Cuneco | Behovsanalyse

BEHOVSANALYSENS PERSPEKTIVER I FORHOLD TIL CUNECO

Dette indlæg er udarbejdet med udgangspunkt i to Cuneco dokumenter:  Behovsanalyse hovedkonklusioner | rapport 29. Februar 2012 samt Behovsanalysens perspektiver i forhold til cuneco. Begge dokumenter er udsendt som grundlag for høring den 05. og 08. marts 2012 i henholdsvis Ballerup og Aarhus.

RESUME

Cuneco vurderer, at behovsanalysen i tilstrækkelig grad har afdækket byggebranchens behov for standarder inden for cunecos indsatsområder og udgør hermed et grundlag, som cuneco kan arbejde videre på.

INDLEDNING

Det skal bemærkes, at analysen er gennemført indenfor rammerne af cunecos fire givne indsatsområder, og mange af de udtrykte brugerønsker indenfor disse områder. Andre ønsker ligger imidlertid udenfor og vil derfor ikke umiddelbart kunne løses via cunecos udviklingsarbejde.

Kommentar | EN | 06.03.2012

Det forekommer betænkeligt, at der ikke på nuværende tidspunkt er afklaret hvem og hvornår der tages til de problemstillinger, der ligger udenfor cunecos udviklingsarbejde.

3. ANALYSENS OVERORDNEDE PERSPEKTIVER FOR CUNECO

Cuneco har i analysen været i tæt dialog med 72 brugerrepræsentanter på tværs af byggeriets værdikæde. Dette er et meget stort deltagerantal. Analysen må derfor antages at være dækkende for den samlede branche. Sagt med andre ord, har cuneco været i tilstrækkeligt dyb kontakt med tilstrækkeligt mange brugere til at kunne siges at have afdækket branchens grundlæggende behov.

Kommentar | EN | 06.03.2012

På cunecos hjemmeside kunne man den 16. november 2011 se følgende overskrift: Analyseresultater: Branchens aktører kalder på flere standarder. Denne konklusion er efter min mening ikke helt dækkende for de forhold, der blev drøftet på brugermøderne. Branchen kalder på mange ting, bestemt også på standarder, bedre standarder, men emnet berøres faktisk ikke meget i henhold til referaterne, hvor der anføres: … det er branchens mentale indstilling, kulturændringen, som er problemet i forhold til at implementere Det Digitale Byggeri, mere end det er manglende standarder og værktøjer.

4. CUNECOS UDVIKLINGSPROCES

cuneco har et stort netværk og er bevist om parallelle udviklingsprojekter og vil så vidt muligt relatere cunecos udviklingsprojekter til disse.

Kommentar | EN | 06.03.2012

I UK er man efter seks måneders forskning og udvikling er klar med The National BIM Library, et digitalt objektbibliotek, der bliver offentliggjort på Ecobuild i London den 20-22 marts 2012.

The National BIM Library er et objektbibliotek med generiske BIM objekter i IFC, og proprietære formater fra flere af de førende CAD softwareleverandører.

The National BIM Library er online og det er gratis. Det betyder at arkitekter, ingeniører, entreprenører, indretningsarkitekter, bygherrer, driftsherrer og andre byggefagfolk frit kan downloade BIM objekter for en bred vifte af systemer og produkter, og med validerede grænseflader op mod produktrelaterede egenskabsdata.

5. DESIGNPRINCIPPER

I referatet fra Behovsanalysen anføres at branchen generelt ikke er moden til at arbejde på det niveau, cuneco forudsætter, og har heller ikke behov for at gøre det. Tilpas cunecos udvikling til branchens lave niveau, det er bedre at forenkle og køre med en skeletmodel i lang tid, indtil alle er med.

Brugerne har en række basale ønsker til cunecos designprincipper, nemlig at cunecos produkter…hjælper branchen med at at tage de små skridt fremad.

Kommentar | EN | 06.03.2012

Disse bemærkninger udstiller branchens basale problemer, laveste fællesnævner, ingen forståelse for potentilaet, og indifferente holdning. De afspejler netop den danske byggebranches manglende evne og vilje til at ændre på processer, arbejdsgange og metoder, når det er påkrævet og nødvendigt.

Det kunne på baggrund heraf være rigtig spændende, hvis cuneco kunne overraske en nølende, tilbagelænet branche med stærke visionære, brugervenlige værktøjer, der virkelig kunne gøre en forskel. Bring A-holdet på banen, tænk digitalt, tænk visioner, tænk bruger…

6. CUNECOS PROJEKTPLANER

Egenskabsdata | Generelt

Der er i Behovsanalysens perspektiver under cunecos Projektplan opstillet 18 egenskabsdatasæt i forbindelse med egenskabsdata.

Kommentar | EN | 06.03.2012

Der hersker lige nu stor usikkerhed omkring begrebet egenskabsdata. Der er fx. adskillige definitioner af egenskabsdata, herunder både begreber og underbegreber. Endvidere er antallet af egenskaber principielt uendelig, og hvordan finder man en afgræsning, uden at lave en begrænsning. Vi kan meget let komme til at skabe et datasæt som ingen forstår, som vil være helt uoverskuelig, og som ingen derfor vil bruge. Vi skal finde frem til en enkel og stærk struktur, som er forståelig, og hvor der i ekstrem høj grad sker en digital behandling. Der er en iboende intelligens i langt de fleste BIM programmer, og det må vi udnytte, og på baggrund heraf udvikle software til en let og hurtig håndtering af egenskabsdata, både som intern databehandling, men også som grundlag for upload og download fra producenter og leverandører. 

Jeg tror vi i langt højere grad må tænke digitalt og automatisk, det kan andre finde ud af, så det kan vi også. Jeg har sagt og skrevet det før, men gentager gerne: Når jeg tager et foto, indlagres der automatisk mange informationer i billedet. Fotosofware bruger disse EXIF data, ved hvilket kamera og hvilket objektiv, der er brugt. Programmerne indlæser denne kombination, og optimerer derefter billedet automatisk på mange områder, hvor en manuel behandling ville være stort set umulig, eller i hvert fald meget tidskrævende.  Analogien til BIM er klar. Hvis ikke vi får bedre styr på det her, og får udviklet noget rigtig godt software, skal vi samtidig med, at vi tager et foto, huske at notere tid, blænde, objektiv, ISO, etc., og derefter manuelt indtaste disse oplysningerne i vores fotosoftware.

Mon ikke det ville fjerne fokus fra det væsentlige, nemlig at tage et godt foto.

Egenskabsdata | IFD

Behovsanalysen har ikke specifikt beskrevet et ønske om at integrere IFD teknologien i cunecos arbejde. Cuneco vil overveje om dette projekt skal fastholdes i projektplanen.

Kommentar | EN | 06.03.2012

IFD teknologien skal ubetinget integreres i cunecos arbejde. BIM kræver en konsekvent og præcis navngivning. Det er således essentielt, at man har et kontrolleret vokabularium af byggeterminologier, for at kunne udføre en åben og fejlfri udveksling af data.

IFD Library er et system til at etablere et bibliotek omkring byggeterminologi, der definerer brugen af et bestemt begreb på en ensartet måde, uanset hvem der bruger det, og hvor det bruges. IFD Library identificerer termer ved hjælp af et løbenummer Global Unique ID. Computere kan derefter bruge den unikke ID, til præcist at udveksle information om koncepter og begreber, uanset hvilke navne der er anvendt.

Metode-struktur for opmålingsregler

Behovsanalysen efterlyser klare retningslinjer for niveauet for mængdeudtag, ligesom de udførende giver udtryk for at tilbudsmængderne er for overordnede. Udsagnet er delvis indeholdt i dette projekt, der gennemføres som planlagt.

Behovsanalysen påpeger, at der mangler ensartede opmålingsregler, der kan anvendes i branchen, hvilket fører til, at man bruger meget tid på manuel optælling af mængder, ligesom der savnes ensartede forståelser af opmålingsregler og mængdeudtræk. Udsagnet er dækket af disse projekter, som gennemføres som oprindelig planlagt. Det vil i en nærmere analyse blive fastlagt, hvor mange forskellige fagområder der skal håndteres.

Kommentar | EN | 06.03.2012

Det er uklart, hvad der menes med …hvor mange forskellige fagområder, der skal håndteres.

I Building Smart arbejder man intenst på at udvikle struktur, regler og metoder for mængdeudtag fra en IFC Model. Projektet Quantity take-off Initiative redegør for og anviser løsningsmodeller for denne metode, og projektet Requirement Definition for Model based Quantities opstiller tabeller og definitioner for IFC mængdeudtag.

Kommentar | EN | 06.03.2012

Man kunne forestille sig at rådgiverne afleverer en IFC Model, som tilbudsgiveren bruger sammen med en applikation, der er skrevet og tilpasset hver entreprenørs måde at beregne mænger på. Entreprenøren har, som påpeget i behovsanalysen, ikke ret meget ud af summariske mængder på bygningsdelsniveau. De vil naturligvis kende placering, og de omkringliggende bygningsdele, altså hvor og i hvad skal emnet indbygges. Disse informationer kan trækkes ud af en IFC-Model. Rådgiveren har ansvaret for, at IFC- modellen overholder specifikke krav, og mængdeudtaget samt grundlaget herfor kan kontrollers via en modelchecker.

Kommentar | EN | 06.03.2012

I dokumentet IFC Requirement Definition for Model Based Quantities er der meget klare begrebsafklaringer og definitioner af mængder. Dette dokument kunne være udgangspunktet for opmålingsregler, således at alle mængder udtages fra en IFC Model. Derved undgår man usikkerhed om de proprietære 3D systemers eventuelle forskellige definitioner og metoder til beregning af mængder.

Kommentar | EN | 06.03.2012

I tilknytning til buildingSMART arbejdes der med udviklingsprojekter indenfor mængdeberegning. Det foreløbige resultat heraf er en fastlæggelse af de ovenfor nævnte basale mængder, som en integreret del af den nyeste version af IFC. Desuden er dokumentationen for disse mængder blevet oprettet i IFD, International Framework for Dictionaries, så der er basis for at foretage konsistent oversættelse af denne til andre sprog end engelsk. Endelig er der i buildingSMART udarbejdet en såkaldt IDM, Information Delivery Manual og en MVD, Model View Definition for mængdeudtræk primært til brug i projektfasen.

Kommentar | EN | 06.03.2012

I BVU*net Temagruppe 2 er der arbejdet med problematikken omkring mængder og opmålingsregler på basis af en IFC Model. Base Quantities er defineret i IFC, de er umiddelbart tilgængelige i databaseform, og der er således mange muligheder for mængdeudtræk fra IFC.

Disse Base Quantities og andre mængder er beregnet automatisk på basis af modelobjekternes geometri, som jo er defineret i de grundlæggende attributter i 3D Bygningsmodellerne. Disse mængder er meget nøjagtige og de udgør derfor et væsentligt referencegrundlag, men det betyder, at det er nødvendigt at håndtere ekstra tillæg i form af spild og kassation i forhold til modelmængderne. Dette kan gøres i en applikation.

Det er vigtigt, at kunne håndtere tillæggene som eksplicitte talværdier for derved at opbygge grundlaget for efterkalkulation, så det tydeliggøres, hvor eventuelle afvigelser fra det estimerede optræder.

Udbudsformen vil være afgørende for, hvordan kalkulationen opstilles. Præcisering af mængdeudtræk og valg af opstillingsmåde skal derfor nøje kunne styres af den part, der skal udføre opgaven, og det er derfor vigtigt, at der kan udarbejdes applikationer, der imødekommer firmarelaterede krav til tilbudsberegning, og en identifikation af detaljeringsniveauer til forskellige formål.

På baggrund heraf forekommer det rigtigt at tage de nuværende opmålingsregler op til overvejelse.

De ligger defineret i et noget uhåndterligt analogt dokument, og med en fuldstændig uafklaret relation og link til de proprietære 3D programmer. Derfor er ideen om mængdeudtag fra en IFC Model rigtig. Det er vigtigt at få belyst IFC's potentialer og mangler for mængdeudtag både på bygningsdelsniveau og på fagniveau, og dermed en analyse af krav og struktur til tilhørende applikationer. 

Klassifikation

Kom til at tænke på om vores iboende trang til at klassificere, katalogisere, ordne og få alt lagt ind på de rette hylder, så vi kan finde tingene igen, bygger på en både forældet tankegang og teknologi. Jeg har rimelig orden på min MAC, mapper og undermapper, som man nu skal, men opdagede, at min datter bare, om jeg så må sige, hældte alle sine dokumenter ned i sin computer, fordi computerens søgefunktion havde gjort det, som hun udtrykte det, totalt uddateret at gemme sine data i mapper. 


Fint nok, så jeg gemte to dokumenter med lidt forskelligt indhold, brugte computerens søgefunktion, ikke på filnavnet, men på indholdet, og jeg søgte nu på de forskellige ord, og den fandt de relevante dokumenter, faktisk mens jeg skrev ordene i søgefeltet.

Jeg sendte denne lille sentens til Kaj Jørgensen AUC, der svarede mig:

Det er et glimrende spørgsmål, som jeg jævnligt bliver stillet (også af mine studerende). Det giver mig nu anledning til netop at prøve at redegøre for formål med klassifikation. Bemærk at nu taler vi primært om det ”at udvikle og vedligeholde en klassifikation” (en tabel / en hierarkisk struktur / en taksonomi) og sekundært om det efterfølgende ”at klassificere”.

I en opstillet klassifikationstabel er alle positioner begreber eller type og de er ordnet i overtyper-undertyper (overbegreber-underbegreber) og det er derfor vigtigt, at der samtidig udføres en præcis begrebsafklaring / begrebsdefinition. Dermed opfyldes et vigtigt (overordnet) formål med enhver klassifikation, nemlig at virke som grundlag for præcis kommunikation. Det er vel det, som ovenfor også udtrykkes med at vi alle nok har en trang til at klassificere for at skabe orden for os selv og for andre. Traditionelt har dette så ofte haft meget at gøre med det at arkivere/gemme ting for lettere at kunne genfinde disse i påkomne tilfælde, tænk blot på bibliotekers klassifikationssystem. Her er det så at eksemplet ovenfor på udmærket måde illustrerer, at den tidsvarende fremgangsmåde er, at man til hver ting (fysisk såvel som mental) opretter er dataobjekt/modelobjekt med attributter / egenskaber og lægger dem i noget software (database) til støtte for brugere, der så kan slå op, søge og ordne objekterne, samt herudfra finde tingene. I et automatlager, er varernes placering på lageret relativt tilfældige men naturligvis er der en attribut/egenskab i hvert korresponderende dataobjekt, som lagerrobotten kan bruge til at finde varer efter. Lidt tilsvarende gælder for faglitteratur på biblioteket, idet dataobjektet har en attribut/egenskab med UDK-nummer. Dette nummer giver både en (omtrentlig) placering men også en indholdskategori (klassificering). Begge eksempler er vel rimeligt sammenlignelige med Eigils eksempel. For lige at færdiggøre emnet, så er der i dataobjektet også tilføjet flere søgemuligheder ved hjælp af nøgleord eller ’tags’, som man generelt kalder dem på nydansk. (Denne fremgangsmåde giver nu ofte en kaotisk situation med en mængde af tilfældige tags.). 

Konklusionen er ganske rigtigt, at klassifikation ikke er så vellykket i disse eksempler, fordi der nu er ny teknologi til rådighed.

Hvorfor så denne konklusion? Som jeg ser det, skyldes det, at eksemplerne hidrører fra felter, der er relativt dynamiske og hvor der af samme grund typisk vil foreligge systemer til hjælp for brugere. Det betyder samtidig, at vi skal være opmærksomme på, at behovet for klassifikation generelt bliver mindsket og specielt i denne slags anvendelser. Vi kan modsætningsvis slutte, at klassifikation primært skal rette sig mod områder med mere statiske forhold. Desuden skal vi erindre, at det generelle overordnede formål (som anført ovenfor) også kan være et væsentligt formål. De områder af byggeriet, hvorpå der således ses et væsentligt behov for at udvikle et klassifikationssystem, bør der tillige være et behov for at oprette og vedligeholde branchedata, der kan anvendes bredt hos forskellige aktører. Enkelte eksempler: ressourcebehov og priser for tekniske løsninger, montageanvisninger, vedligeholdelses vejledninger, osv. Sådanne data kan med fordel organiseres i relation til klassifikationstabeller og dermed forenkle søgningen efter optimale løsninger. Som nævnt i mit notat forudsættes det, at dataobjekterne bliver født med relevante klassifikationshenvisninger, så arbejdet forenkles mest muligt.

Vi har nu i mange år været utilbøjelige til at diskutere, hvad klassifikation bedst bruges til og på hvilke områder. Det er på høje tid, at vi får opmærksomheden drejet i den retning.

YB 2012 | Indlæg Danske Ark

Ydelsesbeskrivelser skal sikre metodefrihed

Indlæg i INGENIØREN 24. november 2011.

Eigil Nybo (EN) skrev onsdag den 16. november en interessant kronik, hvor han bl.a. kritiserer den kommende ydelsesbeskrivelse for beslutningen om at fastholde den nuværende faseinddeling. Eigil Nybos indlæg er et godt og relevant input i debatten, tak for det. Ydelsesbeskrivelsen er netop sendt i høring hos en bred kreds af interessenter - vi ser frem til at få endnu flere input (se høringsskrivelse og udkast på www.danskeark.dk).

En ren BIM-ydelsesbeskrivelse har været drøftet, men vurderingen er at tiden endnu ikke er moden hertil. Dels fordi mange, såvel bygherrer som rådgivere og entreprenører, endnu ikke er parate til rene 'BIM-ydelser', dels fordi anvendelsen af BIM sagtens kan indeholdes i de nuværende faser. Ydelsesbeskrivelsen er en del af kontraktgrundlaget, og derfor skal den være genkendelig og forståelig for alle.

Dertil kommer, at det faktisk ikke er ydelsesbeskrivelsernes opgave at tvinge nye metoder igennem. Ydelsesbeskrivelsen skal i stedet give metodefrihed, så der gives plads både til veletablerede arbejdsmetoder, helt nye metoder, og metoder vi ikke kender eller kan forestille os endnu. Og det formål opfylder den kommende ydelsesbeskrivelse. Samtidig er ydelsesbeskrivelsens fasemodel stadig et velegnet grundlag for kommunikationen mellem rådgivere og bygherrer om rådgivers leverancer. Bygherrerne skal tænke over deres behov og der er plads til 'mellemregninger' undervejs.

I bestræbelserne på at effektivisere byggeriet er det vigtigt ikke at smide barnet ud med badevandet. Der er gode grunde til at fasemodellen er fastholdt i høringsudgaven af ydelsesbeskrivelsen.

Byggeriets mange processer kræver en fælles referenceramme og fastlagte milepæle. Iterative processer har vi altid haft i byggeriet, og det hjælper, i en til tider kaotisk proces, at have en struktur at styre efter. Det væsentlige er, hvordan strukturen udfoldes, og hvordan den giver mening i den virkelighed hvor den skal praktiseres, ikke mindst i et miljø, hvor ikke alle parter i byggeriet er opdateret på teknologien endnu.

Derudover er fasemodellen en veldefineret international standard, som bl.a. er på vej som en ny europæisk CEN standard. Det er derfor også vigtigt for det internationale standardiserings- og udviklingsarbejde at fastholde denne konsensus om fasemodellen.

Som en konsekvens bl.a. af kravene i Bekendtgørelse 1381 har mange danske rådgivningsvirksomheder taget udfordringen med BIM projektering op. Da BIM-projektering er en radikalt anderledes arbejdsmetode end digital 2D projektering, har der naturligt nok været en øget arbejdsmængde i implementeringen af BIM. Det har desværre ført til en myte om, at BIM-projektering er uforeneligt med fasemodellen. Det er ikke en korrekt opfattelse, og det er også uheldigt af flere grunde:

: Det internationale udviklingsarbejde i buildingSMART omkring digitalisering af processer og leverancer i projekteringen, Information Delivery Manuals, baserer sig på fasemodellen.

: Desuden er det ændrede indhold i faserne nok så meget forårsaget af øgede krav til energioptimering samt behov for optimering af brand- og flugtvejsforhold – begge dele forhold, der forholdsvist øger projekteringsomfanget i de tidlige faser og generelt tenderer til at understøtte brugen af BIM projektering.

Den arbejdsmængde, der flyttes frem i fasemodellen, bør derfor ikke ændre ved selve fasemodellen, men selvfølgelig på indholdet af de enkelte faser.

I YB 2011 er teksten vedr. byggeprogram skrevet om, så der skal tages stilling til klassifikation, digital kommunikation, digital projektering, digitalt udbud og digital aflevering af projekt- og driftsdata i form af en IKT specifikation.

I alle faser er digital projektering indarbejdet som en naturlig del af projektdokumentationen. Desuden er afsnittet om projektopfølgning blevet skrevet væsentligt om, og det giver mulighed for at supplere med eller integrere leverandørers og entreprenørers projektering i rådgivernes BIM modeller.

DANSKE ARK er sådan set enige med EN i, at 'alene det at implementere en ny teknologi vil i sig selv aldrig betyde en stigning i produktiviteten'. Derfor forholder vejledningen, som ledsager høringsudkastet, sig til begrebet sædvane i byggeriet. Det er vigtigt at understrege, at fagligheden kommer først - og derefter værktøjet som her er teknologien.

Byggeriet fungerer på sædvane - og med nye teknologiværktøjer er branchen nødt til først at etablere nye fælles 'tegningsprincipper'.

Byggebranchen har stort set de samme udfordringer overalt i verden. Mange forskellige aktører i skiftende samarbejder skal levere byggerier, som skal leve op til stadig skrappere krav. De skiftende samarbejder i byggeriet fungerer, fordi der er en lang række sædvaner for, hvordan tingene skal gøres.

En af de stærkeste sædvaner i byggeriet er tegninger. Det er et fælles sprog, som forstås af alle i byggeriet, det er stort set globalt, og det er en tradition med dybe rødder i europæisk kultur. For en plantegning i målestok 1:100 er der derfor en veletableret sædvane for, hvilken detaljeringsgrad man kan forvente af en sådan tegning i et givet projekt. Tegninger som begreb fungerer, men de har deres klare begrænsninger i forhold til byggeriets kompleksitet. En tilsvarende sædvane er endnu ikke etableret, når vi taler 3D-projektering. Det skal nok komme, men ydelsesbeskrivelsen skal ikke diktere en ny sædvane.

Digital projektering med BIM er et værktøj, som kan hjælpe både rådgivere, entreprenører og driftsherrer med at håndtere den stigende kompleksitet i byggeriet. Ligesom alt andet i byggeriets lange værdikæde kræver BIM også en fælles sædvane for at fungere. Problemet er som nævnt, at den sædvane ikke er etableret endnu.

Derfor finder DANSKE ARK, at den nuværende velfungerende sædvane med tegninger i målestoksforhold med fordel kan bruges til at etablere en ny stærk sædvane for digital projektering med BIM modeller. En sædvane som vil blive understøttet af internationale standarder for de digitale leverancer i form af Information Delivery Manuals, IDM’er, efterhånden som de færdiggøres.

Jeg har stor respekt for ENs visioner, men ydelsesbeskrivelsen skal ikke indeholde visioner, men være det åbne funktionelle arbejdsredskab, som virksomhederne og bygherrerne kan bruge aktivt i deres aftaleindgåelse, uanset hvilken metode den pågældende rådgiver og bygherre ønsker skal indgå i den konkrete byggeopgave.

Det er klart at DANSKE ARK vil følge den internationale udvikling tæt, og det er meget muligt at branchen allerede om et par år er klar til større ændringer, som så kan indarbejdes i en kommende revision.

Af Direktør Christian Lerche, Danske Arkitektvirksomheder

YB 2012 | Svar Danske Ark

Indlæg i INGENIØREN 24. november 2011 | Eigil Nybo:

Tak til Direktør Christian Lerche fra DANSKE ARK for kommentarer til indlægget om revision af Ydelsesbeskrivelsen. Jeg vil her gerne kommentere Christian Lerches indlæg og derudover uddybe min argumentation.

Som jeg skriver, er der i ethvert projektforløb behov for afklaringer, både i relation til bygherren og myndighederne, samt internt i projektgruppen, og mine kommentarer relaterer sig således alene til udformningen og bemærkningerne til revisionsforslaget i forbindelse med den nuværende fasemodel. Christian Lerche henviser til en påstået myte om, ’…at BIM projektering er uforligneligt med fasemodellen’, og i Vejledningen anføres ’…det har desværre ført til en myte om, at BIM projektering er uforeneligt med fasemodellen’. Det er en stærkt værdiladet og helt usaglig bemærkning, som ikke hører hjemme i en Vejledning.

I en rapport fra 2010 offentliggjort i Mandag Morgen ’Fremtidens Arkitektbranche’ analyserer og vurderer man fremtiden for den danske arkitektbranche. En branche som er presset fra mange sider af samfundsøkonomi, konjunkturel modvind, nye krav til ydelser og deres karakter og en skærpet konkurrence. Rapporten anbefaler mange tiltag, men hvad der er vigtigt i denne kontekst, er en anbefaling af, at arkitektens ydelser i langt højere grad bør være evidensbasere og integrerede.

Christian Lerche’s bemærkning: ’…at den nuværende velfungerende sædvane med tegninger i målestoksforhold med fordel kan bruges til at etablere en ny stærk sædvane for digital projektering med BIM modeller’ indikerer at man i DANSKE ARK ikke umiddelbart kan følge denne anbefaling. Den såkaldte velfungerende sædvane med tegninger i målestoksforhold kan ikke på nogen måde bruges til at etablere en ny stærk sædvane for projektering med BIM Modeller, den digitale altomfattende model af det samlede bygningsværk.

Tesen om at teknisk faglige informationer kun kan formidles i 2D, forekommer uforståelig og uforlignelig med øgede krav til 3D projektering, til energioptimering samt behov for optimering af brand- og flugtvejsforhold. Disse krav til analyse og projektdokumentation kan ikke lade sig gøre uden en tværfaglig og konsekvent anvendelse af BIM, og bemærkningerne om metodefrihed og velfungerende sædvane med tegninger er således helt irrelevante. En CFD simulering stiller meget specifikke krav til metoden og til anvendelse af 3D Modeller.

Det er evident, at tegninger som kommunikationsmiddel har vist sig at være årsag til mange fejl. Tegninger skal tolkes, og det giver ofte anledning til alvorlige misforståelser. Tegninger er udvalgte repræsentationer af en større helhed, nemlig det samlede bygningsværk, de er subjektive, selektive valg foretaget af de projekterende, og kvaliteten af det tegningsmateriale, der bliver leveret på baggrund af den samme ydelsesbeskrivelse, er noget varierende.

Christian Lerche kæder endvidere bevarelsen af tegninger som kommunikationsmiddel sammen med understøttelse af international standarder for digitale leverancer, Information Delivery Manuals. IDM beskriver krav til datasæt, og forbindelsen til tegninger er ikke helt klar. IDM kan fungere i enhver fasemodel og udenfor en fasemodel, de to begreber har ingen direkte relation, og det er derfor ikke helt korrekt at ’Det internationale udviklingsarbejde i buildingSMART omkring digitalisering af processer og leverancer i projekteringen, Information Delivery Manuals, baserer sig på fasemodellen’.

Henvisning til tegninger sammen med en rigid fasemodel er således kontraproduktiv for udviklingen af byggeriets produktivitet via implementering af IKT, som jo netop kræver implementering af en ny procesforståelse og åbner op for helt andre og mere effektive proces- og resultatformidlingstyper end tegninger.

Set i lyset af branchens problemer, herunder kravet om flere ydelser for færre penge, er det interessant, at man ikke i langt højere grad har fokus på værdien af de data, der skabes i et projektforløb. ’Good data is not allways public’, eller sagt på en anden måde, gode data er et forretningspotentiale, som branchen ikke har set. Fællesformater, IFC, Modeldefinitioner IDM, etc., tager afsæt i BIM med fokus på data i stedet for analoge dokumenter, tegninger og beskrivelser. Med en lettere omskrivning: ’The Devil is in the 'I', information skabes, opsamles, vurderes, bearbejdes og systematiseres til brug for alle, bygherre, rådgivere, udførende, driftsherrer. 

Som Christian Lerche skriver, er DANSKE ARK sådan set enige i, at 'alene det at implementere en ny teknologi vil i sig selv aldrig betyde en stigning i produktiviteten', men den efterfølgende meget væsentlige pointe mangler i Christian Lerches indlæg ’Først når en ny teknologi kombineres med nye måder at tænke på, sker der afgørende forbedringer’.

Jeg forstår sådan set udmærket henvisningen til behovet for en fælles referenceramme, men når grundlaget ændres må referencerammen nødvendigvis tages op til overvejelse. Sker dette ikke, vil man stå i samme situation som efter opfindelsen af EL-motoren. Her fastholdt man i over 30 år arbejdsprocesser, produktionsanlæg, bygningsanlæg og infrastruktur med dampmaskinen som referenceramme.

Det er vigtigt, at der med udgangspunkt i en ny og helt anderledes teknologi introduceres nye arkitektoniske potentialer og digitale designmetoder og kommunikationsmidler, der er i overensstemmelse med arkitektens ændrede redskaber og en basal forudsætning for at styrke udviklingen af et arkitektonisk formsprog.

Med det foreliggende Revisionsudkast svigter organisationerne sine medlemmer ved ikke at initiere de nye potentialer for samarbejde og kommunikation mellem alle parter, som det nye digitale værktøj giver os. Byggeriets parter ser i dag ofte kun på den enkelte virksomheds fordele og supoptimerer dermed processen uden relation til helheden. Nytteværdien af en helhedsvurdering har ikke været indlysende for den enkelte deltager i processen, og er der skabt konsensus, beror det nok mere på tilfældigheder i forbindelse med at parternes suboptimale ønsker tilfældigvis er sammenfaldende.

BIM er ikke et nyt CAD-system, det er en helt anderledes måde at agere og tænke på, med BIM kommuniker vi gennem den digitale bygningsmodel, den virtuelle model af bygningsværket. BIM indeholder al information om projektet, den ved hvor informationerne findes, og det er muligt at lave en hurtig og sikker informationssøgning, en sikker vinder på alle byggepladser. Med BIM har vi nogle fantastiske muligheder for at tage de rigtige beslutninger på de rigtige tidspunkter, og kommunikere vores intentioner på alle områder, arkitektur, statisk, energi, udførelse og DV.

Det er der stor forståelse for hos mange af organisationernes medlemmer. Her udnyttes det nye digitale værktøj til spektakulære projekter og nye arbejdsprocesser, og der er i mange rådgiverfirmaer og entreprenørfirmaer en positiv oplevelse af, at der med BIM sker en optimering af både projekteringsprocessen og udførelsen, og at man i et teamrelateret samarbejde kan se og analysere udfordringerne, og på baggrund heraf finde de rigtige løsninger.

Denne udvikling sker på trods af de faglige organisationers indifferente holdning til BIM. Det er forståeligt, som Christian Lerche skriver, at ’Ydelsesbeskrivelsen skal ikke indeholde visioner, men være det åbne funktionelle arbejdsredskab’, men man kunne måske overveje at gøre ydelsesbeskrivelse operativ i relation til de faktiske forhold, som vi oplever både her i landet og i udlandet. I en artikel fra 2008 i AEC Bytes Organizing the Development of a Building Information Model gennemgås begrebet Level of Detail, LOD: ’The need for a framework for defining a BIM’s precision and suitanblity for specific uses becomes obvious’. Den amerikanske arkitektforening AIA lancerede i 2008 ’Building Infotmation Modelling Protocol Exhibit’ og i Norge har Statsbygg udgivet Statsbyggs manual for bygningsinformasjonsmodellering

I den omtalte undersøgelse i Mandag Morgen beder man arkitektlederne vurdere interaktiv 3D Projektering. Her mener 75% at branchen skal være rustet til interaktiv 3D projektering, mens 29% mener at deres virksomhed står stærkt rustet til opgaver, der kræver 3D Projektering.

Her har vi måske et problem.

YB 2012 | Endelig udgave

Kronik i INGENIØREN 01. marts 2012 | Eigil Nybo

Revisionsforslaget til Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning har været udsendt i høring og foreligger nu i den endelige udgave, der blev præsenteret ved et arrangement i BIM AARHUS den 02. februar 2012, hvor Arbejdsgruppens formand Niels Chr. Toppenberg gennemgik forslaget.

Der er ingen substantielle ændringer i forhold til oplægget, der er kun foretaget en lettere redaktionel bearbejdning. Dette er noget uforståeligt, specielt set i lyset af Bygherreforeningens ret klare høringssvar:

…digitalisering kan anvendes til at effektivisere eksisterende processer eller til nytænkning af byggeriets arbejdsprocesser. Udkastet til ydelsesbeskrivelser lader til primært at være rettet mod førstnævnte udfordring. Nogle udviklingsorienterede bygherrer (og rådgivere) vil på den baggrund med rette mene, at udkastets formulering af ydelser vil virke konserverende.

…der er behov for at tilgodese udviklingen af nye byggeprocesser og IKT-udviklingen udover, hvad den reviderede ydelsesbeskrivelse åbner mulighed for.

I oplægget til revisionsarbejdet har der været fokus på bygherren, især ønsker fra de statslige bygherrer, og der har været afholdt møder og WorkShops med bygherrerepræsentanter. På baggrund heraf må der helt klart være plads til forbedringer, og det er bestemt positivt, at Arbejdsgruppen har udmeldt en 2 års prøveperiode, hvorefter man vil overveje en opdateret udgave. Denne artikel kan derfor ses som et indlæg i en løbende debat om Ydelsesbeskrivelserne.

Som angivet i oplægget til revisionsarbejdet, og nu udmøntet i den nye Ydelsesbeskrivelse er Arbejdsgruppen sammen med bips og cuneco nået frem til den konklusion, at 3 værktøjer spiller sammen, nemlig ’Ydelsesbeskrivelsen, IKT-Specifikationen F202’ samt ’IDM, Information Delivery manual.’ Principielt er dette udgangspunkt forståeligt, hvilken ydelse leveres hvordan og med hvilket teknisk indhold, men der er flere forhold, som ikke virker gennemtænkte, og som stadig forekommer uafklarede.

YDELSESBESKRIVELSE FOR BYGGERI OG ANLÆG 2011

Beskrivelsen af ydelserne til en 2D Projektdokumentation er fastholdt med meget klare og specifikke krav, begreber og anvisninger. De forskrevne krav til en 3D Digital projektering er derimod diffuse, og der er benyttet et vokabularium, som virker usikkert og mangler klarhed i definitioner, beskrivelser og begrebsopfattelser. Krav til digital projektering kan ikke beskrives i generelle vendinger, i en international verden med globalt udviklet og anvendt software, må det være et ubetinget krav, at begreber er klart definerede og ikke kan give anledning til fortolkninger.

Ved digital projektering skal omfang af de digitale bygningsmodeller fastlægges i en IKT specifikation, således at koordinerede bygningsmodeller og projektdokumentation kan leveres digitalt.

Kravet om at projektdokumentation skal afleveres digitalt er uskarpt og uden substans. Det kan give anledning til mange diskussioner mellem rådgiver og bygherre. Er en pdf. fil digital, er en Word fil digital, er en visualisering i PhotoShop digital, mulighederne for tolkninger er mange, alt for mange.

I ’Vejledning om digitalt projektering’ er der anført eksempler på en specifikation af den i Ydelsesbeskrivelsen 2011 beskrevne projektdokumentation, og med overskriften ’Mens vi venter på en ny IKT specifikation – sådan bruges YB 2011 med F202’ er tonen ligesom slået an. Det her er bare gældende, indtil vi får noget bedre. UFN, ’Until futher Notice’, som de siger i militæret.

Krav til modeller er beskrevet med begreber som virker uklare, hvad er et ’Volumenobjekt’ er, er det et rent geometrisk objekt, eller er der tilkoblet egenskabsdata. ’Væsentlige huler for bygnings funktionalitet’ kunne også give anledning til nogen diskussion. Vejledningen berører helt uforståeligt ikke informationsniveauer, og det giver ingen mening, og viser mangelende forståelse for potentilaet i BIM, at der angives indholdskrav til en 3D model i relation til en tegningsproduktion i et specifikt målestoksforhold. BIM er netop ’I’ for information.

Arkitektens fagmodel af bygningskroppen vil indeholde bygningsdelsobjekter som vægge, søjler, bjælker, dæk og tage, tilstrækkeligt til at der kan genereres hovedtegninger for projektet i målestok 1:100.

Ved digital BIM projektering vil arkitektens BIM model generelt være i en detaljeringsgrad, der svarer til 1:100 og indretning af køkken og bad vist med objekter som køkkenskabe og sanitet.

I forbindelse med klassifikation er det meget positivt, at der alene refereres til ISO standarder, og dermed ikke er krav om at bruge et bestemt klassifikationssystem.

Klassificering af digital projektinformation ved anvendelse af en fælles klassifikation som f.eks. DBK, Dansk Bygge Klassifikation, Forvaltnings Klassifikation eller andet klassifikationssystem baseret på ISO10303.

BYGGERIETS IKT-SPECIFIKATIONSANVISNING 

’Byggeriets IKT-specifikationsanvisning, F202’, definerer det digitale aftalegrundlag mellem parterne i en byggesag, nemlig de projekterendes digitale ydelser og de tekniske og praktiske forhold i det digitale samarbejde mellem byggesagens parter.

IKT-specifikationerne omfatter ’Digitalt grundlag, Digital kommunikation, CAD, Digitalt udbud og aflevering’ samt ’Andre ydelser’. Det betyder, og at man med henvisning til F202 kan aktivere en enorm dokumentsamling, den helt store bipspakke, med samlet 16 publikationer og mere end 1000 sider, og som ikke er opdateret på flere væsentlige områder.

De projektspecifikke forhold i F202 aktiveres i en afkrydsningsliste. Denne tilvalgsform initierer en proces, hvor man afkrydser hele pakken for nu at være på den sikre side, uden måske helt at forstå konsekvenserne. Dette er et generelt og kendt fænomen ved checklister, fluebenskulturen, nu har jeg sat et flueben, som jeg skulle. Hvad og hvorfor er uden betydning.

I BIM arbejdes der med en samlet modelrepræsentation af et byggeprojekt, og dette stiller præcise krav til omfanget, kvaliteten og ikke mindst integrationen mellem standarder for udveksling, kommunikation samt til specifikation af de regler, begreber og aktiviteter, der indgår i et byggeprojekt.

De publikationer der findes i dag, er opdelt i ’Kommunikation, CAD, Udbud samt Aflevering’ men netop denne opdeling gør det vanskeligt at overskue helheden, både for kravstillere, og for de der skal opfylde kravene. Henvisninger på tværs af dette system og flere modstridende krav gør det ikke lettere. Publikationernes orden, struktur og kravplacering er ikke specifikt orienteret efter processen, hvilket gør det noget vanskeligt at bruge dem i en BIM verden.

Dette forhold er bips naturligvis klar over, og på en workshop den 01. December 2009 drøftede man et projektoplæg til en gennemgribende opdatering, modernisering og revision af publikationerne, men det er stadig usikkert om, og i givet fald hvornår, projektet gennemføres.

      

 IDM

 I revisionsforslaget til Ydelsesbeskrivelser, er IDM medtaget som det tredje element i kæden. Formålet med IDM, ’Information Delivery Manual’, er at specificere de processer, som gør brug af data fra bygningsmodeller og præcist definere hvilke IFC-data, som er nødvendige til en given opgave. En IDM indeholder formål, leveranceoversigt og procesoversigt, som er rettet mod projektledere og beslutningstagere, mens de øvrige datatekniske afsnit i en IDM omhandler specifikationer for dataleverancen, og de er derfor alene rettet mod teknikerne.

IDM er et spændende og stærkt værktøj, men relationen til F202, Byggeriets IKT specifikationsanvisning, er helt uafklaret. På baggrund heraf forekommer det ikke helt velovervejet, at bringe IDM på banen i forbindelse med denne revision af Ydelsesbeskrivelsen. Vi har ikke brug for flere uklare relationer, procedurer, anvisninger, skemaer, vi har hårdt brug for harmonisering, for digitale værktøjer, der fungerer fuldt integreret og ja, netop digitalt.

YB 2012 | Kommentar

YDELSESBESKRIVELSEN FOR BYGGERI OG ANLÆG | YB 2012

KOMMENTAR TIL REVISIONSUDKAST

På bips Konferencen 2011 præsenterede en Arbejdsgruppe med repræsentanter fra rådgiverorganisationerne et udkast til revision af Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Anlæg. Baggrunden for revisionsarbejdet er den stærkt stigende anvendelse af digitale projekteringsværktøjer.

I oplægget har arbejdsgruppen helt uforståeligt fastholdt den nuværende faseinddeling, og de tilknyttede bemærkninger og forslag til revisioner er uden substans og visioner.

Arbejdsgruppen har taget udgangspunkt i en projekteringsmetodik, der bygger på en traditionel og analog begrebsopfattelse, en lineær og sekventiel proces, hvor man ikke påbegynder den næste fase før alle forhold i den foregående fase er perfektioneret, afklaret og godkendt. Denne metode er i softwarebranchen kendt som Vandfaldsmodellen. Faserne i Vandfaldsmodellen er diskrete, man ser sig ikke tilbage, og man går aldrig frem og tilbage mellem faserne. Modellen betragtes i dag som forældet, og bruges ofte som et nedsættende begreb om en rigid metode, komplet uegnet i forbindelse med moderne softwareudvikling.                   

Hvis den nuværende faseinddeling, byggeriets Vandfaldsmodel, bibeholdes og anvendes i forbindelse med de nye digitale projekteringsværktøjer, betyder det, at vi ikke fuldt ud vil være i stand til at udnytte de store potentialer, der ligger i en BIM Designproces. Her foregår beslutningsprocessen, samarbejdet  og projekteringen i en markant anderledes dynamisk form, i et virtuelt flow.

Selv om vi klart oplever, og alle er enige om, at anvendelse af BIM giver et andet forløb med en eklatant ændring af projekteringsforløbet og beslutningsprocessen, tager ingen, hverken rådgivere, organisationer eller bygherrer, konsekvensen af denne viden. Det er overraskende og bekymrende, at man i forslaget til revision af Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Anlæg ikke radikalt har gjort op med den nuværende faseopdeling, og reelt ikke foreslår Ydelsesbeskrivelsen revideret i relation til nye digitale værktøjer, nye arbejdsmetoder samt ændrede beslutningsprocesser og samarbejdsmetoder.

NY FASEINDDELING

I ethvert projektforløb er der naturligvis brug for partiel afklaring, men forankres en ny fasemodel i en 3D Designproces, er det evident, at beslutningsforløbet vil få en anden karakter. Bygherren kan virtuelt bevæge sig rundt i en 3D Model, i en umiddelbar og direkte dialog med rådgiverene, og derved afklare tingene på et andet abstraktionsniveau end tidligere, hvor der nødvendigvis måtte ske en ske en transmission, en tolkning af det forelig-gende og selektive analoge projektmateriale. Ved at implementere tid og økonomi i 3D Bygningsmodellen, kan vi tilbyde bygherren et langt bedre beslutningsgrundlag. Design- og konstruktionsprocessen kan foregå som en holistisk proces, hvor beslutninger tages, vurderes, afprøves i relation til helheden, vurderes igen, forkastes og afprøves igen frem mod den endelige beslutning og godkendelse. Derved bliver alle beslutninger synlige, forståelige, og en del af den optimale løsning og ikke en suboptimering løsrevet fra helheden.

En anden og langt mere innovativ opdeling af faserne og nye krav til indhold vil, sammen med de hurtige redigeringsmuligheder og det valide beslutningsgrundlag, skabe et langt bedre projekteringsforløb og beslutningsforløb for alle parter, og derved løse eet af de store problemer i den traditionelle designproces og faseinddeling, nemlig at arkitektoniske præmisser ofte fastlåses alt for tidligt i designprocessen, og at der kun er mulighed for suboptimering for en lang række af de tekniske designopgaver, som følger efter.

NY DESIGNPROCES

Med de nye digitale værktøjer er vi således i dag i stand til på langt mere validt grundlag og langt tidligere i processen, at fremlægge et komplementært og omfattende beslutningsgrundlag over for bygherren. Det  sikrer bygherren en stor forståelse og indsigt i projektet i alle faser, fordi beslutningsgrundlaget bygger på integrerede og altomfattende overvejelser, analyser og vurderinger. Relationer og modsætninger er umiddelbart synlige, og derved skabes der forståelse og tillid mellem alle parter.

Den gode designproces kan i visse perioder have karakter af kaos og anarki. Det er en meget væsentlig del af den iterative proces, at nye veje, at nye erkendelser kan føre tilbage i processen. Projektteamet træffer mange valg undervejs, valg som ikke altid er teknisk og sagligt begrundet, men som kan være nødvendige kaotiske indspark i debatten og afgørende for at komme videre, selv om det kan betyde, at man må underkende allerede trufne valg, og dermed bevæge projektet i en ny retning.

Ser vi og anderkender vi denne kaotiske proces, vil det også være muligt at initiere en proces, der tager udgangspunkt heri og ikke bryder ned, når kaos og anarki tager over.

BUILDING AND CONSTRUCTION AUTHORITY

Building and Construction Authority Singapore arbejder med nye samarbejdsformer betinget af den digitale udvikling. De tænker projekter ind i en teambaseret proces, hvor alle deltagere tager ansvar både for detaljen og for helheden gennem hele projektforløbet.

Organisationen beskæftiger sig indgående med en ny designproces i et meget interessant Notat Building Planning and Massing, og med sloganet Three E's’ – Everybody engaged, Every issue considered, Early in the project, giver de et kvalificeret bud på en integreret Team Proces.

 “This design approach brings all stakeholders together to look at project objectives, materials, sys-tems and assemblies from many different perspectives. This essentially moves away from traditional planning and design process where specialists work in their respective specialties somewhat isolated from each other and address problems with each other only when they arise. The whole team is encouraged to contribute towards the output design by sharing their experiences, knowledge and expertise”.

VIRTUELT SAMARBEJDE

Mange, der har arbejdet med 3D Designprocessen, har erfaret, at det giver nogle fantastiske muligheder for kommunikation og samarbejde, når man sidder sammen på et projektkontor. Denne gode oplevelse er så i branchen vendt til en negativitet, en undskyldning, for at vi ikke er i stand til opnå de store fordel i en 3D Designprocessen, når vi sidder fysisk adskilt. Den holder bare ikke.

                  

Det trådløse net betyder mobile samarbejdsformer, vi kan udveksle ideer med alle, alle steder fra, til hvem som helst. Vi kan etablere videokonferencer face to face, alle mødedeltagere kan virtuelt sidde omkring et konferencebord, og dermed interagere, som om man fysisk sad sammen. En enestående mulighed for et virtuelt teamsamarbejde i real-time, som byggebranchen ikke rigtig har set potentialet i. Vi gør som vi altid har gjort, kommunikerer på mail, sender til kommentar, afventer et svar, og kan derefter reagere på en modtaget kommentar flere dage efter.

I den til tider kaotiske og hektiske designproces vil svaret sandsynligvis være uden mening, når det kommer tilbage.

IT IS NOT TECHNOLOGY, IT’S HUMAN…

IBM’s bestyrelsesformand Lou Gerstner:

”Omlægning af virksomheder i en specifik branche begynder med en fornemmelse af krise eller pres. Ingen branche gennemgår nogle grundlæggende forandringer, med mindre den mener, at den er i store vanskeligheder og har brug for at gøre et eller andet for at overleve”.

Er dette rigtigt, kunne man måske vove den konklusion, at byggebranchen ikke er i store vanskeligheder, eller har brug for at gøre et eller andet for at overleve. På den ene side er byggebranchen med speederen i bund og med bind for øjnene i gang med at lægge en ny teknologi ind over en historisk betinget proces, en proces, der har fungeret i årtier med et andet udgangspunkt og på helt andre præmisser. På den anden side er der sket en rigtigt spændende udvikling i mange rådgiverfirmaer og hos mange af de udførende, hvor de nye digitale værktøjer implementeres og bruges med stor dygtighed og entusiasme, og bestemt også har medført bedre projekter, og hvor flere af de forventede fordele rent faktisk er opnået ved en konsekvent supoptimering.

Der skal ske en forandring af processen, hvis vi skal ud over kanten og hvis vi som samlet branche fuldt ud vil være i stand til at udnytte det enorme potentiale, der ligger i BIM. Dets mere uforståeligt er det, at der faktisk ikke sker ret meget på det konkrete niveau. Udkastet til revision af Ydelsesbeskrivelsen er et af adskillige eksempler på, at man i bygge-riets organisationer ikke ser, eller vil se, en verden i hastig forandring. Global og national konkurrencedygtighed forudsætter skarpe teknologisk og ledelsesmæssige kompetencer. Som Center for Byggeri & Business fremførte på bips Konferencen 2011, er den største ud-fordring: ”En forandring af arbejdsmetoder og processer”.

I en ny verden, i en flad verden, med nye teknikker, med nye arbejdsmetoder og outsourcing bliver vi nødt til kritisk at revurdere vores metoder, vores proces, vores samarbejdsformer.

Der er i byggeriets organisationer en næsten insisterende tro på at digitale standarder, tabeller og formater kan løse alle vores samarbejdsproblemer. De vil være helt uden mening, hvis vi ikke får gjort op med indgroede vaner og metoder på alle niveauer. Alene det at implementere en ny teknologi vil i sig selv aldrig betyde en stigning i produktiviteten. Først når en ny teknologi kombineres med nye måder at tænke på, sker der afgørende forbedringer.

Thomas L. Friedman ”Jorden er flad”:

'De grundlæggende basisstyresystemer for innovation og produktion ændrer sig ikke ret ofte, og alene det at introducere en ny teknologi vil i sig selv aldrig betyde en produktivitetsforøgelse. Det skal vanetænkning, alminding skepsis nok forhindre, lad os nu fortsætte som vi altid har gjort, det fungerer jo meget godt. De store produktivitetsopsving kommer nemlig kun når en ny teknologi eller platform kombineres med nye måder at tænke på, at do business, som de siger. Det er desværre en meget langsom proces før alle parter og forretningsprocesser med de tilknyttede teknologier, får gjort op med indgroede vaner og derved skaber det næste produktivitetsgennembrud.'

DPR Construction USA:

“It is not technology, it’s human…”