Informationssøgning

Skitsering og til dels projektering er en kaotisk proces, hvor man internt i projektorganisationen og i dialog med bygherren, bevæger sig i tentative tankebaner med både personlige og faglige referencer og henviser til en oplevelse, et glimt, en tanke, og omsætter dette i en kommunikativ kontekst i form af visualisering, referencer, fotos og beskrivelser. Processen er således en erkendelse af mangler og fordele ved en given vej at gå, nye erkendelser og afprøvninger af alternative veje. Sådan er skitsering og projektering, en kreativ proces, og netop derfor må de søgerværktøjer og styringsredskaber, som ubetinget er nødvendige i denne proces, ikke virke rigide og hæmmende, men skal tværtimod støtte og initiere en kreative arbejdsmetode.

Conmputermodel KUA2 | Arkitema Architects 

I de indledende faser opbygges der mange 3D modeller til støtte og afklaring i den kreative arbejdsproces, her vist en rummodel, hvor der med enkle grafiske virkemidler kan kommunikeres rumsammenhænge og rumzoner, både som et arbejdsredskab internt i projektgruppen, men også som kommunikation og argument overfor bygherren. Rummodellen kan endvidere anvendes til kontrol af specifikke bygherrekrav på arealer og volumen.

Skitsemodel | Rum-Zoner-Primære bygningsdele

Den samme model kan anvendes i et tværfagligt samarbejde i projektets indledende faser, med arkitektens modelkoncept som udgangspunktet. Dette koncept kan i den konceptuelle fase foreligge i forskellige versioner, hvoraf én derefter vælges som grundlag for det videre arbejde. Modellens detaljeringsgrad udvikles i et teamwork, hvor alle faggrupper bidrager. Modellens konkretiseringsgrad starter med at være en generel fastlæggelse af typer, fx. fastlæggelse af væggenes overordnede funktion, indervæg, glasvæg, tung væg, etc., men denne konkretisering af de overordnede bygningsdelstyper betyder ikke nødvendigvis en entydig og endelig fastlæggelse af specifikke materialeegenskaber, men vil i mange tilfælde alene opfylde et kommunikativt behov for angivelse af geometri. Modellen udvikles herefter med fastlæggelse af specifikke typer, som grundlag for faglige vurderinger og simuleringer, herunder installationsprincipper, energivurderinger, visualiseringer og konstruktive forhold.

Input til Mastermodel

I Designfasen arbejdes der således op mod en fælles Mastermodel, som alle faggrupper bidrager og trækker på. Hver faggruppe anvender de til formålet bedst egne værktøjer, som ikke nødvendigvis behøver at være computermodeller, men uanset hvor informationen kommer fra, indlægges den i Mastermodellen, der således opbygges successivt til et højere informationsniveau. Sammenhængen i modellen og kontrol af de trufne delbeslutninger set i relation til helheden afklares øjeblikkeligt, således at Mastermodellen på alle tidspunkter i forløbet vil udgøre et konsistent beslutningsgrundlag.

I projektfasen kan der arbejdes med fagspecifikke modeller. Alle fagspecifikke modeller udarbejdes med udgangspunkt i data fra Mastermodellen. Der udføres løbende  kontrol af konsistens, bygbarhed og kollisionskontrol, men er Mastermodellen udført korrekt og med rettidig omhu, vil der kun i begrænset omfang forekomme konflikter.I Designfasen arbejdes der således op mod en fælles Mastermodel, som alle faggrupper bidrager og trækker på. Hver faggruppe anvender de til formålet bedst egne værktøjer, som ikke nødvendigvis behøver at være computermodeller, men uanset hvor informationen kommer fra, indlægges den i Mastermodellen, der således opbygges successivt til et højere informationsniveau. Sammenhængen i modellen og kontrol af de trufne delbeslutninger set i relation til helheden afklares øjeblikkeligt, således at Mastermodellen på alle tidspunkter i forløbet vil udgøre et konsistent beslutningsgrundlag.

I projektfasen kan der arbejdes med fagspecifikke modeller. Alle fagspecifikke modeller udarbejdes med udgangspunkt i data fra Mastermodellen. Der udføres løbende  kontrol af konsistens, bygbarhed og kollisionskontrol, men er Mastermodellen udført korrekt og med rettidig omhu, vil der kun i begrænset omfang forekomme konflikter.

Informationssøgning | Designfasen
Informationsøgning i Designfasen vil ofte, som den tentative skitseringsproces, være styret af emotionelle oplevelser og en umiddelbar faglige reference, der bygger på ideer, inspiration, dialog med kollegaer og bygherre, og personlige præferencer, og er således ikke nødvendigvis en egentlig informationssøgning, men mere en kilde til inspiration og grundlag for en senere specifik informationssøgning.

Personlig og interne firmareferencer kan hentes fra en intern database, hvortil man både downloader og uploader referencer, og som kan anvendes i projektgruppen som argumenteret reference.

Informationssøgning | WEB
På mange leverandørers hjemmesider kan man finde udmærkede, men noget ustrukturerede produktbeskrivelser, herunder angivelser af specifikke produktegenskaber, referencer, fotografier og anbefalinger fra brugere, rådgivere og bygherrer. Der ses en stigende tendens til på én eller anden måde at gøre disse referencer interaktive. Tegl vil ofte, som mange andre materialer, blive valgt ved en visuel reference, stofligheden i materialet kan være en afgørende parameter for et valg, og rådgiverne vil ofte i et samarbejde med bygherren udføre og bedømme en Mock-Up som udgangspunkt for det endelige valg. Det er muligt, at man kunne bruge en virtuel Mur-designer som en indgang til de første overvejelser, men så alene som en reference til at se teglstenen i et færdigt og konkret byggeri. På flere hjemmesider er der mulighed for at downloade en Texture Map. Denne kunne anvendes I forbindelse med visualisering af projekt, på et tidspunkt i designfasen, hvor man er kommet videre i beslutningsprocessen og nærmer sig det endelige valg.

Informationssøgning | IPhone
På en studietur til Ruhr i Tyskland ses en meget flot mursten, jeg tager et billede og via en API findes data for teglstenen. Dette værktøj kunne understøtte en designproces, hvor valget ikke altid er rationelt, men bygger på tanker, refleksioner og visuelle erindringer, ofte understøttet af fotografier, men også som henvisninger til fælles referencer. På denne måde kan valget af et materiale bygge på emotionelle antagelser og argumentationer, som kan af andre opfattes som ikke saglig, men set fra arkitektens side kan det udmærket opfattes som et velargumenteret valg.

Informationssøgning | Visuel reference

Det at vælge et produkt kan således ofte være en noget kaotisk proces, hvor både faktuelle og helt irrationelle forhold indgår, fx vil farven og stukturen på en teglsten ofte være helt afgørende for en arkitekts valg af facadesten. Stenen skal så naturligvis overholde specifikke tekniske krav, og her vil et objektkatalog være et glimrende værktøj. Denne tilgang til producentdata afhænger af, hvor du befinder dig i processen. En søgning med udgangspunkt i disse konkrete, værdidefinerede data kan være rigtig god i forbindelse med den konkrete beskrivelse af egenskaber for et produkt, eller sæt af produkter, og kan i denne kontekst bruges til at eftervise, at de krævede egenskaber for det specifikke produktvalg er overholdt. 

Søgning på TinEye | Disney Concert Hall

Værktøjer som skitseret ovenfor findes, men billedgenkendelsen kunne være bedre, en søgning i 2.2049 billion images, som må siges at være ganske mange, resulterede i 0 resultater på et billede af Disney Concert Hall i Los Angeles. Programmet kunne heller ikke finde mig, det er straks mere problematisk, og lidt skuffende.

Informationssøgning | Ikke så moderne
Arne Jacobsen skulle designe et af sine byggerier og det kunne jo ikke gå helt stille af. Han fik en ide til nogle gulvfliser, han året før havde set på en restaurant i Sydfrankrig.

Som chefen kunne han bestemme alt, så en af de unge drenge på tegnestuen fik besked på at tage til Sydfrankrig til en bestemt by, og der gå ind på den restaurant, der ligger på torvet og finde ud af hvad de gulvfliser der er på gulvene hed og hvor man kunne få dem. Han fik besked på ikke at komme hjem, før han havde fundet frem til fliserne.

Den unge mand startede 2CV’en, som alle gode arkitekter kørte i den gang, og kom hjem en uge senere med alle oplysninger om fliserne. Arne Jacobsen var en glad mand.

Projektanalyse

Copyright : DPR Construction

Tegningen har gennem mange år været af de vigtigste kommunikationsmidler i byggeriet, både i et samarbejde mellem byggeriets mange partere, internt i projektgruppen, i dialog med bygherren, og på byggepladsen. Det er evident, at tegninger som kommunikationsmiddel har betydet, at der blandt byggeriets parter kunne forekomme fortolkninger, men der var også en vis forståelse for validiteten af de informationer, man kunne aflæse på en tegning, en implicit viden, en fælles forståelsesreference blandt byggeriets partere.

Projektering i 3D med intelligente værktøjer har initieret nye og spændende værktøjer, nye arbejdsområder og nye samarbejdsformer, men det har også betydet, at den implicitte forståelse er blevet erstattet af en mere eksplicit opfattelse og fortolkning. I 3D Bygningsmodellen implementeres der allerede i de første faser data fra mange kilder, interne firmadatabaser, leverandører og producenter, implementering af mange og ikke altid lige strukturerede data.

Netop derfor er det vigtigt at udføre en Projektanalyse, med deltagelse af alle byggesagens partere , en audit, hvor man definerer og beskriver alle relevante forhold om den foreliggende opgave, fx formål, kontekst, størrelse, kompleksitet, bygherren, bygherrens organisation, succeskriterier, samarbejdspartnere, projektflow, krav til energi og bæredygtighed. Disse forhold kan være belyst i et byggeprogram, men under auditten sikres det, at alle har forstået opgaven og dens mange forudsætninger og krav.

Alle i et projektteam skal kende og agere på den fremtidige brug af den information, de udvikler. En rådgiver der implementerer et objekt, fx, en væg i opbygningen af 3D Modellen, implementerer alene ved denne proces i modelarbejdet de første egenskabsdata, systemet ved, det er en væg, og objektets geometriske data og relationer fastlægges ved placeringsvalget.

Dette forhold gør, at rådgiverne skal vide om disse informationer vil blive brugt i det videre forløb, og hvis det er tilfældet, hvem vil bruge dem, og til hvilket formål. Det er vigtigt fordi den fremtidige brug af disse data kan og vil i langt de fleste tilfælde indvirke på de metoder, der bruges i modeludviklingen.

Reference: http://www.scribd.com/doc/68245126/42/BIM-Process-Maps

For at få et overblik over informationernes livscyklus, er det et vigtigt element i planlægningen af BIM processen, at man i starten initierer denne problematik ved identificere den potentelle slutbrugers brug af modelinformationer. Der er i et projektforløb mange forskellige opgaver som med fordel kan løses ved at inkorporere dem i en 3D Bygningsmodel. Ovenstående skema viser 25 mulige sådanne opgaver, og skal her ses som et forslag til en aktivitetsliste, der bruges til identificering og planlægning i en BIM kontekst.

Projektteamet må således analysere de senere projektfaser, for derved at forstå og fastlægge hvilken information, der har værdi gennem hele projektforløbet. Når man har denne forståelse, kan man gå baglæns gennem faserne og dermed identificerede den ønskede brug af den specifikke information. Det betyder, at et af de allerførste trin i udviklingen af en Projektanalyse vil være at identificere den optimale anvendelse af BIM baseret på bygherrens og projektholdets analyse og målsætninger.

Skemaet bruges til både at identificere og afklare behovet for fagspecifikke data til de forskellige formål og aktiviteter. Mængden af Systemdata udbygges gennem projektforløbet, og de kan umiddelbart overføres og videreføres gennem de enkelte faser og mellem de enkelte parter i et kontinuerligt og dynamisk projektforløb. De fagspecifikke data kan udvikles og anvendes indenfor den enkelte fagdisciplin eller de specifikke aktivitetsområder. De fagspecifikke data vil altid være en afspejling af tidens teknologiske stade.

BIM og præcision

Arkitektonisk design initierer en proces, hvor informationer opstår som skitseagtige ideer i en iterativ proces, og hvor der i et projektforløb opnår en stigende grad af præcision og konkretisering.

Dette kan være problematisk i relation til Building Information Modeling, specielt omkring ’I’et 'Information', som netop i denne kontekst er og skal være præcis, uanset om de er tænkt sådan, og uanset om det giver mening på det stade, man aktuelt befinder sig på i procesforløbet. Det betyder, at der kan opstå et forkert billede af præcisionen i et projekt, og det gør ikke processen mere overskuelig, at behovet for præcision måske først erkendes i forbindelse med den stigende konkretiseringsgrad, altså senere i projektet.

I 3D Bygningsmodellen implementeres der allerede i de første faser data fra mange kilder, interne firmadatabaser, leverandører og producenter, implementering af mange og ikke altid lige strukturerede data. 3D Modellen går fra en skitseagtig idefase til en konkretisering med informationer om geometri, placering, egenskaber og relationer, som er udtrykt, og også kan blive opfattet, som præcise og gældende værdier uden nødvendigvis at være det.

Alle aktører i byggebranchen har på eet eller andet plan, en faglig forståelse for både projektprocessen og byggeprocessen, en samarbejdsform som også i forbindelse med 3D bygningsmodellering nødvendigvis også må respektere ikke formaliserede antagelser. Problemet er hvornår en ikke formaliseret antagelse bygger på reel og konkret viden, og hvornår den bygger på sædvane, formaliteter og reaktioner, der er relateret til traditionel projektopfattelse både i form, omfang og samarbejdsmetode.

Projektering i 3D med intelligente værktøjer har initieret nye og spændende værktøjer, nye arbejdsområder og nye samarbejdsformer, men det har også betydet, at den implicitte forståelse er blevet erstattet af en mere eksplicit opfattelse og fortolkning.

3D Bygningsmodellen indeholder på ethvert tidspunkt både tentative og konkrete informationer, med en stigende konkretiseringsgrad over tid. Den vil i alle faser bliver anvendt som grundlag for analyser og beregninger, pris, tid, energi og visualiseringer, og der vil i forbindelse hermed kommunikeres data, hvor ikke alle data er tænkt som valide data fra afsenderens side, men som af samarbejdspartneren kan blive opfattet som gældende information, der kan anvendes som grundlag for det videre projektarbejde.

Vi håndterer og kommunikerer således informationer af vidt forskellige validitet i en digitale verden, og det er derfor essentielt, at vi erkender behovet for at stille præcise krav til omfanget, kvaliteten, og definitionen af data, idet der kan være store krav til dataleverancer, både til validitet, præcision og definition. 

Facadepartierne er her vist som symboler i en enkel geometri med kun ramme og glas som grafiske elementer. Hovedgeometrien er fastlagt som præcis og valid geometri, men de øvrige dele af elementerne, karme, rammer og glas er alene repræsenteret ved en præcis, men ikke valid geometri.