Ny IKT Bekendtgørelse

Notatet henviser til

Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Kommunikationsteknologi i alment byggeri

Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og kommunikationsteknologi i offentligt byggeri

Vejledningsnotat til bygherrekrav (§§ 3-12)

Udgivet 06. juni 2012

Bekendtgørelsernes formål.

Bemærkningerne initierer ikke til nye samarbejdsmetoder og brug af moderne digitale værktøjer. Mener parterne at: ’pdf dokumenter, ud fra en helhedsvurdering giver den største værdi inden for afstukne rammer i den konkrete byggesag’, kan man vælge netop det IKT-niveau.

Pos 4. Anbefalinger

’Byggeriets IKT-specifikationsanvisning, F202’, definerer det digitale aftalegrundlag mellem parterne i en byggesag, nemlig de projekterendes digitale ydelser og de tekniske og praktiske forhold i det digitale samarbejde mellem byggesagens parter.

IKT-specifikationerne omfatter ’Digitalt grundlag, Digital kommunikation, CAD, Digitalt udbud og aflevering’ samt ’Andre ydelser’. Det betyder, og at man med henvisning til F202 kan aktivere en enorm dokumentsamling med samlet 16 publikationer og mere end 1000 sider, og som ikke er opdateret på flere væsentlige områder.

I en objektbaseret bygningsmodel arbejdes der med en samlet modelrepræsentation af et byggeprojekt, og dette stiller præcise krav til omfanget, kvaliteten og ikke mindst integrationen mellem standarder for udveksling, kommunikation samt til specifikation af de regler, begreber og aktiviteter, der indgår i et byggeprojekt.

De publikationer der findes i dag, er opdelt i ’Kommunikation, CAD, Udbud samt Aflevering’, men netop denne opdeling gør det vanskeligt at overskue helheden, både for kravstillere, og for de der skal opfylde kravene. Henvisninger på tværs af dette system og flere modstridende krav gør det ikke lettere. Publikationernes orden, struktur og kravplacering er ikke specifikt orienteret efter processen, hvilket gør det noget vanskeligt at bruge dem i en BIM verden.

Dette forhold er bips naturligvis klar over, og på en workshop den 01. December 2009 drøftede man et projektoplæg til en gennemgribende opdatering, modernisering og revision af publikationerne, men det er stadig usikkert om, og i givet fald hvornår, projektet gennemføres.

Bips fraskriver sig ansvaret for disse publikationer. Dette er set fra rådgiverens synspunkt noget problematisk, idet rådgiveren har ansvaret for brugen af informationerne i disse publikationerne, uanset at anvendelsen af dem kan være et offentligt pålæg eller en henvisning. Dette forhold har aldrig været underlagt en retslig vurdering, og der har fra flere sider, med rette, været rejst tvivl om denne ansvarsfraskrivelse er lovmedholdelig.

Det forekommer således ikke helt klart, hvem der har ansvaret, når man bruger bips’ anvisninger, men på baggrund af præcedens for rådgiveransvar, er det formentlig sådan, at hvis man følger anvisningerne og der konstateres fejl, der kan føres tilbage til fejl i disse anvisninger, så kan rådgiveren risikere at blive pålagt projektansvar.

Det forekommer lidt uklart hvorfor bekendtgørelsens vejledning har en så omfattende og detaljeret beskrivelse af IKT- ledelsens og IKT- koordinatorens arbejde. IKT-Ledelsen er også et nyt ansvarsområde, og hvor den adskiller sig fra IKT-Koordinatorens er uklart i Vejledningen. Afsnittet tenderer en ydelsesbeskrivelse, og hører derfor ikke med i denne kontekst.

Pos 4. Klassifikation

Vi er i den modelbaserede verden, så bemærkningerne om ’kombinationen af digital, objektbaseret bygningsmodellering’ og ’den traditionelle’, dokumentbaserede verden’ har ingen relevans i en IKT-Bekendtgørelse 2012.

Krav om informationer har som begreb ikke noget med klassifikation at gøre, og det har Pos. 3) heller ikke. Forvaltningsklassifikationen er i modsætning til andre klassifikationssystemer lovbestemt, og skal derfor anvendes i Forvaltningen. Dette meget væsentlige krav er ikke tydeliggjort.

Pos 4.1 En fælles klassifikation

Mangler helt klart en henvisning til Omniclass. Det er uklart hvor de nævnte systemer er medtaget.

På baggrund heraf ville det være relevant og hensigtsmæssigt at kræve, at anvendte klassifikationssystemer skal bygge på den internationale standard ISO12006-2.

bips har officielt er meldt ud, at DBK er endelig opgivet. 4.1.2 har derfor ingen relevans, og bør udgå.

Det forekommer uhensigtsmæssigt at omtale et klassifikationssystem, CCS, som ikke er færdigudviklet, og hvor der på nuværende tidspunkt ikke fastlagt en frigivelsesdato.

Pos 4.1.4 Forvaltnings Klassifikation

Den væsentligste nyskabelse ved FK er, at den omfatter den samlede systematik, som er nødvendig i en digital verden, hvor den enkelte information kun findes og opdateres ét sted og hvorfra den er tilgængelig for alle.

Dette burde i al sin grundlæggende og gribende enkelhed være et grundlæggende krav til alle klassifikationssystemer. I modsætning til de andre omtalte klassifikationssystemmer er dette system færdigudviklet, og anvendelsen er fastsat ved lov.

Pos 4.1.5 BSAB

Det forekommer på baggrund af sidste afsnit uklart, hvorfor det er medtaget.

Pos 4.2 Klassifikationen skal være entydig

Det er uklart hvordan, at klassifikationen er fuldt dokumenteret, kan sikre, at der ikke opstår tvivl om objekters tilhørsforhold til objektklasser, navngivning og kodning.

Pos 4.3 Egenskabsdata

Afsnittet er vildledende og grundlæggende i klar modstrid med anerkendte opfattelser af bygningsobjekter og egenskabsdata. Egenskaber er knyttet til bygningsobjekter, der ikke kan forekomme uden egenskaber. Objektklasser er alene en systematisering af bygningsobjekter, og det er derfor direkte vildledende når man skriver, til objektklassen bygningsdele knytter sig bl.a. egenskaberne: Fabrikat, produktnavn, placering, materiale og godkendelser.

Den sidste bemærkning Bemærk, at den enkelte bruger naturligvis kun medtager de egenskabsdata, som er nødvendige for de konkrete anvendelser initier ikke det nødvendige integrerede samarbejde omkring den objektbaserede bygningsmodel, hvor netop en analyse af tid, behov, ansvar, omfang for egenskabsdata i den samlede projektkontekst er meget vigtig.

Pos 4.4 Klassifikation i forvaltning af det almene boligbyggeri

Afsnittet beskriver en ikke eksisterende idealsituation. DBK er udgået som officiel klassifikation, og implementering af Forvaltnings klassifikation er en manuel proces, så længe der ikke er valide mappingtabeller.

På sin egen særegne, og sikkert utilsigtede måde, beskriver afsnittet meget fint den kaotiske situation omkring netop klassifikation.

§ 5 Digital kommunikation

Formålet er endelig at sikre, at det altid er klart, hvilke parter der har ansvaret for hvilke dataleverancer og hvornår de skal være tilgængelige for øvrige parter. Dette sikrer dette krav ikke, som det er formuleret.

Pos. 4) Hvilken bygningsmodel? $8 er gældende for en objektbaseret bygningsmodel, så det betyder implicit, at kravet ikke er gældende i Ide- og Projektkonkurrencer. Kravet om tegningsproduktion er et metodekrav, og hvad menes der med den fornødne adgang, hvem definerer fornødne. Uklart og dermed konfliktskabende.

Pos 4.1 Al information samlet ét sted

Bips 1000 er et beskrivelsesværktøj. B1.000 | Beskrivelsesanvisning – struktur er en anvisning i opbygning og brug af bips beskrivelsesværktøj. Såvel projekterende (afsender) som udførende (modtager) bør være bekendt med indholdet af denne anvisning, før beskrivelsesværktøjet tages i anvendelse.

Pos 4.9 Adgang til bygningsmodellen

Afsnittet er uden substans. Hvem definerer om en tegning er stor eller større og hvad menes der med undtagelsen. Kravet om overensstemmelse mellem tegninger og printmuligheder betyder, at såfremt entreprenøren kun har en A4 printer til rådighed, skal det samlede projektmaterialet tilrettelægges efter dette format.

Pos 4.10 Metadata

Interessant at mange vil foretrække at filerne er ordnet i en mappestruktur på samme måde som fx  i Windows-stifinder. Hvordan har man fundet ud det.

§ 6 og § 7 |  idé- og projektkonkurrencer

Det er uklart hvad bygningsmodeller med 3D-geometri er. En bygningsmodel, der alene omfatter 3D-geometri kan ikke anvendes til dokumentation og visualisering af forslagenes arkitektoniske, funktionelle og tekniske forhold. Disse forhold kan kun belyses i en objektbaseret bygningsmodel. En værdiskabende aflevering i IFC formatet giver også kun mening når IFC-Modellen er konverteret fra en objektbaseret bygningsmodel .

Det er derfor irrelevant, når man skelner mellem en digital bygningsmodel med 3D-geometri i ide-og projektkonkurrencer, og et krav om at der anvendes objektbaseret bygningsmodellering under Projektering og udførelse.

Pos 4.2 Visualiseringer på basis af modellernes 3D-geometri

Det er uklart hvad bygningsmodeller med 3D-geometri er. En bygningsmodel, der alene omfatter 3D-geometri kan ikke anvendes til visualiseringer.

Pos 4.5 Hvad skal med i visualiseringerne?

Det forekommer besynderligt, at man i en Vejledning til en IKT-Bekendtgørelse indskriver subjektive opfattelser af krav til en konkurrence. Uklare begreber, hvad menes der med digitale modeller med 3D-geometri af omgivelserne og idet detaljeringsgraden af forslaget naturligvis kan være højere end af omgivelserne. Hvorfor naturligvis.

Bemærkningen må bedømmelsesudvalget gøre sig klart, at geometrien af disse kan være behæftet med usikkerhed. Hvordan skal bedømmelsesudvalget udvalget agere på en sådan påstået usikkerhed.

Pos 4.7 Formater for modellen

Her er angivet et krav om afleveringsformater, mens man i $8 angiver et krav om tilgængelighed for relevante parter i IFC originalformaet. Formatkravet er noget ganske andet, og det har betydelige juridiske og ophavsretsmæssige konsekvenser.

§ 8. Projektering og udførelse

1) Arbejdes der med objektbaserede bygningsmodeller som krævet i $8, skabes og bevares der i systemet en sammenhængen mellem objekternes geometriske og alfanumeriske egenskabsdata. Kravet i Pos. 1) giver således ingen mening.

2) Dette er et metodekrav, og bør derfor udgå. Kravet udelukker at de projekterende kan vælge at arbejde med en Mastermodel, eller en modelserver.

3) Se bemærkning under 2)

4) Uklart krav, er ikke klar over hvad der i en projektkontekst præcist menes med bygningsmodellernes datastruktur.

5) Uklart hvad minimum betyder i denne kontekst. Kravet om tilgængelighed for relevante parter i IFC originalformaet har betydelige juridiske og ophavsretsmæssige konsekvenser.

Stk.3 En bygningsmodel, der alene omfatter 3D-geometri kan ikke anvendes til visualiseringer, kollisionskontrol og mængdeudtag.

Pos 4.1 Bygningsmodellen

Etager er ikke byggeobjekter. Rum og bygningsdele er byggeobjekter. Vejledningen er vildledende, idet den implicit ligestiller 2D og 3D i en modelkontekst.

Her bruger man nu begrebet avanceret 3D-modelleringssystem, mener man en objektbaseret bygningsmodel, eller et geometrisk 3D-modelleringssystem. Betyder det, at man ikke kan anvende et helt almindeligt 3D-modelleringssystem, men at man kun kan anvende et avanceret system. Det er basalt set noget sludder. Der sker ikke en automatisk kontrol af kollision mellem f.eks. rør og konstruktioner, det kræver faglig indsigt og initiativ at udføre en valid kollisionskontrol.

Tegninger er ikke generet fra 3D-geometrien, de er genereret fra en objektbaseret bygningsmodel. Bemærkningen om håndværkerne har ingen relationen til de foregående bemærkninger, den er irrelevant, en frase uden substans.

En besynderlig bemærkning om en traditionel bygningsmodel i relation til BIM. Hvis geometri og øvrige egenskabsdata er placeret på forskellige IT-systemer uden en entydig kobling, giver det ingen mening at tale om en traditionel bygningsmodel.

Pos 4.2 Bygningsmodellering

Der skal ved valg af niveau bl.a. tages stilling til, om der skal anvendes 3D-geometri, og i givet fald med hvilken detaljeringsgrad. Hvis man ikke vælger 3D geometri, hvilke optioner har man så, udarbejder man så en bygningsmodel uden geometri. Noget sludder. 

Betegnelsen hvilken detaljeringsgrad giver ingen mening uden en nærmere forklaring, taler man om detaljeringsgrad i betydningen informationsniveau, om detaljeringsgrad i tegningen eller om detaljeringsgrad i modellen.

Det er tæt på, at det nu nærmer sig sort snak, man taler her om to hensyn, som om det ene udelukker det andet. Hvilket niveau i byggesagen taler man om her, det er helt uklart.

Netop sammenhængen mellem objekternes geometriske og alfanumeriske egenskabsdata er vigtig, fordi den sikrer, at al byggeinformation i form af bl.a. egenskabsdata entydigt knytter sig til det konkrete byggeobjekt.  Denne påstand holder ikke. Det er ikke sammenhængen mellem objekternes geometriske og alfanumeriske egenskabsdata, der entydigt og alene sikrer, at al byggeinformation entydigt knytter sig til det konkrete byggeobjekt.

Konklusion | Eigil Nybo

Det er så himmelråbende forkerte antagelser, at det ikke er muligt at føre en saglig argumentation mod det. Afsnittet vidner om en fuldstændig mangel på indsigt i ulemperne ved 2D projektering og potentilaet ved at arbejde med en objektbaseret bygningsmodel, og det er helt uforståeligt hvad menes der med et egentligt Building information Modelling system med 3D-geometri.

Wikipedia definerer BIM således:

En BIM model afviger fra en CAD model ved at sammenkæder en række forskellige informationer, der typisk ikke er en del af en traditionel CAD model, herunder:

·       Geometriske egenskaber

·       Visuelle egenskaber

·       Funktionsrelaterede egenskaber

·       Produktionsrelaterede egenskaber

·       Produktrelaterede egenskaber

Pos 4.4 Fagmodeller og fællesmodel

Dette afsnit initierer den rigide opfattelse af en fragmenteret arbejdsmetode, med fagmodeller som selvstændige modeller og ikke fagmodeller som del af en samlet bygningsmodel.

Det kunne være ønskeligt om de offentlige forvaltninger kunne understøtte en arbejdsmetode, der bygger på, at BIM både som begreb og som metode kun giver mening i forbindelse med et samtidigt og fuldt integreret samarbejde mellem alle byggeriets partere, bygherre, rådgivere, udførende og bygningsejere.

Pos 4.6 Formater

IFC er et neutralt udvekslingsformat og der finde ikke alternativer til dette format. Derfor giver ordet alternativ i denne kontekst ingen mening. Der findes naturligvis andre formater, men de vil alle være proprietære. Det er ikke muligt at arbejde med en objektbaseret bygningsmodellering, der tager udgangspunkt i traditionelle CAD-Systemer. Disse systemer kan udmærket bruges i en modelkontekst, men ikke i en objektbaseret kontekst, og vejledningen er derfor vildledende.

Det er evident at en sådan eksport ikke kan gennemføres uden tab af datastruktur, objekter eller egenskabsdata. En sådan garanti gives ikke, men konsekvenserne af disse konverteringsfejl kan i den konkrete kontekst være ubetydelige. Fejl i konverteringerne kan skyldes fejl i bygningsmodellen udarbejdet i det proprietære format, eller fejlen kan skyldes en fejl i konverteringen til IFC, men problemet skyldes sandsynligvis dårligt konverteringssoftware i det proprietære format, der betyder at en fejlfri model ikke konverteres korrekt til IFC. Fejlen kunne også skyldes, at IFC formatet er fejlfyldt, men det er dog ikke sandsynligt, at konverteringsfejl udelukkende stammer fra IFC strukturen, for så ville der være en ensartethed i fejlene i de forskellige modelleringsprogrammer, og det har man ikke kunnet konstatere. 

Denne problematik har stor betydning for ansvarspådragelsen i forbindelse med konstaterede fejl i IFC modellen, som i det videre projektforløb har været brugt som grundlag for forskellige analysearbejder, mængdeudtag og energiberegning. Hvem har ansvaret for fejlen, og hvor kom fejlen lige fra.

Det beskrevne forhold betyder ikke at man skal undlade at anvende IFC, tværtimod, men man kan bare ikke parkere problematikken, som Vejledningen gør.

Pos 2. Bygherrekravets ordlyd

Kravet om udbud med mængder er nu ikke længere definitivt. Hvis bygherren vælger at gennemføre udbud med mængder er stk. 2 gældende.

1) Hvad er en udbudsliste, ikke umiddelbart et kendt begreb.

1) Hvem skal redigere i digitale udbudslister og tilbudslister. Tilbudsgiver skal naturligvis kunne indskrive de ønskede prisoplysninger, men han skal da på ingen måde kunne redigere i tilbudslisten, det har helt uoverstigelige ansvarspådragende konsekvenser.

2) Krav om relevante modeller for den enkelte entreprise med egenskabsdata er uforståeligt, er det modeller af bygningen, sandsynligvis, idet egenskabsdata er knyttet til bygningsdele. Helt uforståeligt hvad der menes med ’udbudsmaterialet for den enkelte entreprise omfatter relevante modeller’, er det fx en bygningsmodel for Murerentreprisen eller er det en geometrimodel for Vinduesleverancen. Det giver ingen mening og er derfor konfliktskabende.

3) Denne bestemmelse giver tilbudsgiver ret til ubetinget, at kræve et specifikt afleveringsformat. Det har naturligvis omfattende juridiske, økonomiske og praktiske konsekvenser, som der ikke tages stilling til i Vejledningen.

Pos 4.1 IT-platformen

Upload af projektmateriale til en for andre tilgængelig internetportal rejser nogle juridiske problemler i forbindelse med oprethavsloven, problemer som er helt uafklarede, så det kan blive vanskeligt at sikre, at de udbudsretlige love og bestemmelser overholdes.

4.4 Ved udbud med mængder

Hvordan ruster man rådgiverne til at generere de nødvendige mængder på baggrund af de aktuelle digitale modeller. Hvordan agerer man, hvis denne forudsætning ikke er opfyldt. Hvad menes der med digitale modeller, er det af bygningen, altså en bygningsmodel, er det måske en objektbaseret bygningsmodel, hvad betyder aktuelle, aktuelt i relation til hvad. Afsnittet er uklart og konfliktskabende.

Gulvarealer kan udmærket opmåles i en 2D geometri. Teksten… skal omfatte relevante modeller med egenskabsdata for bygningsdele samt 3D-geomtri er helt uden for enhver forståelsesramme, og kan kun give anledning til tolkninger og dermed et diffust og konfliktskabende aftalegrundlag.

Pos 4.5 Dokumentation af opmålingsregler og metoder

Mængdeudtag skal foretages med udgangspunkt objektbaserede bygningsmodeller, således at mængderne er relateret til specifikke egenskaber, en dør, et gulv, et vindue. Mængder fra en geometrimodel medfører, at der efterfølgende skal ske en analog præcisering og kategorisering af de udtagne mængder. Afsnittet vidner om manglende viden om potentialet i den objektbaserede bygningsmodel.

Konklusion | Eigil Nybo

Denne vejledning, og dermed Bekendtgørelsen tager ikke fat i en af de væsentligste problemstillinger i forbindelse med mængdeberegning, nemlig rådgivernes objekter på bygningsdelsniveau, og entreprenørernes behov for en egentlig byggeteknisk opdeling på fagniveau. Entreprenørerne kan ikke umiddelbart bruge informationer på bygningsdelsniveau, men må transformere og opdele bygningsdelen til et niveau, der kan anvendes i forbindelse med faglige priskalkulationer. Der er således mange parter og processer involveret i mængdeberegning, idet de både kan anvendes direkte efter fastlagte måleregler, men også som grundlag for en videre bearbejdning. Det kan på baggrund heraf være vanskeligt entydigt at fastslå ansvaret for mængder, der udtrækkes fra et objektbibliotek, og ansvaret i denne nødvendige transformationsproces er helt uklar.

§ 11.  Digital aflevering ved byggeriets aflevering

Pos 3 Kravstillelse

Betyder det at bygherren kan ændre i, bearbejde, den originale objektbaserede bygningsmodel, eller hvad forstår man ved bearbejdningsmuligheder fra originalen?

Afsnittet vidner om manglende viden om potentialet i den objektbaserede bygningsmodel, og tager udgangspunkt i en påstået nødvendig fragmenteret opdeling af det samlede projektmateriale. Bemærk at bygningsmodellen er objektbaseret. Begrebslisten indeholder alene begrebet objektbaseret bygningsmodel, og ikke objektorienteret som det ofte ses i anden litteratur.

Pos 4.1 Projektdatabasen

Uklare begreber, en projektdatabase, er ikke medtaget i Begrebslisten. De anførte pinde er her angivet som 3 definitive pinde, og indikerer dermed at projektdatabasen alene indeholder denne dokumentation og information. Det er ikke korrekt, og de kunne udmærket være en del af den objektorienterede bygningsmodel, som her er beskrevet som bygningsmodellen med geometri og øvrige egenskabsdata. Forklaringen vidner om manglende viden om potentialet i en objektorienteret bygningsmodel.

§ 12.  Digital mangelinformation

Formålet er ikke udmøntet i lovkravet, her anvendes det noget uklare begreb, digitale mangellister. En pdf.fil af en håndskrevet mangelliste vil opfylde kravet, men ikke formålet.

Pos 3 Kravstillelse

Der beskrives to forskellige ting, grundlag for software udvikling i bips U-104, og et konkret værktøj til registrering af mangler, Mangel-info, så på denne baggrund giver den forklarende tekst om hvor de to systemer adskiller sig fra hinanden, ingen mening. Skal teksten forstås sådan, at bips U-104 ikke tager udgangspunkt i den objektbaserede arbejdsmetode, og at bips U-104 er en lukket standard?

Uklart hvad der menes med… ’den anvendte bygningsdelstavle i byggesagen.’

Det giver ingen mening at tale om en fagmodel for mangelinformationer, en mangel er knyttet til et arbejde, en entreprise, og hvor en fagmodel er i denne kontekst, er noget uklart. Skal den påviste mangel indlægges i fagmodellen, og skal manglen så kommunikeres til entreprenøren via denne fagmodel? Endvidere anvender man begrebet dataobjekter, der ikke optræder som et selvstændigt begreb i Begrebslisten, men her kun anført i definitionen af et byggeobjekt.