Træbranchens Oplysningsråd, nu Træinformation,
MURO Murerfaget Oplysningsråd, betragtes som fælles almen viden, og rådgiverne
kan bruge anvisninger herfra uden, at det er primært ansvarspådragende. Fører
en sådan anvisning til fejl i byggeprojektet kan rådgiveren normalt ikke blive
pålagt ansvaret for disse. Hvor ansvaret så ligger, er lidt uklart.
Bips og cuneco publikationer.
Publikationerne
skal anvendes i offentlige byggeprojekter i henhold til lovbestemte pålæg fra
offentlige myndigheder. Bips og cuneco fraskriver sig ansvaret for disse
publikationer, som angivet nedenfor. Dette er set fra rådgiverens synspunkt
noget problematisk, idet rådgiveren således står med ansvaret for brugen af
informationerne i bips og cuneco publikationerne, uanset at anvendelsen af dem
er et offentligt pålæg. Dette forhold har aldrig været underlagt en retslig
vurdering, og der har fra flere sider, med rette, været rejst tvivl om denne ansvarsfraskrivelse
er lovmedholdelig.
Det forekommer således ikke helt klart, hvem der har ansvaret,
når man bruger bips’ og cuneco’s anvisninger, men på baggrund af præcedens for
rådgiveransvar, er det formentlig sådan, at hvis man følger anvisningerne og
der konstateres fejl, der kan føres tilbage til fejl i disse anvisninger, så
kan rådgiveren risikere at blive pålagt projektansvar. Ansvarsfraskrivelsen i
bips og cuneco publikationer kan være formuleret således
3D Arbejdsmetode 2006 forudsættes anvendt af personer, der er
teknisk sagkyndige på de enkelte faglige områder, og anvendelsen fritager ikke
brugerne af publikationen for deres sædvanlige ansvar. Anvendelsen sker således
helt på brugerens eget ansvar på samme måde som individuelt udarbejdede
løsninger. Hverken bips eller de projektdeltagere, der har deltaget i
udarbejdelse af publikationen, kan gøres ansvarlige for, hvordan publikationen
anvendes i praksis.
Her fremhæves netop
professionsansvaret, at rådgiverne som kompetente personer både formodes og
forudsættes at have en tilstrækkelig nødvendig faglig indsigt og viden som
teknisk sagkyndige. Den sidste bemærkning forekommer noget uklar, er det anvendelsen
af det konkrete fysiske element, altså selve publikationer eller er det
indholdet i publikationen. Det er evident, at der menes anvendelsen af
indholdet, men det står der faktisk ikke.
Illustrationen viser en skitse for upload af
egenskabsdata fra en produktdatabase til et objektbibliotek. I relation til
ansvaret for disse egenskabsdata er det interessant, hvor informationerne
kommer fra, er det en teglfabrikant, der uploader værdier fra virksomheden,
teglværket, eller er det informationer, som er uploadet fra MURO. For den rådgiver,
der anvender disse egenskabsdata i et konkret byggeprojekt, kan dette forhold
have essentiel betydning i forbindelse med ansvarspådragelse. Hvis der
konstateres fejl i byggeprojektet, der kan føres tilbage til fejl i
informationerne i objektbiblioteket, er det afgørende, om det er producentdata,
hvor rådgiveren kan blive gjort ansvarlig, eller om det er almen gængs viden,
som data fra MURO, hvor rådgiveren normalt ikke kan gøres ansvarlig for
fejlagtige informationer. Det betyder, at det her er kilden, der har afgørende
betydning for forholdet omkring ansvarspådragelse.
Illustrationen viser en et forslag til opdeling af egenskabsdata i objektklasser, og anskueliggør problematikken omkring upload og download til en offentlig tilgængelig database med egenskaber. En meget væsentlig forudsætning for operativ brug af objektdatabaser, er at der skabes konsensus omkring feltbetegnelserne og feltværdierne, og at de både er valide og opfattes som valide af brugerne. Det helt afgørende at aftaler om grænseflader, variabler, terminologi, formater og modelstruktur er på plads.
IFD,
the International Framework for Dictionaries, is, in simple terms, a standard
for terminology libraries or ontologies. The concept for the IFD Library is
derived from internationally accepted open standards that have been developed
by ISO, most importantly ISO 12006-3:2007. IFD Library is one of the core
components of the buildingSMART technology, the others being IFC and IDM/MVD.
Illustrationen viser et eksempel på en IFC terminologi, her i
forbindelse med mængder. Det vil være hensigtsmæssigt at præcisering af
mængdeudtræk fra et objektbibliotek samt valg af opstillingsmåde til en
specifik kalkulation kan styres af den part, der skal udføre opgaven, således
at man kan udarbejde forskellige brugertilpassede udtræk. Derved kunne man løse
problematikken omkring rådgivernes objekter på bygningsdelsniveau, og entreprenørernes
behov for en egentlig byggeteknisk opdeling.
Entreprenørerne kan ikke umiddelbart bruge informationer på bygningsdelsniveau, men må transformere og opdele bygningsdelen til et niveau, der kan anvendes i forbindelse med faglige priskalkulationer. Der er således mange parter involveret i mængdeberegning, idet de både kan anvendes direkte efter fastlagte måleregler, men også som grundlag for en videre bearbejdning, og det kan på baggrund heraf være vanskeligt entydigt at fastslå ansvaret for mængder, der udtrækkes fra et objektbibliotek.
Entreprenørerne kan ikke umiddelbart bruge informationer på bygningsdelsniveau, men må transformere og opdele bygningsdelen til et niveau, der kan anvendes i forbindelse med faglige priskalkulationer. Der er således mange parter involveret i mængdeberegning, idet de både kan anvendes direkte efter fastlagte måleregler, men også som grundlag for en videre bearbejdning, og det kan på baggrund heraf være vanskeligt entydigt at fastslå ansvaret for mængder, der udtrækkes fra et objektbibliotek.
10-årigt projektansvar
for rådgivere
Uddrag: Kilde Danske ARK | Artikel 28.02.2011
Den 1. januar
2008 trådte den nye forældelseslov i kraft, og det betyder blandt andet, at
rådgiverne nu har et 10-årigt projektansvar. Det 10-årige ansvar kan dog
undgås, hvis ABR 89 indgår som aftalegrundlaget.
Det skal dog bemærkes, at
dette forhold kun gælder, hvis klienten ikke er en erhvervskunde. Hvis
rådgiverens kunde er en forbruger, kan man ikke aftale en kortere ansvarsperiode
end 10 år. Det betyder, at hvis man ikke har vedtaget ABR 89, så forældes
bygherrens krav mod rådgiveren efter 3 år, men suspenderes i op til 10 år. Det
betyder, at rådgiverne reelt har et 10-årigt projektansvar, når ARB 89 ikke
indgår som en del af aftalegrundlaget.
Hvis der imidlertid er aftalt ABR 89,
skal bygherrens krav som hovedregel fremsættes senest 5 år fra arbejdets
aflevering. Efter 5 år fra afleveringen kan bygherren ikke fremsætte krav mod
rådgiveren. Dette gælder også for skjulte fejl og mangler. Her skal man dog
være opmærksom på, at såfremt rådgiveren har begået svig, forsætlighed eller
har begået grov uagtsomhed kan ansvarsperioden forlænges til 10 år for
tingskader og til 30 år for personsager og miljøsager.
Det betyder, at der ved
rådgivningsaftaler efter den nye forældelseslov, og hvor ABR 89 ikke finder
anvendelse, gælder en absolut frist på 10 år, der løber fra det tidspunkt, hvor
aftalen om ydelsen indgås. Hvis ABR 89 vedtages mellem parterne gælder, er der
fortsat en absolut frist på 5 år fra afleveringen.
Relation til objektbibliotek
Bestemmelsen om et 10-årigt
projektansvar kan have stor betydning for fastlæggelse af ansvaret i
forbindelse med projektinformationer, der bygger på data fra et objektbibliotek.
Hvornår blev informationerne indlagt i objektkataloget, var de ud fra faglige
kriterier korrekte på dette tidspunkt, og var disse egenskaber stadig gældende
på det tidspunkt, hvor rådgiveren implementerede og anvendte informationerne
fra objektbiblioteket. Hvis informationerne var fejlbehæftede, burde rådgiveren
så med sin faglige kompetence have indset, at informationerne ikke var
korrekte, og derfor ikke have baseret sin rådgivning på data fra
objektbiblioteket.
Illustrationen viser informationsopsamling fra mange forskellige kilder, faglige samarbejdspartnere, offentlige databaser, leverandør og producentdatabaser, objektbiblioteker, alt sammen informationer som implementeres i det samlede projekt, her anskueliggjort ved een model, der danner grundlag for en IFC model af projektet. Der konstateres senere fejl i IFC Modellen, som i det videre projektforløb har været brugt som grundlag for forskellige analysearbejder, mængdeudtag og energiberegning. Hvem har ansvaret for fejlen, og hvor kom fejlen lige fra.
Illustrationen viser informationsopsamling fra mange forskellige kilder, faglige samarbejdspartnere, offentlige databaser, leverandør og producentdatabaser, objektbiblioteker, alt sammen informationer som implementeres i det samlede projekt, her anskueliggjort ved een model, der danner grundlag for en IFC model af projektet. Der konstateres senere fejl i IFC Modellen, som i det videre projektforløb har været brugt som grundlag for forskellige analysearbejder, mængdeudtag og energiberegning. Hvem har ansvaret for fejlen, og hvor kom fejlen lige fra.
Fejlen i IFC modellen kan være forårsaget
af en fejl i fagmodellen i Revit RVT formatet, før den bliver konverteret til
en IFC model. Helt enkelt har den, der laver fejlen, ansvaret, altså hvis
arkitekten har udarbejdet fagmodellen og fejlen er i denne model, har han culpa
og skal erstatte det tab, fejlen har medført.
Problemet er, at det kan være
ganske svært at dokumentere fejlen, og det er derfor vigtigt, at der arbejdes
med en projekteringsmetodik hvor sporbarhed er muligt, således at man kan
foretage en reversibel analyse og finde tilbage til fejlkilden.
Fejlen kan også
skyldes en fejl i konverteringen til IFC, det er jo langt fra alle
modelleringsprogrammer, der kan konvertere til IFC uden, at der sker fejl. Den
forudgående model kan være en fejlfri model i RVT, men hvor der opstår fejl i
konverteringen til IFC. Det er uklart, hvem der har ansvaret for denne fejl,
problemet kan udmærket og højt sandsynligt skyldes dårligt software, der betyder
at den fejlfrie model ikke konverteres korrekt til IFC. Fejlen kunne også
skyldes, at IFC formatet er fejlfyldt, men det er dog ikke sandsynligt, at konverteringsfejl
udelukkende stammer fra IFC strukturen, for så ville der være en ensartethed i
fejlene i de forskellige modelleringsprogrammer, og det har man ikke kunnet
konstatere.