YB 2012 | Indlæg Danske Ark

Ydelsesbeskrivelser skal sikre metodefrihed

Indlæg i INGENIØREN 24. november 2011.

Eigil Nybo (EN) skrev onsdag den 16. november en interessant kronik, hvor han bl.a. kritiserer den kommende ydelsesbeskrivelse for beslutningen om at fastholde den nuværende faseinddeling. Eigil Nybos indlæg er et godt og relevant input i debatten, tak for det. Ydelsesbeskrivelsen er netop sendt i høring hos en bred kreds af interessenter - vi ser frem til at få endnu flere input (se høringsskrivelse og udkast på www.danskeark.dk).

En ren BIM-ydelsesbeskrivelse har været drøftet, men vurderingen er at tiden endnu ikke er moden hertil. Dels fordi mange, såvel bygherrer som rådgivere og entreprenører, endnu ikke er parate til rene 'BIM-ydelser', dels fordi anvendelsen af BIM sagtens kan indeholdes i de nuværende faser. Ydelsesbeskrivelsen er en del af kontraktgrundlaget, og derfor skal den være genkendelig og forståelig for alle.

Dertil kommer, at det faktisk ikke er ydelsesbeskrivelsernes opgave at tvinge nye metoder igennem. Ydelsesbeskrivelsen skal i stedet give metodefrihed, så der gives plads både til veletablerede arbejdsmetoder, helt nye metoder, og metoder vi ikke kender eller kan forestille os endnu. Og det formål opfylder den kommende ydelsesbeskrivelse. Samtidig er ydelsesbeskrivelsens fasemodel stadig et velegnet grundlag for kommunikationen mellem rådgivere og bygherrer om rådgivers leverancer. Bygherrerne skal tænke over deres behov og der er plads til 'mellemregninger' undervejs.

I bestræbelserne på at effektivisere byggeriet er det vigtigt ikke at smide barnet ud med badevandet. Der er gode grunde til at fasemodellen er fastholdt i høringsudgaven af ydelsesbeskrivelsen.

Byggeriets mange processer kræver en fælles referenceramme og fastlagte milepæle. Iterative processer har vi altid haft i byggeriet, og det hjælper, i en til tider kaotisk proces, at have en struktur at styre efter. Det væsentlige er, hvordan strukturen udfoldes, og hvordan den giver mening i den virkelighed hvor den skal praktiseres, ikke mindst i et miljø, hvor ikke alle parter i byggeriet er opdateret på teknologien endnu.

Derudover er fasemodellen en veldefineret international standard, som bl.a. er på vej som en ny europæisk CEN standard. Det er derfor også vigtigt for det internationale standardiserings- og udviklingsarbejde at fastholde denne konsensus om fasemodellen.

Som en konsekvens bl.a. af kravene i Bekendtgørelse 1381 har mange danske rådgivningsvirksomheder taget udfordringen med BIM projektering op. Da BIM-projektering er en radikalt anderledes arbejdsmetode end digital 2D projektering, har der naturligt nok været en øget arbejdsmængde i implementeringen af BIM. Det har desværre ført til en myte om, at BIM-projektering er uforeneligt med fasemodellen. Det er ikke en korrekt opfattelse, og det er også uheldigt af flere grunde:

: Det internationale udviklingsarbejde i buildingSMART omkring digitalisering af processer og leverancer i projekteringen, Information Delivery Manuals, baserer sig på fasemodellen.

: Desuden er det ændrede indhold i faserne nok så meget forårsaget af øgede krav til energioptimering samt behov for optimering af brand- og flugtvejsforhold – begge dele forhold, der forholdsvist øger projekteringsomfanget i de tidlige faser og generelt tenderer til at understøtte brugen af BIM projektering.

Den arbejdsmængde, der flyttes frem i fasemodellen, bør derfor ikke ændre ved selve fasemodellen, men selvfølgelig på indholdet af de enkelte faser.

I YB 2011 er teksten vedr. byggeprogram skrevet om, så der skal tages stilling til klassifikation, digital kommunikation, digital projektering, digitalt udbud og digital aflevering af projekt- og driftsdata i form af en IKT specifikation.

I alle faser er digital projektering indarbejdet som en naturlig del af projektdokumentationen. Desuden er afsnittet om projektopfølgning blevet skrevet væsentligt om, og det giver mulighed for at supplere med eller integrere leverandørers og entreprenørers projektering i rådgivernes BIM modeller.

DANSKE ARK er sådan set enige med EN i, at 'alene det at implementere en ny teknologi vil i sig selv aldrig betyde en stigning i produktiviteten'. Derfor forholder vejledningen, som ledsager høringsudkastet, sig til begrebet sædvane i byggeriet. Det er vigtigt at understrege, at fagligheden kommer først - og derefter værktøjet som her er teknologien.

Byggeriet fungerer på sædvane - og med nye teknologiværktøjer er branchen nødt til først at etablere nye fælles 'tegningsprincipper'.

Byggebranchen har stort set de samme udfordringer overalt i verden. Mange forskellige aktører i skiftende samarbejder skal levere byggerier, som skal leve op til stadig skrappere krav. De skiftende samarbejder i byggeriet fungerer, fordi der er en lang række sædvaner for, hvordan tingene skal gøres.

En af de stærkeste sædvaner i byggeriet er tegninger. Det er et fælles sprog, som forstås af alle i byggeriet, det er stort set globalt, og det er en tradition med dybe rødder i europæisk kultur. For en plantegning i målestok 1:100 er der derfor en veletableret sædvane for, hvilken detaljeringsgrad man kan forvente af en sådan tegning i et givet projekt. Tegninger som begreb fungerer, men de har deres klare begrænsninger i forhold til byggeriets kompleksitet. En tilsvarende sædvane er endnu ikke etableret, når vi taler 3D-projektering. Det skal nok komme, men ydelsesbeskrivelsen skal ikke diktere en ny sædvane.

Digital projektering med BIM er et værktøj, som kan hjælpe både rådgivere, entreprenører og driftsherrer med at håndtere den stigende kompleksitet i byggeriet. Ligesom alt andet i byggeriets lange værdikæde kræver BIM også en fælles sædvane for at fungere. Problemet er som nævnt, at den sædvane ikke er etableret endnu.

Derfor finder DANSKE ARK, at den nuværende velfungerende sædvane med tegninger i målestoksforhold med fordel kan bruges til at etablere en ny stærk sædvane for digital projektering med BIM modeller. En sædvane som vil blive understøttet af internationale standarder for de digitale leverancer i form af Information Delivery Manuals, IDM’er, efterhånden som de færdiggøres.

Jeg har stor respekt for ENs visioner, men ydelsesbeskrivelsen skal ikke indeholde visioner, men være det åbne funktionelle arbejdsredskab, som virksomhederne og bygherrerne kan bruge aktivt i deres aftaleindgåelse, uanset hvilken metode den pågældende rådgiver og bygherre ønsker skal indgå i den konkrete byggeopgave.

Det er klart at DANSKE ARK vil følge den internationale udvikling tæt, og det er meget muligt at branchen allerede om et par år er klar til større ændringer, som så kan indarbejdes i en kommende revision.

Af Direktør Christian Lerche, Danske Arkitektvirksomheder