YB 2012 | Kommentar

YDELSESBESKRIVELSEN FOR BYGGERI OG ANLÆG | YB 2012

KOMMENTAR TIL REVISIONSUDKAST

På bips Konferencen 2011 præsenterede en Arbejdsgruppe med repræsentanter fra rådgiverorganisationerne et udkast til revision af Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Anlæg. Baggrunden for revisionsarbejdet er den stærkt stigende anvendelse af digitale projekteringsværktøjer.

I oplægget har arbejdsgruppen helt uforståeligt fastholdt den nuværende faseinddeling, og de tilknyttede bemærkninger og forslag til revisioner er uden substans og visioner.

Arbejdsgruppen har taget udgangspunkt i en projekteringsmetodik, der bygger på en traditionel og analog begrebsopfattelse, en lineær og sekventiel proces, hvor man ikke påbegynder den næste fase før alle forhold i den foregående fase er perfektioneret, afklaret og godkendt. Denne metode er i softwarebranchen kendt som Vandfaldsmodellen. Faserne i Vandfaldsmodellen er diskrete, man ser sig ikke tilbage, og man går aldrig frem og tilbage mellem faserne. Modellen betragtes i dag som forældet, og bruges ofte som et nedsættende begreb om en rigid metode, komplet uegnet i forbindelse med moderne softwareudvikling.                   

Hvis den nuværende faseinddeling, byggeriets Vandfaldsmodel, bibeholdes og anvendes i forbindelse med de nye digitale projekteringsværktøjer, betyder det, at vi ikke fuldt ud vil være i stand til at udnytte de store potentialer, der ligger i en BIM Designproces. Her foregår beslutningsprocessen, samarbejdet  og projekteringen i en markant anderledes dynamisk form, i et virtuelt flow.

Selv om vi klart oplever, og alle er enige om, at anvendelse af BIM giver et andet forløb med en eklatant ændring af projekteringsforløbet og beslutningsprocessen, tager ingen, hverken rådgivere, organisationer eller bygherrer, konsekvensen af denne viden. Det er overraskende og bekymrende, at man i forslaget til revision af Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Anlæg ikke radikalt har gjort op med den nuværende faseopdeling, og reelt ikke foreslår Ydelsesbeskrivelsen revideret i relation til nye digitale værktøjer, nye arbejdsmetoder samt ændrede beslutningsprocesser og samarbejdsmetoder.

NY FASEINDDELING

I ethvert projektforløb er der naturligvis brug for partiel afklaring, men forankres en ny fasemodel i en 3D Designproces, er det evident, at beslutningsforløbet vil få en anden karakter. Bygherren kan virtuelt bevæge sig rundt i en 3D Model, i en umiddelbar og direkte dialog med rådgiverene, og derved afklare tingene på et andet abstraktionsniveau end tidligere, hvor der nødvendigvis måtte ske en ske en transmission, en tolkning af det forelig-gende og selektive analoge projektmateriale. Ved at implementere tid og økonomi i 3D Bygningsmodellen, kan vi tilbyde bygherren et langt bedre beslutningsgrundlag. Design- og konstruktionsprocessen kan foregå som en holistisk proces, hvor beslutninger tages, vurderes, afprøves i relation til helheden, vurderes igen, forkastes og afprøves igen frem mod den endelige beslutning og godkendelse. Derved bliver alle beslutninger synlige, forståelige, og en del af den optimale løsning og ikke en suboptimering løsrevet fra helheden.

En anden og langt mere innovativ opdeling af faserne og nye krav til indhold vil, sammen med de hurtige redigeringsmuligheder og det valide beslutningsgrundlag, skabe et langt bedre projekteringsforløb og beslutningsforløb for alle parter, og derved løse eet af de store problemer i den traditionelle designproces og faseinddeling, nemlig at arkitektoniske præmisser ofte fastlåses alt for tidligt i designprocessen, og at der kun er mulighed for suboptimering for en lang række af de tekniske designopgaver, som følger efter.

NY DESIGNPROCES

Med de nye digitale værktøjer er vi således i dag i stand til på langt mere validt grundlag og langt tidligere i processen, at fremlægge et komplementært og omfattende beslutningsgrundlag over for bygherren. Det  sikrer bygherren en stor forståelse og indsigt i projektet i alle faser, fordi beslutningsgrundlaget bygger på integrerede og altomfattende overvejelser, analyser og vurderinger. Relationer og modsætninger er umiddelbart synlige, og derved skabes der forståelse og tillid mellem alle parter.

Den gode designproces kan i visse perioder have karakter af kaos og anarki. Det er en meget væsentlig del af den iterative proces, at nye veje, at nye erkendelser kan føre tilbage i processen. Projektteamet træffer mange valg undervejs, valg som ikke altid er teknisk og sagligt begrundet, men som kan være nødvendige kaotiske indspark i debatten og afgørende for at komme videre, selv om det kan betyde, at man må underkende allerede trufne valg, og dermed bevæge projektet i en ny retning.

Ser vi og anderkender vi denne kaotiske proces, vil det også være muligt at initiere en proces, der tager udgangspunkt heri og ikke bryder ned, når kaos og anarki tager over.

BUILDING AND CONSTRUCTION AUTHORITY

Building and Construction Authority Singapore arbejder med nye samarbejdsformer betinget af den digitale udvikling. De tænker projekter ind i en teambaseret proces, hvor alle deltagere tager ansvar både for detaljen og for helheden gennem hele projektforløbet.

Organisationen beskæftiger sig indgående med en ny designproces i et meget interessant Notat Building Planning and Massing, og med sloganet Three E's’ – Everybody engaged, Every issue considered, Early in the project, giver de et kvalificeret bud på en integreret Team Proces.

 “This design approach brings all stakeholders together to look at project objectives, materials, sys-tems and assemblies from many different perspectives. This essentially moves away from traditional planning and design process where specialists work in their respective specialties somewhat isolated from each other and address problems with each other only when they arise. The whole team is encouraged to contribute towards the output design by sharing their experiences, knowledge and expertise”.

VIRTUELT SAMARBEJDE

Mange, der har arbejdet med 3D Designprocessen, har erfaret, at det giver nogle fantastiske muligheder for kommunikation og samarbejde, når man sidder sammen på et projektkontor. Denne gode oplevelse er så i branchen vendt til en negativitet, en undskyldning, for at vi ikke er i stand til opnå de store fordel i en 3D Designprocessen, når vi sidder fysisk adskilt. Den holder bare ikke.

                  

Det trådløse net betyder mobile samarbejdsformer, vi kan udveksle ideer med alle, alle steder fra, til hvem som helst. Vi kan etablere videokonferencer face to face, alle mødedeltagere kan virtuelt sidde omkring et konferencebord, og dermed interagere, som om man fysisk sad sammen. En enestående mulighed for et virtuelt teamsamarbejde i real-time, som byggebranchen ikke rigtig har set potentialet i. Vi gør som vi altid har gjort, kommunikerer på mail, sender til kommentar, afventer et svar, og kan derefter reagere på en modtaget kommentar flere dage efter.

I den til tider kaotiske og hektiske designproces vil svaret sandsynligvis være uden mening, når det kommer tilbage.

IT IS NOT TECHNOLOGY, IT’S HUMAN…

IBM’s bestyrelsesformand Lou Gerstner:

”Omlægning af virksomheder i en specifik branche begynder med en fornemmelse af krise eller pres. Ingen branche gennemgår nogle grundlæggende forandringer, med mindre den mener, at den er i store vanskeligheder og har brug for at gøre et eller andet for at overleve”.

Er dette rigtigt, kunne man måske vove den konklusion, at byggebranchen ikke er i store vanskeligheder, eller har brug for at gøre et eller andet for at overleve. På den ene side er byggebranchen med speederen i bund og med bind for øjnene i gang med at lægge en ny teknologi ind over en historisk betinget proces, en proces, der har fungeret i årtier med et andet udgangspunkt og på helt andre præmisser. På den anden side er der sket en rigtigt spændende udvikling i mange rådgiverfirmaer og hos mange af de udførende, hvor de nye digitale værktøjer implementeres og bruges med stor dygtighed og entusiasme, og bestemt også har medført bedre projekter, og hvor flere af de forventede fordele rent faktisk er opnået ved en konsekvent supoptimering.

Der skal ske en forandring af processen, hvis vi skal ud over kanten og hvis vi som samlet branche fuldt ud vil være i stand til at udnytte det enorme potentiale, der ligger i BIM. Dets mere uforståeligt er det, at der faktisk ikke sker ret meget på det konkrete niveau. Udkastet til revision af Ydelsesbeskrivelsen er et af adskillige eksempler på, at man i bygge-riets organisationer ikke ser, eller vil se, en verden i hastig forandring. Global og national konkurrencedygtighed forudsætter skarpe teknologisk og ledelsesmæssige kompetencer. Som Center for Byggeri & Business fremførte på bips Konferencen 2011, er den største ud-fordring: ”En forandring af arbejdsmetoder og processer”.

I en ny verden, i en flad verden, med nye teknikker, med nye arbejdsmetoder og outsourcing bliver vi nødt til kritisk at revurdere vores metoder, vores proces, vores samarbejdsformer.

Der er i byggeriets organisationer en næsten insisterende tro på at digitale standarder, tabeller og formater kan løse alle vores samarbejdsproblemer. De vil være helt uden mening, hvis vi ikke får gjort op med indgroede vaner og metoder på alle niveauer. Alene det at implementere en ny teknologi vil i sig selv aldrig betyde en stigning i produktiviteten. Først når en ny teknologi kombineres med nye måder at tænke på, sker der afgørende forbedringer.

Thomas L. Friedman ”Jorden er flad”:

'De grundlæggende basisstyresystemer for innovation og produktion ændrer sig ikke ret ofte, og alene det at introducere en ny teknologi vil i sig selv aldrig betyde en produktivitetsforøgelse. Det skal vanetænkning, alminding skepsis nok forhindre, lad os nu fortsætte som vi altid har gjort, det fungerer jo meget godt. De store produktivitetsopsving kommer nemlig kun når en ny teknologi eller platform kombineres med nye måder at tænke på, at do business, som de siger. Det er desværre en meget langsom proces før alle parter og forretningsprocesser med de tilknyttede teknologier, får gjort op med indgroede vaner og derved skaber det næste produktivitetsgennembrud.'

DPR Construction USA:

“It is not technology, it’s human…”